Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for skægflagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Sårbar (VU) | Ikke vurderet | Moderat ugunstig | Registreret på én lokalitet | Ikke vurderet | Ukendt udvikling i udbredelse |
Skægflagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i 2018-2021. Arten blev registreret på én lokalitet i ét UTM-kvadrater. Desuden er der registreret Brandts/skægflagermus, der ikke kan skelnes akustisk, på ti lokaliteter/otte UTM-kvadrater på Bornholm. I Danmark er skægflagermus dog kun dokumenteret på Bornholm. De få registreringer giver ikke mulighed for at vurdere udviklingen i udbredelse af skægflagermus siden vurderingerne i 2019. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Myotis mystacinus
Skægflagermus er stærkt knyttet til områder med ældre, strukturrig løvskov eller blandet skov og gamle parklandskaber med ældre træer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den jager ofte i lysninger i skove, langs skovveje og skovbryn, men den kan også jager ude i mere frit luftrum eller helt inde mellem løvet. Yngle- og rastekvartererne for skægflagermus findes typisk i bygninger tæt på jagthabitaterne, men arten anvender også hulheder i træer. Skægflagermus er en forholdsvis stationær art, der normalt ikke trækker mere end 100 km mellem sommer- og vinterlevesteder. Artens vinterrastesteder findes i kældre, gruber, klippespalter og lign., men den kan også overvintre på kølige lofter.
Skægflagermus er kun dokumenteret i Danmark på Bornholm (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Skægflagermus er truet af forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområder fx renovering og nedrivning af bygninger med dagkvarterer, fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af underskov og skovbryn, samt lyd- og lysforurening (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus. Desuden er vindmøller i og omkring skovområder og nær store vinterrastesteder en trussel for artens status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med direkte, visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Skægflagermus og Brandts flagermus kan ikke skelnes på deres ekkolokaliseringsskrig. På Bornholm er de to arter dokumenteret ved netfangster. Hvis skægflagermus eller Brandts flagermus kun er registreret akustisk, registreres de som Brandts/ skægflagermus.
Skægflagermus blev registreret på én lokalitet ved NOVANA-overvågningen på Bornholm i 2018 (Figur 7.1, Tabel 7.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev skægflagermus fanget i fire UTM-kvadrater på Bornholm (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel 1: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af skægflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Artskombinationen Brandts/ skægflagermus blev desuden registreret akustisk på ti lokaliteter/otte UTM-kvadrater på Bornholm i 2018, inkl. Lokaliteten med netfangst af skægflagermus ved overvågningen (Tabel 2). Brandts/skægflagermus blev desuden registreret i 13 UTM-kvadrater uden for Bornholm, som dog alle formodes at være Brandts flagermus. I 2010 blev Brandts/skægflagermus registreret i fire UTM-kvadrater på Bornholm (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel 2: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af Brandts/skægflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
NOVANA-overvågningen i 2018-2021 viser tilsyneladende, at forekomsten og udbredelsen af skægflagermusen er faldet siden 2010. Det er dog svært at vurdere om der er en reel tilbagegang eller de færre registreringer skyldes tilfældigheder ved netfangster i den ekstensive overvågning. Den ekstensive NOVANA-overvågning giver ikke et fyldestgørende billede af flagermusarternes forekomst og udbredelse i hele landet. Især kan overvågningen overse sjældne arter som fx skægflagermus.
Skægflagermusens udbredelse er begrænset til Bornholm. Det er ikke muligt at estimere størrelse og udviklingen af flagermusbestande på baggrund af akustiske overvågning. Bestandsstørrelsen og –udviklingen for skægflagermus er ukendt, men bestanden vurderes at være lille (Baagøe & Elmeros 2019).
Bevaringsstatus for skægflagermus blev vurderet som ’Moderat ugunstig’ i den kontinentale biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Arten er ikke opført på den danske referenceliste for den atlantiske region. Skægflagermus er rødlistet som ’Sårbar’ (VU), fordi bestanden vurderes at være lille (Baagøe & Elmeros 2019).
.jpg "Link til ophav")
Skægflagermus Myotis mystacinus
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af skægflagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Lysegrønne kvadrater viser registreringer af Brandts/skægflagermus. Uden for Bornholm vurderes alle disse dog at være Brandts flagermus. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
