Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for vandflagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Ikke truet (LC) | Gunstig | Gunstig | Registreret på 177 lokaliteter | Stabil udbredelse men bestandstilbagegang i Jylland | |
Vandflagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Arten blev registreret på 177 lokaliteter, der dækker 163 UTM-kvadrater. Vandflagermus er udbredt i hele landet. Overvågningen siden vurderingerne i 2019 viser, at udbredelsen af vandflagermus er stabil. Optællinger på vigtige vinterrastesteder i Jylland viser, at bestanden er faldende på de to største steder (se nedenstående tekst). (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Myotis daubentonii
Vandflagermusen er vidt udbredt og forholdsvis hyppig over hele lande (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013).
Vandflagermus ses typisk jage lavt over søer og damme, større vandløb, fjorde og bugter (Møller m.fl. 2013). I stille vejr kan den jage langt til havs. Vandflagermus jager også over land, fx i skov og parker med gamle træer langs skovbryn og levende hegn. Om sommeren har vandflagermus primært yngle- og rastekvarterer i hulheder i træer, men den kan også have dagkvarterer i hulrum i gamle broer og lign. nær vandløb og søer. Vandflagermus trækker normalt under 150 km mellem sommer- og vinterlevesteder, men trækafstande over 300 km er set. Vandflagermus fra store dele af Jylland samles og overvintrer i kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland (Baagøe 2007, Elmeros 2022). Derudover er arten fundet overvintrende i mange mindre vinterrastesteder så som bunkere, kældre og lignende underjordiske, uforstyrrede, kølige men frostfrie steder.
Ødelæggelser og forringelser af yngle- og rasteområder er en trussel for vandflagermus, fx fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder, intensiv skovdrift, samt lys- og lydforurening (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus. Gunstige forhold i og omkring de jyske kalkgruber er afgørende for at bevare disses økologiske funktionalitet som overvintringssted for flagermus (Møller m.fl. 2013, Elmeros m.fl. 2022). Desuden er vindmøller i og nær vandflagermusens levesteder og dens trækområder, fx omkring store vinterrastesteder, en trussel for artens status.
Flagermusene overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren (Søgaard m.fl. 2018). Formålet med overvågningen er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Myotis-arterne er ofte vanskelige eller umulige at artsbestemme akustisk. Observeres jagende vandflagermus over en vandflade er bestemmelsen dog meget sikker.
Vandflagermus blev registreret på 177 lokaliteter i 163 UTM-kvadrater ved NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 (Figur 9.1, Tabel 9.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev vandflagermus registreret i 158 UTM-kvadrater (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af vandflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Overvågningen i 2018-2021 viste, at vandflagermusen fortsat er vidt udbredt og forekommer på stort set alle undersøgte egnede habitater i alle landsdele. Det svagt øgede antal lokaliteter med forekomst af arten skyldes formentlig blot en mere intensiv overvågning med flere gode detektorer.
Det er ikke muligt at estimere størrelse og udvikling af flagermusbestande på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning. Bestandsstørrelsen af vandflagermus i Danmark er ukendt, men undersøgelser i de store kalkgruber i Midtjylland viser, at antallet af overvintrende vandflagermus er faldet siden 2009 (Elmeros m.fl. 2022). I de mindre gruber i Himmerland er de overvintrende bestande af vandflagermus stabil eller stigende (Baagøe & Fjederholt, pers. medd.).
Bevaringsstatus for vandflagermus blev vurderet som ’Gunstig’ i både den kontinentale biogeografiske region og den atlantiske biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Vandflagermus blev rødlistevurderet som ’Ikke Truet’ (LC) i 2019 i Danmark (Baagøe & Elmeros 2019).
Vandflagermus Myotis daubentonii
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af vandflagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
