Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for dværgflagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Ikke truet (LC) | Moderat ugunstig | Gunstig | Registreret på 163 lokaliteter | Stigende forekomst | Stabil udbredelse |
Dværgflagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Den blev registreret på 163 lokaliteter i 153 UTM-kvadrater. Dværgflagermus er vidt udbredt og almindelig i Østjylland og på øerne. Den seneste overvågning viser, at dværgflagermusens forekomst er øget i det vestlige Jylland siden vurderingerne i 2019, mens dens forekomst og udbredelse er stabil i den kontinentale biogeografiske region. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Pipistrellus pygmaeus
Dværgflagermus er vidt udbredt og almindelig i størstedelen af Danmark, bortset fra det vestligste Jylland, hvor den forekommer spredt og fåtallig (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den er ligeledes kun fundet meget sporadisk på Bornholm (Baagøe & Fjederholt 2014). Desuden trækker der formentlig dværgflagermus fra ynglebestandene mod nordøst igennem Danmark og over de indre farvande om foråret og efteråret.
Dværgflagermus lever i områder med skove, parker og haver med ældre løvtræer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den jager oftest relativt lavt i det frie luftrum omkring skove, i lysninger (inkl. i nåleskove), parker, langs levende hegn og skovveje og over enge, vådområder og kystnært over de indre farvande. Et yngleområde for dværgflagermus kan inkludere jagtområder mere end 10 km fra dagkvarteret (Kirkpatrick m.fl. 2018). Deres yngle- og rastekvarterer om sommeren kan findes både i bygninger og i træer med hulheder. Vinterrastekvartererne findes primært i bygninger, men dværgflagermus kan også overvintre i træer med hulheder. Dværgflagermus er relativt stationære, men sæsonmæssige trækadfærd på kystlokaliteter og trækafstande over 500 km er observeret.
Trusler mod dværgflagermusbestandene inkluderer forringelse og ødelæggelse af dens yngle- og rasteområder, fx renovering eller nedrivning af bygninger med dagkvarterer, fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yng-re træer med potentiale for hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af underskov og skovbryn, levende hegn og lign. samt lyd- og lysforurening (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Desuden er vindmøller på land, kystnært og til havs i og nær dværgflagermusens yngle- og rasteområder og i dens trækområder en trussel for artens status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst.
Dværgflagermus blev registreret på 163 lokaliteter i 153 UTM-kvadrater ved NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 (Figur 13.1, Tabel 13.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev dværgflagermus registreret i 121 UTM-kvadrater (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af dværgflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
NOVANA-overvågningen viser, at dværgflagermus fortsat er vidt udbredt i meste af Danmark. Forekomsten af dværgflagermus er steget i det vestlige Jylland, mens arten fortsat kun er meget sporadisk forekommende på Bornholm. Arten er forholdsvis nem at registrere akustisk, og den øgede fremgang i Vestjylland vurderes at være reel, og ikke kun en øget overvågningsindsats. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning,
Bevaringsstatus for dværgflagermus blev i 2019 vurderet som ’Gunstig’ i den danske del af den kontinentale biogeografiske region og som ’Moderat ugunstig’ i den atlantiske biogeografiske region i Danmark pga. den begrænsede forekomst (Fredshavn m.fl. 2019). Dværgflagermus er rødlistevurderet som ’Ikke Truet’ (LC) i Danmark (Baagøe & Elmeros 2019).
Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus
Foto: Wikimedia Commons / Magne Flåten
Figur 1. Forekomst og udbredelse af dværgflagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
