Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for frynseflagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
Bilag IV | Nær truet (NT) | Ukendt | Moderat ugunstig | Registreret på 38 lokaliteter | Formentlig stabil udbredelse | |
Frynseflagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Den blev registreret på 38 lokaliteter i 36 UTM-kvadrater. Frynseflagermus har meget svage orienteringsskrig. NOVANA-overvågningen og andre undersøgelser viser, at frynseflagermusen synes at være mere udbredt end tidligere kendt ved vurderingerne i 2019, men det skyldes formentlig primært en bedre overvågning. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Myotis nattereri
Frynseflagermus er knyttet til strukturrige løvskove, parker og tætte mosaiklandskaber med mange ældre træer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den jager i skove og parker og langs skovbryn. Den er meget manøvredygtig og jager typisk tæt på vegetation eller helt inde mellem løvet. Frynseflagermusens yngle- og rastekvarterer findes i bygninger og i hulheder i træer i sommerhalvåret. Hulheder i træer er formentlig den foretrukne type. Hunner i yngletiden anvender jagtområder i forskellige skove, der kan ligge mere end 5 km fra ynglekvarteret (fx Zeale m.fl. 2016). Frynseflagermusen er en relativ stationær og trækker oftest under 100 km mellem sommer- og vinterlevesteder. Trækafstande over 300 km er dog registreret. Artens vinterrastesteder findes i gruber, kældre og lignende frostfri underjordiske steder.
Frynseflagermus er udbredt og hyppig på Bornholm (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Desuden findes den i små, lokale bestande på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Fyn samt mange steder i Jylland, bortset fra Vestjylland (fx Møller m.fl. 2013, Johansen 2016, Björksten m.fl. 2018).
Frynseflagermus er truet af ødelæggelse eller forringelser af dens yngle- og rasteområder, fx renovering og nedrivning af bygninger med dagkvarterer, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af underskov og skovbryn, samt lys- og lydforurening og andre forstyrrelser (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus. Vindmøller i og omkring skovområder er ligeledes en trussel for frynseflagermusens status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Myotis-arterne er ofte vanskelige at artsbestemme akustisk, fordi arternes skrig ligner hinanden meget.
Frynseflagermus blev registreret på 38 lokaliteter i 36 UTM-kvadrater ved NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 (Figur 11.1, Tabel 11.1). I perioden 2005-2010 blev frynseflagermus registreret i ti UTM-kvadrater (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af frynseflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Frynseflagermus er udbredt på Bornholm og forekommer desuden spredt på Sjælland, Lolland-Falster og Møn og Fyn, samt i det østlige Jylland. NOVANA-overvågningen i 2018-2021 indikerer, at frynseflagermusen har øget sin forekomst i Østjylland og på Sjælland. Arten har svage orienteringsskrig, og den tilsyneladende øgede forekomst skyldes formentlig primært en mere intensiv overvågning med brug af flere automatiske detektorer. Andre mere intensive undersøgelser har også vist, at arten forekommer flere steder inden for det kendte udbredelsesområde i Jylland, på Sjælland og Fyn end tidligere kendt (fx Baagøe & Fjederholt 2013, Johansen 2016, 2019, Björksten m.fl. 2018, SMM Brinkløv, upubl, data.). Den ekstensive NOVANA-overvågning giver ikke et fyldestgørende billede af flagermusarternes udbredelse eller forekomst i hele landet. Især kan overvågningen overse sjældne arter så som frynseflagermusen. Det er derfor vigtigt også at inkludere data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra andre troværdige, kvalitetssikrede kilder i naturforvaltningen. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning.
Frynseflagermusens bevaringsstatus blev vurderet som ’Ukendt’ i den atlantiske og som ’Moderat ugunstig’ i den kontinentale biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Ved rødlistevurdering af danske pattedyr i 2019 blev frynseflagermus listet som ’Nær truet’ (NT), fordi bestanden vurderes at være forholdsvis lille og fragmenteret (Baagøe & Elmeros 2019).
Frynseflagermus Myotis nattereri
Foto: Armin Kübelbech / Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af frynseflagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
