Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for pipistrelflagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Ikke truet (LC) | Moderat ugunstig | Gunstig | Registreret på 55 lokaliteter | Stabil udbredelse | Stigende udbredelse |
Pipistrelflagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Arten blev registreret på 55 lokaliteter i 51 UTM-kvadrater. Pipistrelflagermus synes at have øget sin udbredelse på Sjælland og i det østlige Jylland siden vurderingerne i 2019. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Pipistrellus pipistrellus
Pipistrelflagermus kan findes i områder med skove, parker og haver med ældre løvtræer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den ses ofte jage relativt lavt i det frie luftrum omkring skove, i lysninger og parker, langs levende hegn, over enge og vådområder. Pipistrelflagermus har yngle- og rastekvarterer i bygninger og i træer med hulheder. Jagthabitaterne i et yngle- og rasteområde kan ligge op til 25 km fra dagkvartererne. Artens vinterrastesteder findes primært i bygninger under 50 km fra sommerlevestederne, men trækafstande over 400 km er observeret.
Pipistrelflagermus er udbredt i Sønderjylland og op i det østlige Midtjylland samt på Falster (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Desuden er den registreret meget spredt i andre landsdele fx Nordjylland, Sjælland og Bornholm (Baagøe m.fl. 2016, Johansen 2016, Elmeros m.fl. 2017, Durinck m.fl. 2019). Der trækker formentlig pipistrelflagermus igennem landet og over de indre danske farvande om foråret og efteråret.
Pipistrelflagermus er truet af forringelser og ødelæggelser af dens yngle- og rasteområder, fx renovering eller nedrivning af bygninger, og fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af skovbryn, levende hegn og lign. samt lyd- og lysforurening (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus. Vindmøller i og nær skove, levende hegn og andre af pipistrelflagermusens levesteder og vindmøller til lands, kystnært og til havs i trækområder er ligeledes en trussel for artens status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst.
Ved NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 blev pipistrelflagermus registreret på 55 lokaliteter i 51 UTM-kvadrater (Figur 14.1, Tabel 14.1). I perioden 2005-2010 blev pipistrelflagermus registreret i 38 UTM-kvadrater (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af pipistrelflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Pipistrelflagermusens kerneudbredelse ligger fortsat i Sønderjylland, men arten har en øget forekomst i Østjylland og på Sjælland og Bornholm. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning, men den øgede forekomst i Jylland og på Sjælland indikerer, at den samlede bestand er stigende. Arten er nem at registrere akustisk, men fremgangen i forekomsten kan formentlig til en vis grad tilskrives en mere intensiv overvågningsindsats med brug af flere og bedre detektorer. Ofte var der dog kun få registreringer af arten på flere af lokaliteterne.
Bevaringsstatus for pipistrelflagermus blev vurderet ’Gunstig’ i den kontinentale biogeografiske region og som ’Moderat ugunstig’ i den atlantiske biogeografiske region i 2019 Danmark (Fredshavn m.fl. 2019). Pipistrelflagermus er rødlistevurderet som ’Ikke Truet’ (LC) i Danmark (Baagøe & Elmeros 2019).
Pipistrelflagermus Pipistrellus Pipistrellus
Foto: Wikimedia Commons / Barracuda1983
Figur 1. Forekomst og udbredelse af pipistrelflagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
