Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for Bechsteins flagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklings-tendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
Bilag II og IV | Truet (EN) | Ikke vurderet | Moderat ugunstig | Registreret på to lokaliteter | Ikke vurderet | Ukendt udvikling i udbredelse |
Alle flagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Bechsteins flagermus blev registret på to lokaliteter i ét og samme UTM-kvadrat. I Danmark er Bechsteins flagermus kun registreret på Bornholm, hvor der lever en meget lille ynglebestand. Udviklingen i udbredelsen af Bechsteins flagermus vurderes at være ukendt siden vurderingerne i 2019. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Myotis bechsteinii
Bechsteins flagermus er en meget stationær art, der stort set kun forekommer i områder med gammel løvskov med en blandet alderssammensætning og et næsten sammenhængende kronedække (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Bechsteins flagermus jager tæt på vegetationen og inde mellem grenene på træerne, hvor den kan tage byttedyr på stammer og grene. Den har yngle- og rastekvarterer i hulheder i træer om sommeren. Ynglende Bechsteins flagermus fouragerer ofte kun få kilometer fra deres dagkvarterer (Kerth m.fl. 2001). Om vinteren raster Bechsteins flagermus oftest i gruber og lign., men den kan formentlig også overvintre i hulheder i træer.
I Danmark er Bechsteins flagermus kun dokumenteret på Bornholm, der huser en meget lille ynglebestand ((Baagøe 2007, Baagøe 2012, Møller m.fl. 2013). Arten er primært fundet i Almindingen, men den forekommer også i enkelte andre skove på Midt- og Nordbornholm (HJ Baagøe, pers. medd.).
Bechsteins flagermusene er stærkt afhængig af forekomsten af mange ældre træer med hulheder i deres sommerlevesteder (Møller m.fl. 2013). Ødelæggelser og forringelser af deres yngle- og rasteområder ved fx fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af underskov og skovbryn samt lys- og støjforurening og andre forstyrrelser er en trussel for Bechsteins flagermus (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus. Opstilling af vindmøller i og omkring skove med Bechsteins flagermus er ligeledes en trussel for bestandenes status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Myotis-arterne er ofte vanskelige eller umulige at artsbestemme akustisk, fordi skrigene ikke altid har artsspecifikke karakterer. Bechsteins flagermus er dokumenteret ved netfangst i NOVANA.
Bechsteins flagermus blev registreret med netfangst på to lokaliteter på Bornholm ved NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 (Figur 5.1, Tabel 5.1). Begge lokaliteter ligger i samme UTM-kvadrat. I 2005-2010 blev Bechsteins flagermus registreret på én af de to lokaliteter (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel 1: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af Bechsteins flagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Forekomsten og udbredelsen af Bechsteins flagermus ved NOVANA-overvågningen i 2018-2021 er uændret ift. 2005-2010. Arten har en meget lille udbredelse i Danmark, der er begrænset til Bornholm. Den ekstra positive lokalitet skyldes formentlig blot tilfældigheder ved den ekstensive overvågning og netfangst af flagermus. Intensive undersøgelser på Bornholm har vist, at Bechsteins flagermusens forekommer i andre skovområder end dokumenteret ved NOVANA-overvågningen (HJ Baagøe, pers. medd.). Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning, men bestandsstørrelsen vurderes at være meget lav. Den ekstensive overvågning kan ikke give et fyldestgørende billede af flagermusarternes udbredelse og forekomst, især kan den nemt overse sjældne arter som fx Bechsteins flagermus. Derfor er det vigtigt at inkludere data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra troværdige, kvalitetssikrede datakilder i naturforvaltningen.
Bevaringsstatus for Bechsteins flagermus blev vurderet som moderat ugunstig i den kontinentale biogeografiske region i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019) andre. Arten er ikke opført på den danske referenceliste for den atlantiske region. Bechsteins flagermus er rødlistet som ’Truet’ (EN), fordi bestanden vurderes at være meget lille og isoleret fra artens andre bestande (Baagøe & Elmeros 2019).
Bechsteins flagermus Myotis bechsteinii
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af Bechsteins flagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser 10km-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
