I 2021 omfattede artsovervågningen i alt 34 arter af pattedyr, krybdyr og padder, karplanter og mosser samt et enkelt leddyr på Habitatdirektivets Bilag II og IV. Det omfattede bæver, 17 flagermus, markfirben, 9 padder, fire karplanter og en mosart samt stor kærguldsmed. Alt efter art dækker indsamlingerne tidsperioden 2018-2021. I det følgende opsummeres resultaterne for de enkelte arter:

Der er registreret aktive bæverterritorier på 77 lokaliteter fordelt på 30 UTM-kvadrater. Antallet af bæverterritorier og UTM-kvadrater er fortsat stødt stigende, og vurderes at være bestemt af bæverens naturlige spredningshastighed, da der formentlig fortsat er tilgængelige levesteder i hele Jylland.

Alle flagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Her følger status for hver enkelt:

Bechsteins flagermus blev registreret på to lokalitet i ét og samme 10km-kvadrat. I Danmark er Bechsteins flagermus kun registreret på Bornholm, hvor der lever en meget lille ynglebestand. Udviklingstendensen er uvis.

Brandts flagermus blev registreret på fire lokaliteter i fire UTM-kvadrater på Bornholm ved netfangster. Desuden er der registreret Brandts/skægflagermus, der ikke kan skelnes akustisk, på 6 andre lokaliteter på Bornholm og på 12 lokaliteter/13 UTM-kvadrater i andre dele af landet, der alle formodes at være Brandts flagermus. Udviklingen i artens udbredelse antages at være stabil.

Skægflagermus blev registreret på én lokalitet i ét 10 km-kvadrat. Desuden er der registreret Brandts/skægflagermus, der ikke kan skelnes akustisk, på ti lokaliteter/otte UTM-kvadrater på Bornholm. I Danmark er skægflagermus dog kun dokumenteret på Bornholm. Udviklingstendensen for denne art er ukendt.

Damflagermus blev registreret på 67 lokaliteter fordelt på 68 UTM-kvadrater. Forekomsten af damflagermus har været stigende på Sydsjælland mens en tilsyneladende øget forekomst i Jylland lige så vel kan skyldes en mere effektiv overvågning.

Vandflagermus blev registreret på 177 lokaliteter, der dækker 162 UTM-kvadrater. Vandflagermus er udbredt i hele landet. Udbredelsen er stabil, men de overvintrende bestande på de størst overvintringssteder i Midtjylland er i tilbagegang.

Stor museøre blev registreret på én lokalitet. Stor museøre registreres meget sporadisk i Danmark. Det drejer sig formentlig om strejfende individer. Arten er dog svær at skelne fra andre Myotis-arter og den kan være overset på nogle lokaliteter. Udviklingstendensen for denne art er ukendt.

Frynseflagermus registreret på 38 lokaliteter i 36 UTM-kvadrater. Frynseflagermus har meget svage orienteringsskrig. Den synes at være mere udbredt end tidligere, men det skyldes formentlig primært en mere effektiv overvågning.

Troldflagermus blev registreret på 165 lokaliteter i 151 UTM-kvadrater. Troldflagermus er vidt udbredt. Forekomsten er øget i Jylland i den atlantiske biogeografiske region.

Dværgflagermus blev registreret på 163 lokaliteter i 152 UTM-kvadrater. Dværgflagermus er vidt udbredt og almindelig i Østjylland og på øerne. I det vestlige Jylland er artens forekomst stigende.

Pipistrelflagermus blev registreret på 55 lokaliteter i 50 UTM-kvadrater. Pipistrelflagermus synes at være i fremgang på Sjælland og i det østlige Jylland.

Leislers flagermus blev registreret på seks lokaliteter i syv UTM-kvadrater. Leislers flagermus registreres spredt, men i stigende omfang i Danmark. Små ynglebestande kan være overset.

Brunflagermus blev registreret på 141 lokaliteter i 131 UTM-kvadrater. Brunflagermus synes at være mere udbredt i det vestlige Jylland sammenlignet med tidligere overvågninger.

Nordflagermus blev registreret på ni lokaliteter i syv UTM-kvadrater. Nordflagermus registreres i stigende grad i Danmark. De regelmæssige fund om sommeren på Bornholm tyder på, at arten har etableret ynglebestande i Danmark.

Sydflagermus blev registreret på 169 lokaliteter, i 157 UTM-kvadrater. Sydflagermus er vidt udbredt og forekommer i det meste af landet. I det vestlige Jylland synes dens forekomst at være svagt stigende.

Skimmelflagermus blev registreret på 71 lokaliteter i 73 10k m-kvadrater. Skimmelflagermus synes at være gået frem i det vestlige Jylland og på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Bredøret flagermus blev registreret på 19 lokaliteter i 19 UTM-kvadrater. Bredøret flagermus har øget sin udbredelse på Syd- og Midtsjælland.

Brun langøre registreret på 55 lokaliteter fordelt over 57 UTM-kvadrater. Brun langøre har meget svage orienteringsskrig. Den synes at være mere udbredt end tidligere, men den tilsyneladende øgede forekomst skyldes formentlig en mere effektiv overvågning

Markfirben er vidt udbred i begge biogeografiske regioner, men forekomsten er meget klumpet fordelt med mange isolerede bestande. Bortset fra på Fyn er arten i 2020-2022 registreret på flere lokaliteter og flere kvadrater end i 2008-2010 og markant flere end i 2014-2015, hvor arten ikke blev overvåget i visse dele af Fyn og Vestsjælland. Overordnet set har der været en mindre fremgang i antallet af lokaliteter og kvadrater.

Spidssnudet frø findes udbredt og hyppigt forekommende i både den atlantiske og kontinentale region. Der vurderes at være stabile og levedygtige bestande inden for udbredelsesområdet, som tilsyneladende rummer mange egnede yngle- og rasteområder. I den atlantiske region har antallet af lokaliteter, hvor arten er registreret været stabilt, mens arealet af levesteder og antallet af kvadrater med arten været stigende. I den kontinentale region er arealet med levesteder mindre end i 2005-2011 men større end i 2012-2017.

Springfrø findes udbredt og hyppigt forekommende i den kontinentale region i det sydøstlige Danmark. Bestandene inden for udbredelsesområdet vurderes at være stabile og levedygtige. Den seneste tælling vidner om en markant fremgang i hele udbredelsesområdet. Særligt på Sjælland og Bornholm ses fremgang i både antallet af lokaliteter og kvadrater. Arealet af leveområder er estimeret til at være dobbelt så stort som i 2012-2017, men på niveau med i 2005-2011.

Butsnudet frø findes vidt udbredt i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region i Danmark. Der vurderes at være adskillige levedygtige bestande inden for udbredelsesområdet. Antallet af lokaliteter og kvadrater med arten er større end i 2012-17, hvor en del af de positive kvadrater fra 2005-11 ikke blev besøgt, men mindre end i 2005-11. Tilbagegangen siden 2005-11 er generel i hele landet, men særligt stor i den atlantiske region og på Fyn. Dette afspejles i arealet af levesteder, der er reduceret med henholdsvis 19 % i den atlantiske region og 14 % i den kontinentale region.

Grønbroget tudse findes spredt på øerne i den kontinentale region med enkelte større bestande, men ellers i små bestande, der alene på grund af deres størrelse er sårbare. Arten har således gennem en lang årrække været i tilbagegang, både hvad angår udbredelse og bestandsstørrelse, selvom en række aktive tiltag lokalt har modvirket tilbagegangen. Resultaterne fra overvågningsperioden viser yderligere nedgang for grønbroget tudse med færre lokaliteter og færre kvadrater. Samlet set er arealet af levesteder for nedadgående.

Strandtudse findes spredt i det meste af Danmark, fortrinsvis langs kysterne i både den atlantiske og den kontinentale region. Bestanden har været i tilbagegang gennem 1900-tallet, og arten er nu forsvundet fra de fleste indlandslokaliteter. I den atlantiske region har arten en relativt stor udbredelse, men bestanden er fragmenteret, hvilket understreges af de senere års overvågning. Antallet af lokaliteter og kvadrater med strandtudse i den atlantiske region er steget betragteligt i forhold til de to seneste undersøgelsesperioder, hvilket også afspejles i det samlede areal af levesteder. Tendensen for den kontinentale region har været stabil. Samlet set har der været en fremgang siden 2005-2017, hvilket er første positive tendens efter nedgang gennem helle 1900-tallet.

Løvfrø findes spredt og klumpet fordelt i den kontinentale region i det sydøstlige Danmark. Situationen var tidligere meget ugunstig. Som et resultat af en tidligere omfattende plejeindsats gik bestandene derefter frem. I perioden 2005-2021 er fremgangen fortsat på Sjælland og Bornholm, mens antallet lokaliteter er gået tilbage i Jylland. Den samlede vurdering for arten dækker således over modsatrettede tendenser mellem regionerne. Samlet set synes der i perioden siden 2005-2009 at være tale om en mindre fremgang i antallet af kvadrater, mens arealet med leveområder er steget noget mere. Takket være aktive tiltag er der fortsat mange egnede yngle- og rasteområder.

Løgfrø er i Danmark på nordvestgrænsen for dens udbredelse, og her forekommer den spredt i både den atlantiske og kontinentale biogeografiske region med tyngden i Jylland. Siden 2005-2011 har der været en fremgang i både den atlantiske og kontinentale biogeografiske region. Stigningen i den atlantiske region har været vedvarende, mens en stor stigning i den kontinentale region i antallet af lokaliteter og kvadrater samt i arealet af leveområder mellem 2005-2011 og 2012-2017 er efterfulgt af en stor nedgang siden da. Årsagen kendes ikke.

Stor vandsalamander er vidt udbredt i den kontinentale region, bortset fra Nordøstjylland. I den nordvestlige del af den atlantiske region forekommer arten med større sammenhængende bestande, men findes kun sporadisk eller mangler helt i de øvrige dele af den atlantiske region. Der ses fremgang i både den atlantiske og den kontinentale del med flere kvadrater og flere lokaliteter i alle regioner. Der er ligeledes fremgang i arealet af leveområder i den atlantiske region mens tendensen er stabil i den kontinentale region. Det mindre antal, der blev registreret for 2012-2017 skyldes ganske givet, at arten blev eftersøgt i færre kvadrater på Fyn og Sjælland i den overvågningsperiode.

Overvågningen viser, at arealet af klokkefrøs levesteder og antallet af ynglekvadrater er reduceret over de senere år, mens antallet af lokaliteter er nogenlunde stabilt. Sidstnævnte skyldes formentlig etableringen af nye og oprensning af eksisterende vandhuller i tilknytning til eksisterende levesteder. Selv om der på det overordnede plan synes at være rigeligt med levestedsareal for klokkefrø, er det reelt ikke tilfældet. En række delbestande findes således på småøer, hvor mængden af eksisterende eller potentielle levesteder er utilstrækkelig. Dermed er disse bestande i mange tilfælde ikke levedygtige på langt sigt. Desuden vurderes bestandene at være i risiko for indavl.

Gul stenbræk er i 2021 blevet registreret på alle de 10 lokaliteter hvor arten har kendte forekomster. Gennem overvågningsperioden har arten været eftersøgt på en række potentielle lokaliteter og antallet af positive lokaliteter med gul stenbræk er derfor øget fra fem til 10. I 2021 er der sammenlagt registreret 8.989 blomstrende skud, hvilket er det højeste antal siden overvågningens start og en markant forøgelse af den nationale bestand efter en lang periode med en negativ bestandsudvikling. Det høje antal blomstrende skud skyldes især en markant fremgang i den største bestand ved Rosborg sø. Med denne fremgang er udviklingen er vendt fra et signifikant fald i antallet af blomstrende skud i perioden 2004-2017 til en stigning i 2019 og 2021. Tallene kan dog godt være et udtryk for en højere blomstringsfrekvens end en egentlig fremgang i bestandsstørrelse.  

Enkelt månerude er overvåget på ni lokaliteter men ikke fundet i 2021. På grund af den ringe højde, nedbidning på græssede lokaliteter og tidlig nedvisning samt artens evne til at overleve en periode under jorden uden at sætte overjordiske skud, er den meget let at overse.

Fruesko er i 2021 eftersøgt i de to bestande, hvor arten findes i Danmark. Skindbjerg-bestanden udgør omtrent 90 % af den nationale bestand, og der er en signifikant fremgang i antallet af vegetative skud og det samlede antal skud i perioden 2004 til 2021. Buderupholm-bestanden udgør omtrent 10 % af den nationale bestand, og der er en signifikant tilbagegang i både det samlede antal skud, de blomstrende skud og antallet af vegetative skud i perioden 2004 til 2021. Overordnet set har overvågningen dokumenteret en fremgang i den nationale bestand af fruesko, både hvad angår de vegetative og det samlede antal skud. Antallet af blomstrende skud viste en tilbagegang.

Vandranke har naturligt en begrænset udbredelse i Danmark, og er knyttet til den atlantiske biogeografiske region (Vestjylland). Artens udbredelse vurderes at være stabil til stigende. Derimod ser der ud til at være sket en reduktion i bestandsstørrelsen på nogle af de lokaliteter, der i 2008 havde de store bestande. I 2019 blev der fundet nye bestande i Felsted Kog med høj dækningsgrad. Der er således, bortset fra kanalerne i Felsted Kog, sket en generel tilbagegang i artens bestandsudbredelse og i størrelse eller areal af dens levesteder.

Blank seglmos er i 2021/2022 fundet i næsten alle de bestande og på de lokaliteter, hvor arten har været overvåget siden 2006 og er fundet på yderligere 5 nye lokaliteter. Overvågningen har vist, at der er stor forskel på bestandene med blank seglmos. I perioden 2018/2019 til 2021/2022 er der således bestande med fald og fremgang både frekvens og gennemsnitlig dækning af blank seglmos.

Stor kærguldsmed blev i 2020 registreret på 24 lokaliteter i 13 UTM-kvadrater. For fire af disse kvadrater er der ikke tidligere i NOVANA-programmet fundet stor kærguldsmed. Det er fund i Jylland, både i den kontinentale og atlantiske zone, på Lolland og på Bornholm. Bestanden øger dermed fortsat sin udbredelse i Danmark.