Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for leislers flagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Utilstrækkelige data | Ikke vurderet | Ukendt | Registreret på 6 lokaliteter | Formentlig stabil udbredelse | |
Leislers flagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Den blev registreret på seks lokaliteter i syv UTM-kvadrater. Leislers flagermus er registreret spredt, men i stigende omfang i Danmark gennem de seneste årtier. Små ynglebestande kan være overset men de meget spredte fund gør det svært at vurdere udviklingen. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Nyctalus leisleri
Leislers flagermus er registreret meget fåtalligt i Danmark, primært i de østlige landsdele (fx Baagøe & Fjederholt 2013, Møller m.fl. 2013, Johansen 2016, Elmeros m.fl. 2017). Registreringer af arten har været stigende i de senere år. Leislers flagermus er nem at registrere akustisk, men den er svær at skelne fra den almindelige brunflagermus i mange situationer. Det uvist om der kun er tale om strejfende individer eller de spredte fund repræsenterer små ynglebestande.
Leislers flagermus kan træffes i landskaber med skove og parker med gamle træer, og over vådområder, enge og overdrev (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013). Den jager oftest relativt højt i det frie luftrum. Leislers flagermus har udelukkende yngle- og rastekvarterer i hulheder i træer i det meste af sit udbredelsesområde og formentlig også her i landet. Leislers flagermus foretrækker naturlige hulheder i træer. Trækkende individer forekommer i mange andre habitater. Leislers flagermus foretager lange træk forår og efterår. Trækafstande over 1000 km og træk over åbent hav er observeret.
Vindmøller til lands, kystnært og til havs i og nær Leislers flagermusens yngle- og rasteområder og i dens trækområder er en stor trussel for artens status (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019, Fredshavn m.fl. 2019). Desuden er fældning, topsprængning eller topkapning af ældre træer med hulheder og af yngre træer med potentiale for hulheder, kapning af grene med hulheder, intensiv skovdrift, nedgræsning og anden rydning af underskov og skovbryn, levende hegn og lign. trusler mod Leislers flagermusen og kvaliteten af dens yngle- og rasteområder. Træruiner er ikke egnede strukturer for yngle- og rastesteder for flagermus.
Alle flagermusene overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres ekkolokaliseringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst. Det kræver gode optagelser for at skelne Leislers flagermus fra brunflagermus.
Leislers flagermus blev registreret på seks lokaliteter dækkende syv UTM-kvadrater ved NOVANA-overvågningen i 2018-2021 (Figur 15.1, Tabel 15.1). Ved overvågningen i perioden 2005-2010 blev Leislers flagermus ikke registreret (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af Leislers flagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Leislers flagermus blev registreret enkelte steder på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm ved overvågningen i 2018-2021. Der synes ikke at være sket ændringer i artens forekomst og udbredelse. Arten er registreret i stigende grad i de senere årtier (fx Johansen 2016, Elmeros m.fl. 2017). Det er usikkert i hvilken grad det højere antal registreringer blot skyldes flere intensive flagermusundersøgelser med flere og bedre detektorer, eller i hvilken grad arten er i fremgang i Danmark. Den ekstensive NOVANA-overvågning kan ikke give et fyldestgørende billede af de sjældne flagermusarters udbredelse eller forekomst i hele landet. Det er derfor vigtigt også at inkludere data om flagermusenes forekomst og udbredelse fra andre troværdige, kvalitetssikrede kilder i naturforvaltningen. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning.
Bevaringsstatus for Leislers flagermus blev vurderet som ’Ukendt’ i den kontinentale biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Arten er ikke opført på den danske referenceliste for den atlantiske region. Leislers flagermus er rødlistet som ’ Utilstrækkelig data’ (DD) (Baagøe & Elmeros 2019). Ynglende Leislers flagermus er ikke dokumenteret, men små ynglebestande kan være overset i Danmark.
Leislers flagermus Nyctalus leisleri
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af Leislers flagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
