Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for Damflagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Sårbar (VU) | Gunstig | Gunstig | Registreret på 67 lokaliteter | Stabil udbredelse, bestandstilbagegang | Stigende udbredelse på Sjælland, bestandstilbagegang i Jylland |
Damflagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i 2018-2021. Den blev registreret på 67 lokaliteter fordelt på 68 UTM-kvadrater. NOVANA-overvågningen og andre undersøgelser viser, at udbredelsen af damflagermus har været stigende på Sydsjælland, mens en tilsyneladende øget forekomst i Jylland siden vurderingerne i 2019 lige så vel kan skyldes en bedre overvågning. Optællinger på damflagermusens vinterrastesteder i Jylland viser, at bestanden er faldende på et af de vigtigste steder (se nedenstående tekst). (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Myotis dasycneme
Damflagermus ses typisk jage lavt over søer og større vandløb med frie vandflader, fjorde og sunde, mv. (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Damflagermus kan jage langt ude fra kysten, men ses også jage over land fx ved rørskove og fugtige enge. Om sommeren har damflagermus oftest yngle- og rastekvarterer i bygninger, men den kan også anvende hulheder i træer. Et yngleområde dækker jagtområder mere end 20 km fra dagkvartererne (Ciechanowiski m.fl. 2017). Damflagermus kan trække flere hundrede kilometer mellem deres levesteder om sommeren og vinteren. Kalkgruberne i Midtjylland og Himmerland er overvintringssted for stort set hele den jyske bestand. Der er meget få fund af overvintrende damflagermus andre steder i Danmark, fx i gamle bunkere, men disse fund omfatter kun enkelte individer og er uden væsentlig betydning for bestandenes status.
Damflagermusen er udbredt i Midt- og Østjylland, i Himmerland og omkring Limfjorden (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den forekommer spredt i Vendsyssel, Sønderjylland og i Vestjylland ved de store vandløb. Desuden er der en lille bestand på Lolland-Falster og Sydsjælland (Johansen & Baagøe 2019). Strejfende individer er tidligere fundet på Bornholm og Fyn.
Ødelæggelser og forringelser af yngle- og rasteområder er en trussel for damflagermus, fx renovering og nedrivning af bygninger med dagkvarterer, fældning, topsprængning, topkapning og beskæring af træer med hulheder og af yngre træer med potentiale til hulheder samt lyd- og lysforurening (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Gunstige forhold i og omkring de jyske kalkgruber er af afgørende betydning for at bevare deres økologiske funktionalitet som vinterrasteområde for damflagermus og artens status (Møller m.fl. 2013, Elmeros m.fl. 2022). Desuden er vindmøller opført i eller nær damflagermusens levesteder og i trækområder, fx omkring store vinterrastesteder, en trussel for artens status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Myotis-arterne er ofte vanskelige at artsbestemme akustisk. Jagende lavt over åbne vandflader er damflagermusens skrig dog meget karakteristiske.
I perioden 2018-2021 blev damflagermus registreret på 67 lokaliteter i 68 UTM-kvadrater (Figur 8.1, Tabel 8.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev damflagermus registreret i 44 UTM-kvadrater (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel 1: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af damflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Damflagermus forekommer på de fleste undersøgte lokaliteter i Midt- og Østjylland og i Nordvestjylland omkring Limfjorden og ved Guldborgsund. Mere intensiv overvågning med et tættere netværk af detektorer over længere perioder viser, at den lille bestand ved Guldborgsund har spredt sig til Sydsjælland (Johansen & Baagøe 2019), mens den øgede forekomst i Jylland til dels også kan skyldes en mere intensiv overvågning. NOVANA-overvågningen er så ekstensiv, at den ikke giver et fyldestgørende billede af flagermusarternes forekomst eller udbredelse i hele landet. Derfor er det vigtigt at inkludere data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra andre troværdige, kvalitetssikrede kilder i naturforvaltningen.
Det er ikke muligt at estimere størrelse og udvikling af flagermusbestande på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning. Andre undersøgelser viser dog, at antallet af overvintrende damflagermus i Mønsted Kalkgruber er halveret siden 2009, mens antallene er stabilt i andre gruber (Elmeros m.fl. 2022, HJ Baagøe & ET Fjederholt, pers. medd.).
Bevaringsstatus for damflagermus blev vurderet som ’Gunstig’ i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region i Danmarks afrapportering af bevaringsstatus for arter til EU-kommissionen i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Damflagermus er rødlistevurderet som ’Sårbar’ (VU), fordi stort set hele bestanden samles på meget få lokaliteter om vinteren (Baagøe & Elmeros 2019).
Damflagermus Myotis dasycneme
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af damflagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
