Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for bæver. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelsen af bæverterritorier.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Seneste indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Truet (EN) | Moderat ugunstig | Ikke vurderet | Fundet i 30 UTM-kvadrater ud af 70 undersøgte i den atlantiske zone | Stigende | Ukendt |
Der er registreret aktive bæverterritorier på 77 lokaliteter fordelt på 30 UTM-kvadrater. Antallet af bæverterritorier og UTM-kvadrater er fortsat stødt stigende, og vurderes at være bestemt af bæverens naturlige spredningshastighed, da der formentlig fortsat er tilgængelige levesteder i hele Jylland.
Castor fiber
Bæveren er en semi-akvatisk, socialt monogam, nataktiv gnaver, der lever i vandløb, søer og andre typer ferskvandsområder (Steyaert et al., 2015; Mortensen et al., 2021). Den bygger og bor i et eller flere bæverbo, som både kan være de velkendte konstruktioner af pinde, mudder og vegetation langs vandkanten, men også kan udgøres af mere anonyme jordhuler gravet ind i brinken (Wilsson, 1971).
I et bæverterritorie lever en familiegruppe bestående af et dominant, reproducerende par (han og hun), årsunger, samt unger fra tidligere år, der endnu ikke er udvandret til deres eget territorie (Campbell et al., 2005; Mayer et al., 2017). Ungerne fødes omkring maj, og hver familiegruppe producerer i gennemsnit 1 unge om året (Campbell et al., 2005; Parker et al., 2017; Mortensen and Rosell, 2020).
Bæveren lever hovedsageligt af kviste og blade fra løvtræer, men også akvatisk vegetation er en vigtig fødekilde (Nolet and Rosell, 1994; Haarberg and Rosell, 2006; Parker et al., 2007; Milligan and Humphries, 2010; Bergman and Bump, 2018; Mortensen et al., 2021). Bæveren er kendetegnet ved at fouragere og opholde sig i nær afstand til sit bæverbo og bevæger sig typisk ikke længere end 50 meter ind på land (Haarberg and Rosell, 2006; Steyaert et al., 2015).
I 2016 blev bæver skrevet på den nationale referenceliste for Danmark for arter, der er beskyttet via EU Habitatdirektivet. NOVANA-programmet har derfor ikke tidligere inkluderet overvågning af bæver før denne overvågning foretaget i vinteren 20/21. Naturstyrelsen har dog fulgt udviklingen i artens forekomst og udbredelse siden udsætningen i 1999. Bæver er foreløbig kun skrevet på den danske referenceliste i den atlantiske biogeografiske region, men bæverbestande i Jylland antages at udgøre en samlet biologisk enhed, hvorfor disse også opgøres. Bæverbestanden i Nordsjælland hører udelukkende til den kontinentale region, og overvåges derfor ikke i NOVANA.
Udviklingen i bæverbestanden følges ved at registrere aktive bæverterritorier. Aktive territorier vurderes som udgangspunkt ud fra forekomsten af bæverbo, hvor der er registreret aktivitet ved selve boet i form af visuel observation af individer, lyd efter haleplask, eller fund af friskgnavede grene og/eller friskfældet plantemateriale på og omkring boet. Der udføres en fuld kortlægning af aktive bæverbo indenfor de to habitatområder, hvor bæver er på udpegningsgrundlaget, hhv. Nissum Fjord samt Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage. I resten af udbredelsen er der tale om en kvadratundersøgelse, hvor bæveraktivitet kortlægges mindre intensivt.
Bæverbo er ikke altid lette at registrere, da indgangen til boet er dækket af vand, hvorfor f.eks. jordhuler gravet ind i brinken let kan overses. Derfor registreres også yderligere spor efter bæveraktivitet: forekomst af dæmninger og opstemmet vand, friskfældede træer og spor efter friske bævergnav, forekomst af ædepladser, fødedepoter, og spor efter bæver på steder, hvor bæveren går op og ned i vandet. På baggrund af alle observationer, vurderes det, om det er sandsynligt, at området bebos af bævere.
I vinteren 2020/2021 blev bæver overvåget på 180 lokaliteter fordelt på 70 UTM-kvadrater. Der blev registreret frisk bæveraktivitet på 77 lokaliteter fordelt på 30 UTM-kvadrater, hvilket udgjorde 76 % af de 101 undersøgte lokaliteter i de positive kvadrater. På 9 ud af 79 lokaliteter i de 40 negative UTM-kvadrater blev der fundet gamle bæverspor eller spor, der blev vurderet at tilhøre strejfende individer.
Tabel 1: Udbredelse i den atlantiske og kontinentale region ved overvågningen af bæver i Jylland/Danmark i vinteren 2020/2021.
I 2016 blev der vurderet at være 52 aktive bæverterritorier mod 24 aktive territorier i 2010, hvilket svarer til en stigning på ca. 5 territorier pr. år. I 2020 er der i hele den jyske bestand estimeret 77 aktive bæverterritorier (Tabel 4.1), hvilket svarer til en stigning på ca. 6 territorier pr. år. Der blev desuden fundet gamle spor eller strejferaktiviteter på 9 lokaliteter.
Det er ikke muligt at bestemme bestandsstørrelsen på baggrund af den ekstensive overvågningsmetode. Men da et bæverterritorie typisk bebos af gennemsnitlig 3-4,5 individer og producerer omkring 1 unge pr. familiegruppe pr. år (Campbell m.fl. 2005, Mortensen og Rosell 2020), er det muligt at estimere en bestandsstørrelse. I 2016 blev det ud fra antallet af yngleterritorier (aktive territorier, hvor der har været observeret unger) og øvrige ikke-reproducerende individer, estimeret, at den jyske bæverbestand udgøres af omkring 175-200 bæverindivider (Elmeros 2017).
Gennemsnitsstørrelsen og variationen i familiegrupper og andelen af yngleterritorier i forhold til det totale antal territorier, er formentlig den samme i alle årene, da udviklingen i antal aktive territorier er nogenlunde ens imellem de tre opgørelser. Derfor vurderes fremgangen i bestandsstørrelsen at svare til fremgangen i antallet af territorier (Tabel 2), hvilket giver en skønnet bestandsstørrelse i 2020 på omkring 270-315 individer, baseret på ca. 45-75 ynglende familiegrupper (potentielle yngleterritorier, ca. 85 %) og enlige strejfere (ca. 15 %) (Elmeros 2017, Sunde og Elmeros 2020). Antallet af aktive bæverterritorier og den estimerede bestandstørrelse er dog behæftet med nogen usikkerhed, da en fuld kortlægning af aktive bæverbo kun finder sted indenfor de to habitatområder, hvor bæver er på udpegningsgrundlaget.
Tabel 2: Samlet antal UTM-kvadrater med aktive bæverterritorier og antal aktive bæverterritorier i 2010, 2016 og 2020, samt skønnet udviklingstendens i bestanden og vurdering af forekomst i forhold til en skønnet gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB). Bare den jyske bestand er medtaget i denne opgørelse.
Samlet set har bæveren en begrænset, sammenhængende udbredelse i Nordvestjylland med spredte forekomster i Midt- og Sydjylland i den atlantiske region. Artens udbredelse er stigende, og den har spredt sig naturligt ind i den kontinentale region i Jylland. Der vurderes at være tilgængelige arealer med egnede levesteder for bæver i hele Jylland, og artens nuværende spredning er formentlig bestemt af dens naturlige spredningshastighed.
Der er udsat bævere i Nordsjælland i 2009-2011 (Nitschke m.fl. 2015), som ikke er en del af denne opgørelse. I Nordsjælland synes bestandsetableringen at være forløbet langsommere end på Vestjylland (Nitschke m.fl. 2015). I hvilket omfang dette skyldes habitatets beskaffenhed eller forholdene omkring udsætningen, vides ikke med sikkerhed (Sunde m.fl. 2016).
Europæisk bæver fouragerer på land
Foto: Frank Rosell
Bæver Figur 1. Forekomst og udbredelse af bæver i UTM-kvadrater i NOVANA overvågningen i 2020-2021. Grønne kvadrater viser UTM-kvadrater med fund af arten og grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg
