Aarhus Universitets segl

Brandts flagermus

Sammenfatning

Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for Brandt flagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.

Habitatdirektivet

Rødliste

Bevaringsstatus
(Artikel 17 - 2019)

Periodens indsamlingsresultat

Udviklingstendens
Atlantisk Kontinental Atlantisk Kontinental
Bilag IV Nær truet (NT) Ukendt Ukendt Registreret på 4 lokaliteter Formentlig stabil udbredelse

Brandts flagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i 2018-2021. Den blev registreret på fire lokaliteter i fire UTM-kvadrater på Bornholm ved netfangster. Desuden er der registreret Brandts/skægflagermus, der ikke kan skelnes akustisk, på 6 andre lokaliteter på Bornholm og på 12 lokaliteter/13 UTM-kvadrater i andre dele af landet, der alle formodes at være Brandts flagermus. På baggrund af NOVANA-overvågningen og andre undersøgelser siden vurderingerne i 2019 synes Brandts flagermusens udbredelse at være stabil. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).

Myotis brandtii

Om arten

Brandts flagermus er stærkt knyttet til områder med ældre, strukturrig løvskov, blandet skov og gamle parklandskaber med ældre træer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den jager ofte i lysninger i skov, langs skovveje og skovbryn. Sjældnere jager den i mere frit luftrum, fx over vand nær skov. Brandts flagermus’ yngle- og rastekvarterer om sommeren findes typisk i bygninger i eller tæt på dens jagtområder, men den anvender også hulheder i træer. Brandts flagermus' er en forholdsvis stationær art, der normalt trækker under 100 km mellem sommerlevestederne og overvintringsstederne. Længere trækafstande er dog observeret. Brandts flagermus overvintrer i kældre, gruber og lign., men den kan også overvintre på kølige lofter. Kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland har formentlig væsentlig betydning for de lokale bestandes status (Elmeros m.fl. 2022, HJ Baagøe, pers. medd.).

Brandts flagermus er udbredt på Bornholm. Desuden findes den spredt på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland, i Himmerland, Midtjylland og Sønderjylland (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013, Johansen 2016, 2018, 2019, Johansen & Baagøe 2020). Arten er relativ almindelig på Bornholm, mens den er sjælden i de øvrige landsdele. De spredte forekomster uden for Bornholm repræsenterer formentlig små, lokale bestande.

Ødelæggelse af yngle- og rasteområder er en trussel for Brandts flagermus, fx renovering og nedrivning af bygninger med dagkvarterer, fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af underskov og skovbryn, samt lyd- og lysforurening (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus. Gunstige forhold i og omkring de jyske kalkgruber er afgørende for at bevare disses økologiske funktionalitet som overvintringssted for flagermusene. Vindmøller i og omkring skovområder og nær store vinterrastesteder er ligeledes en trussel for Brandts flagermus’ status.

Overvågningsmetode

Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Brandts flagermus og skægflagermus kan ikke skelnes på deres ekkolokaliseringsskrig. På Bornholm er arterne dokumenteret ved netfangster. Hvis Brandts flagermus eller skægflagermus kun er registreret akustisk på en lokalitet, registreres det som Brandts/ skægflagermus.

Resultater

Brandts flagermus blev registreret på fire lokaliteter i fire forskellige UTM-kvadrat på Bornholm i NOVANA-overvågningen i 2018 (Figur 6.1, Tabel 6.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev Brandts flagermus registreret i tre UTM-kvadrater på Bornholm med netfangst (Søgaard m.fl. 2013).

Tabel 1:    Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af Brandts flagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.

Desuden blev artskombinationen Brandts/skægflagermus registreret akustisk på ti lokaliteter/otte UTM-kvadrater på Bornholm (Tabel 2), inkl. de fire lokaliteter med netfangst af Brandts flagermus. Uden for Bornholm blev Brandts/skægflagermus registreret i tretten UTM-kvadrater i Jylland og på Sjælland, Falster og Møn. Fundene af Brandts/ skægflagermus uden for Bornholm formodes alle at være Brandts flagermus. I 2005-2010 blev Brandts/skægflagermus registreret i fire UTM-kvadrater på Bornholm og i fem UTM-kvadrater i resten af landet (Søgaard m.fl. 2013).

Tabel 2:   Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af Brandts/skægflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.

Udvikling i forekomst og udbredelse

Brandts flagermus er udbredt på Bornholm og forekommer desuden i små, lokale bestande i spredt i Jylland og på Sjælland, Lolland-Falster og Møn. Arten har tilsyneladende spredt sig på Sydsjælland, men det er ikke muligt at afgøre et større kendskab til artens forekomst skyldes en mere intensiv overvågningsindsats fra kommuner og i NOVANA-overvågning med brug af automatiske detektorer (fx Johansen 2018, 2019, Johansen & Baagøe 2020, Søgaard m.fl. 2018). NOVANA-overvågningen er for ekstensiv til, at den er dækkende for arternes forekomst på UTM-kvadrat niveau og udbredelse i hele landet. Især kan overvågningen overse sjældne arter som Brandts flagermus. Derfor er det vigtigt også at inkludere data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra andre troværdige, kvalitetssikrede kilder i naturforvaltningen.

Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning, men bortset fra den bornholmske bestand vurderes de øvrige lokale bestande at være relativt små. Et mindre antal Brandts flagermus overvintrer i kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland hvor antallet er tilnærmelsesvis stabilt (Baagøe 2007, Elmeros m.fl. 2022, HJ Baagøe & ET Fjederholt, pers. medd.).

Bevaringsstatus for Brandts flagermus blev vurderet som ’Ukendt’ i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Brandts flagermus er rødlistet som ’Nær Truet’ (NT), fordi bestanden vurderes at være lille og fragmenteret (Baagøe & Elmeros 2019).

Referencer

  • Baagøe HJ 2007. Brandts flagermus Myotis brandtii (Eversmann, 1845). I: Baagøe HJ, Jensen TS. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal, 42-45.
  • Baagøe HJ, Elmeros M 2019. Brandts flagermus Myotis brandtii. I: Moeslund JE m.fl. (red.). Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk
  • Elmeros M, Brinkløv SMM, Fjederholt ET, Fjederholt S, Møller JD, Skalshøi MR, Uebel AS & Baagøe HJ (2022). Udflyvningen af flagermus fra Mønsted og Daugbjerg kalkgruber i foråret 2022. Videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi. nr. 519.
  • Fredshavn J, Nygaard B, Ejrnæs R, m.fl. 2019. Bevaringsstatus for naturtyper og arter - 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet, Nationalt Center for Miljø og Energi, nr. 340.
  • Johansen TW 2016. Flagermus Stevns kommune 2012-2014. SeNatur for Stevns Kommune.
  • Johansen TW 2018. Flagermus i Vordingborg Kommune. Sydøstsjælland 2017. SeNatur for Vordingborg Kommune.
  • Johansen TW 2019. Flagermus i Vordingborg Kommune. Møn og omkringliggende øer 2018. SeNatur for Vordingborg Kommune.
  • Johansen TW, Baagøe HJ 2020. Basisinventering af flagermus i og omkring Søholt 2020. Senatur for Aage V. Jensens Naturfond.
  • Møller JD, Baagøe HJ, Degn HJ, Krabbe E 2013. Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
  • Søgaard B, Wind P, Elmeros M, m.fl. 2013. Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 50.
  • Søgaard B, Elmeros M, Baagøe HJ 2018. Overvågning af flagermus Chiroptera sp., vers. 3. Teknisk Anvisning fra Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Brandts flagermus Myotis brandtii
Foto: Wikimedia Commons

Figur 1.   Forekomst og udbredelse af Brandts flagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Lysegrøn viser kvadrater med registreringer af Brandts/skægflagermus. Uden for Bornholm vurderes alle disse at være Brandts flagermus. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.