Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for brun langøre. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Ikke truet (LC) | Ukendt | Gunstig | Registreret på 55 lokaliteter | Stabil udbredelse | |
Brun langøre blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Den blev registreret på 55 lokaliteter fordelt over 57 UTM-kvadrater. Brun langøre har meget svage orienteringsskrig. Overvågningen i den seneste periode og andre undersøgelser indikerer, at brun langøret er mere udbredt end tidligere, men den tilsyneladende øgede forekomst siden vurderingerne i 2019 skyldes formentlig en bedre overvågning. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Plecotus auritus
Brun langøre forekommer i lokale bestande spredt i det meste af Danmark, bortset fra Vest- og Nordjylland, hvor arten kun er registreret meget sporadisk (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Arten er mere almindelig på Bornholm end i resten af landet.
Brun langøre er knyttet til strukturrig løvskov, parklandskaber og haver med ældre træer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den jager omkring eller lavt under træer, inde mellem grene, eller langs mure, hvor den kan tage insekter, der sidder på overfalden. Brun langøre ses også jage i store åbne lader. Yngle- og rastekvartererne findes i hulheder i træer og i bygninger på lofter og under tage om sommeren. De fouragerer typisk under 4 km fra dagkvarteret men jagtområder kan ligger op til 10km fra ynglekolonier (Starik m.fl. 2021). Vinterrastestederne findes i gruber, kældre og andre frostfrie dele af bygninger og i træer med hulheder. Brun langøre er en stedfast art, der typisk trækker under 50 km mellem sommer- og vinterlevesteder.
Ødelæggelse og forringelser af yngle- og rasteområder er en trussel for brun langøre, fx ved renovering eller nedrivning af bygninger med dag- eller vinterkvarterer, fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af underskov og skovbryn levende hegn og lign., samt lyd- og lysforurening og andre forstyrrelser (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus. Vindmøller i og omkring skove og andre levesteder for brun langøre er ligeledes en trussel for artens status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren (Søgaard m.fl. 2018). Formålet med den ekstensive overvågning er at følge ændringer i arternes udbredelse. Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst.
Brun langøre blev registreret på 55 lokaliteter i 57 UTM-kvadrater ved NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 (Figur 21.1, Tabel 21.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev brun langøre registreret i 40 UTM-kvadrater (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af brun langøre ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Overvågningen viser, at brun langøre er udbredt på Bornholm og Sjælland, mens den forekommer mere spredt på Lolland-Falster og Fyns samt i Jylland, bortset fra Nord- og Vestjylland. Sammenlignet med den tidligere overvågning i 2005-2010 (Søgaard m.fl. 2013) synes arten at have en højere forekomst. Brun langøre har meget svage orienteringsskrig, og den er derfor vanskelig at registrere akustisk. Ændringerne i artens forekomst skyldes formentlig tilfældigheder ved den ekstensive overvågning snarere end ændringer i artens udbredelse og forekomst. Detaljerede flagermusundersøgelser og indberetninger har dokumenteret arten flere steder, fx i Thy og flere steder i Jylland (Björksten m.fl. 2018, Durinck m.fl. 2019, Elmeros m.fl. 2017). Dens forekomst er formentlig undervurderet hvilket i sig selv er en trussel for artens status. Derfor er det vigtigt at inkludere andre data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra andre troværdige, kvalitetssikrede kilder end NOVANA-overvågningen i naturforvaltningen. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning.
Bevaringsstatus for brun langøre blev vurderet som ’Gunstig’ i den kontinentale biogeografiske region og som ’Ukendt’ i den atlantiske biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Brun langøre er rødlistevurderet som ’Ikke Truet’ (LC) i Danmark (Baagøe & Elmeros 2019).
Brun langøre (tidligere langøret flagermus) Plecotus auritus
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af brun langøre i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
