Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for bredøret flagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Nær truet (NT) | Ikke vurderet | Ukendt | Registreret på 19 lokaliteter | Ikke vurderet | Stigende udbredelse |
Bredøret flagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Den blev registreret på 19 lokaliteter i 19 UTM-kvadrater. NOVANA-overvågningen og andre undersøgelser indikerer, at bredøret flagermus har øget sin udbredelse på Syd- og Midtsjælland siden vurderingerne i 2019. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Barbastella barbastellus
Bredøret flagermus lever i områder med ældre løvskove og parker med gamle træer. Den jager i lysåbne skove og lysninger, langs skovkanter og levende hegn, ved avlsbygninger og store åbne lader. Bredøret flagermus kan have yngle- og rastekvarterer i træer og i bygninger om sommeren. De kan sidde bag løs bark og i sprækker på træer eller bag bræddebeklædning, skodder og lign. på bygninger. Jagtområderne for hunner i en ynglekoloni kan ligge 20 km fra dagkvarteret (Zeale m.fl. 2012). Arten raster om vinteren i kældre, gruber og andre underjordiske rum. Der er oftest relativt kort afstand (50 km) mellem dens sommer- og vinterlevesteder, men trækafstande over 250 km er observeret for bredøret flagermus.
Bredøret flagermus er udbredt i Sydsjælland, på Lolland-Falster, Møn og Langeland (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013, Baagøe & Fjederholt 2014, Johansen 2019). I de senest år er arten dog registreret i flere skovområder i Midtsjælland (HJ Baagøe, pers. medd.).
Bredøret flagermus er truet af ødelæggelser og forringelser af dens yngle- og rasteområder, fx renovering eller nedrivning af bygninger, kældre og lign. med sommer- eller vinterkvarterer og af fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder, sprækker og løs bark og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Ændringer i skovdriften, af skovkanter, levende hegn og lign. samt lyd- og lysforurening er trusler for kvaliteten af artens levesteder. Vindmøller i bredøret flagermus’ levesteder, fx i og nær skovområder, er ligeledes en trussel for bestandenes status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren (Søgaard m.fl. 2018). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst.
Bredøret flagermus blev registreret på 19 lokaliteter i 19 UTM-kvadrater på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Langeland ved NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 (Figur 20.1, Tabel 20.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev bredøret flagermus registreret i 11 UTM-kvadrater (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af bredøret flagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
NOVANA-overvågningen genfandt bredøret flagermus i Sydsjælland og på Lolland-Falster, Møn og Langeland. Den blev fundet flere steder inden for sit begrænsede udbredelsesområde end ved tidligere overvågninger (Søgaard m.fl. 2013). Den øgede forekomst inden for det kendte udbredelsesområde kan til dels skyldes en mere intensive overvågning med brug af flere automatiske detektorer, men andre undersøgelser indikerer også, at bredøret flagermus er blevet mere hyppig inden for sit tidligere udbredelsesområde samt at den har spredt sig til Midtsjælland (fx Baagøe & Fjederholt 2014, Baagøe m.fl. 2016, Johansen 2019, HJ Baagøe, pers. medd.). Den ekstensive NOVANA-overvågning giver ikke et fyldestgørende billede af udbredelse og forekomst for sjældne flagermusarters så som bredøret flagermus. Derfor er det vigtigt at inkludere data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra andre troværdige, kvalitetssikrede kilder i naturforvaltningen.
Bevaringsstatus for bredøret flagermus blev vurderet som ’Ukendt’ i den kontinentale biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Arten er ikke opført på den danske referenceliste for den atlantiske region. Bredøret flagermus er rødvurderet som ’Nær Truet’ (NT), fordi bestanden er lille og fragmenteret.
Bredøret flagermus Barbastella barbastellus
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af bredøret flagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
