Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for stor museøre flagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Vurdering ikke relevant (NA) | Ikke vurderet | Ikke vurderet | Registreret på én lokalitet | Ukendt | Ukendt |
Stor museøre blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Den blev registreret på én lokalitet. Stor museøre registreres meget sporadisk i Danmark. Det drejer sig formentlig om strejfende individer. Arten er dog svær at skelne fra andre Myotis-arter og den kan være overset på nogle lokaliteter. De meget spredte fund gør det svært at vurdere udviklingen i artens forekomst i Danmark, der derfor vurderes som ukendt siden vurderingerne i 2019. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Myotis myotis
Stor museøre lever primært i områder med gammel løvskov og parklandskaber med ældre træer (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den jager både i skov, langs skovbryn og over enge i kulturlandskabet. Byttet fanges dels på jorden og dels i luften. Stor museøre kan fouragere op til 25 km fra deres yngle- og rastesteder i løbet af natten. Den trækker typisk op til 100 km mellem sommer- og vinterlevestederne, men nogle individer trækker mere end 400 km. I det nordlige Tyskland og Polen har stor museøre udelukkende yngle- og rastekvarterer i bygninger og vinterrastesteder underjordisk i gruber, kældre og lign.
Stor museøre er fundet sporadisk i det sydlige Danmark (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013, HJ Baagøe, pers. medd.). Det drejer sig formentlig om strejfende individer fra bestanden i Tyskland.
Bestande af stor museøre er sårbare over for forstyrrelse eller ødelæggelse af dens yngle- og rasteområder, fx nedrivning eller renovering af bygninger, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af skovbryn og levende hegn og lign. samt lys- og støjforurening (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Desuden er vindmøller opført i og nær skovområder eller i trækområder en trussel for artens status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Myotis-arterne er ofte vanskelige eller umulige at artsbestemme akustisk.
NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021 blev stor museøre registreret på én lokalitet på Falster (Figur 10.1, Tabel 10.1). Stor museøre blev ikke registreret ved overvågningen i perioden 2005-2010 (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af stor museøre ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Tidligere er stor museøre kun fundet meget sporadisk i de sydlige dele af landet (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013, HJ Baagøe, pers. medd.). Der synes ikke at være sket ændringer i artens forekomst. Fundene drejer sig formentlig om strejfende individer fra bestande i Tyskland og Polen. Arten er dog meget svær at skelne akustisk fra andre Myotis-arter, og den kan være overset på flere lokaliteter. Det er uvist om arten yngler i Danmark. NOVANA-overvågningen er så ekstensiv, at den ikke giver et fyldestgørende billede af flagermusarternes forekomst eller udbredelse i hele landet. Især kan den overse sjældne arter som stor museøre. Det er derfor vigtigt også at inkludere data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra andre troværdige, kvalitetssikrede kilder i naturforvaltningen.
Bevaringsstatus for stor museøre er ikke vurderet, da arten ikke er opført på referencelisterne for de to biogeografiske regioner i Danmark. Ved rødlistevurderingen af danske pattedyr blev stor museøre listet som ’Vurdering ikke relevant’ (NA), fordi arten ikke formodes at yngle her i landet (Baagøe & Elmeros 2019).
Stor museøre
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af stor museøre i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
