Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for Brandt flagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Nær truet (NT) | Ukendt | Ukendt | Registreret på 4 lokaliteter | Formentlig stabil udbredelse | |
Brandts flagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i 2018-2021. Den blev registreret på fire lokaliteter i fire UTM-kvadrater på Bornholm ved netfangster. Desuden er der registreret Brandts/skægflagermus, der ikke kan skelnes akustisk, på 6 andre lokaliteter på Bornholm og på 12 lokaliteter/13 UTM-kvadrater i andre dele af landet, der alle formodes at være Brandts flagermus. På baggrund af NOVANA-overvågningen og andre undersøgelser siden vurderingerne i 2019 synes Brandts flagermusens udbredelse at være stabil. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Myotis brandtii
Brandts flagermus er stærkt knyttet til områder med ældre, strukturrig løvskov, blandet skov og gamle parklandskaber med ældre træer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den jager ofte i lysninger i skov, langs skovveje og skovbryn. Sjældnere jager den i mere frit luftrum, fx over vand nær skov. Brandts flagermus’ yngle- og rastekvarterer om sommeren findes typisk i bygninger i eller tæt på dens jagtområder, men den anvender også hulheder i træer. Brandts flagermus' er en forholdsvis stationær art, der normalt trækker under 100 km mellem sommerlevestederne og overvintringsstederne. Længere trækafstande er dog observeret. Brandts flagermus overvintrer i kældre, gruber og lign., men den kan også overvintre på kølige lofter. Kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland har formentlig væsentlig betydning for de lokale bestandes status (Elmeros m.fl. 2022, HJ Baagøe, pers. medd.).
Brandts flagermus er udbredt på Bornholm. Desuden findes den spredt på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland, i Himmerland, Midtjylland og Sønderjylland (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013, Johansen 2016, 2018, 2019, Johansen & Baagøe 2020). Arten er relativ almindelig på Bornholm, mens den er sjælden i de øvrige landsdele. De spredte forekomster uden for Bornholm repræsenterer formentlig små, lokale bestande.
Ødelæggelse af yngle- og rasteområder er en trussel for Brandts flagermus, fx renovering og nedrivning af bygninger med dagkvarterer, fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af underskov og skovbryn, samt lyd- og lysforurening (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus. Gunstige forhold i og omkring de jyske kalkgruber er afgørende for at bevare disses økologiske funktionalitet som overvintringssted for flagermusene. Vindmøller i og omkring skovområder og nær store vinterrastesteder er ligeledes en trussel for Brandts flagermus’ status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Brandts flagermus og skægflagermus kan ikke skelnes på deres ekkolokaliseringsskrig. På Bornholm er arterne dokumenteret ved netfangster. Hvis Brandts flagermus eller skægflagermus kun er registreret akustisk på en lokalitet, registreres det som Brandts/ skægflagermus.
Brandts flagermus blev registreret på fire lokaliteter i fire forskellige UTM-kvadrat på Bornholm i NOVANA-overvågningen i 2018 (Figur 6.1, Tabel 6.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev Brandts flagermus registreret i tre UTM-kvadrater på Bornholm med netfangst (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel 1: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af Brandts flagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Desuden blev artskombinationen Brandts/skægflagermus registreret akustisk på ti lokaliteter/otte UTM-kvadrater på Bornholm (Tabel 2), inkl. de fire lokaliteter med netfangst af Brandts flagermus. Uden for Bornholm blev Brandts/skægflagermus registreret i tretten UTM-kvadrater i Jylland og på Sjælland, Falster og Møn. Fundene af Brandts/ skægflagermus uden for Bornholm formodes alle at være Brandts flagermus. I 2005-2010 blev Brandts/skægflagermus registreret i fire UTM-kvadrater på Bornholm og i fem UTM-kvadrater i resten af landet (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel 2: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af Brandts/skægflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Brandts flagermus er udbredt på Bornholm og forekommer desuden i små, lokale bestande i spredt i Jylland og på Sjælland, Lolland-Falster og Møn. Arten har tilsyneladende spredt sig på Sydsjælland, men det er ikke muligt at afgøre et større kendskab til artens forekomst skyldes en mere intensiv overvågningsindsats fra kommuner og i NOVANA-overvågning med brug af automatiske detektorer (fx Johansen 2018, 2019, Johansen & Baagøe 2020, Søgaard m.fl. 2018). NOVANA-overvågningen er for ekstensiv til, at den er dækkende for arternes forekomst på UTM-kvadrat niveau og udbredelse i hele landet. Især kan overvågningen overse sjældne arter som Brandts flagermus. Derfor er det vigtigt også at inkludere data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra andre troværdige, kvalitetssikrede kilder i naturforvaltningen.
Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning, men bortset fra den bornholmske bestand vurderes de øvrige lokale bestande at være relativt små. Et mindre antal Brandts flagermus overvintrer i kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland hvor antallet er tilnærmelsesvis stabilt (Baagøe 2007, Elmeros m.fl. 2022, HJ Baagøe & ET Fjederholt, pers. medd.).
Bevaringsstatus for Brandts flagermus blev vurderet som ’Ukendt’ i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Brandts flagermus er rødlistet som ’Nær Truet’ (NT), fordi bestanden vurderes at være lille og fragmenteret (Baagøe & Elmeros 2019).
Brandts flagermus Myotis brandtii
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af Brandts flagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Lysegrøn viser kvadrater med registreringer af Brandts/skægflagermus. Uden for Bornholm vurderes alle disse at være Brandts flagermus. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
