Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for nordflagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Utilstrækkelige data (DD) | Ikke vurderet | Moderat ugunstig | Registreret på 9 lokaliteter | Ukendt | Stigende forekomst |
Nordflagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Arten blev registreret på ni lokaliteter i syv UTM-kvadrater. Nordflagermus registreres i stigende grad i Danmark. De regelmæssige fund om sommeren på Bornholm ved seneste NOVANA-overvågning tyder på, at arten har etableret ynglebestande i Danmark. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Eptesicus nilssonii
Nordflagermus findes typisk i mosaiklandskaber og jager nær skovkanter og levende hegn, over enge og vådområder, i haver og lign. med ældre træer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). I sommerhalvåret findes nordflagermusens yngle- og rastekvarterer næsten udelukkende i bygninger. Om vinteren raster nordflagermus i gruber, klippespalter, kældre, bunkere og lign. Nordflagermusen regnes som forholdsvis stationær art med trækafstande under 100 km. Enkelte individer strejfer dog langt (>400 km), også over åbent hav.
I de senere år er nordflagermus registeret i stigende grad i Nordøstsjælland, på Bornholm og spredt i andre landsdele, bl.a. er den fundet overvintrende i en bunker i Frederikshavn (Møller m.fl. 2013, Fjederholt 2013, Durinck m.fl. 2019). Flere fund midt på sommeren på Bornholm og ved Helsingør kunne tyde på, at arten har etableret ynglebestande her i landet (Elmeros m.fl. 2018, Baagøe, pers. obs.).
De små bestande af nordflagermus i Danmark er truet af ødelæggelse eller forringelse af deres yngle- og områder, fx nedrivning eller renovering af bygninger med dagkvarterer, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af skovbryn, levende hegn og småbiotoper, intensivering af arealudnyttelsen i agerlandet og lign. (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Desuden er vindmøller til lands, kystnært og til havs i og nær nordflagermusens yngle- og rasteområder og i dens trækområder en trussel for artens status.
Flagermusene overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst.
Nordflagermus blev registreret på ni lokaliteter fordelt i syv UTM-kvadrater ved NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 (Figur 17.1, Tabel 17.1). Den blev hørt på syv lokaliteter og fanget på en enkelt lokalitet på Bornholm ved overvågningen i 2018. Ved overvågningen i 2005-2010 blev nordflagermus registreret ved Helsingør og på en enkelt lokalitet på Bornholm (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af nordflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Nordflagermus er gennem de seneste årtier registreret i lave, men stigende antal ved Kronborg, på Saltholm, i Nordjylland og på Bornholm (Baagøe 2007, Møller et al. 2013, Fjederholt 2013, Durinck 2019). Den er relativ nem at registrere med detektorer i felten, og det øgede antal registreringer i de senere år indikerer, at den er i fremgang i Danmark. NOVANA-overvågningen i 2018-2021 viser sammen tendens. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning, men især den større forekomst på Bornholm midt på sommeren tyder på, at nordflagermus har etableret ynglebestande på øen.
Bevaringsstatus for nordflagermus blev vurderet som ’Moderat ugunstig’ i den kontinentale biogeografiske region i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Arten er ikke opført på den danske referenceliste for den atlantiske region. Nordflagermus er rødlistet som ’ Utilstrækkelig data’ (DD), da det endnu ikke er dokumenteret at arten yngler i landet (Baagøe & Elmeros 2019).
Nordflagermus Eptesicus nilssonii
Foto: Wikimedia Commons / Magne Flåten
Figur 1. Forekomst og udbredelse af nordflagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
