Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for sydflagermus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelse i denne og forrige overvågningsperiode.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Ikke truet (LC) | Gunstig | Gunstig | Registreret på 169 lokaliteter | Stabil udbredelse | Stabil udbredelse |
Sydflagermus blev overvåget ekstensivt på 192 lokaliteter i perioden 2018-2021. Arten blev registreret på 169 lokaliteter i 158 UTM-kvadrater. Sydflagermus er vidt udbredt og forekommer i det meste af landet. Sydflagermusens udbredelse er stabil, men arten synes at være blevet er blevet mere almindelig i det nordvestlige Jylland siden vurderingerne i 2019. (1Elmeros & Baagøe 2019, 2Fredshavn m.fl. 2019).
Eptesicus serotinus
Sydflagermusen er vidt udbredt og almindelig over det meste af Danmark, bortset fra de vestligste dele af Nordjylland og Nordøstsjælland, hvor den findes mere spredt og fåtalligt (Baagøe 2007, Møller m.fl. 2013).
Sydflagermusen findes i landskaber med mosaikker af åbent agerland, spredte løvskove og krat, levende hegn, parker og haver (Baagøe 20007, Møller m.fl. 2013). Den ses typisk jage mellemhøjt i den frie luftmasse langs skovkanter og levende hegn, i haver og parker og over enge og overdrev. Sydflagermus har udelukkende yngle- og rastekvarterer i bygninger. Ynglende hunner fouragerer oftest under 5 km fra dagkvarteret, mens ikke-ynglende hunner kan fouragere mere end 10 km væk (Catto m.fl. 1996). Vinterrastekvartererne findes i andre bygninger, hvor flagermusene sidder skjult i hulmure, under isoleringen og lign. Overvintringsstederne ligger ofte under 50 km fra sommerlevestederne, men trækadfærd ved kyster og trækafstande over 300 km er observeret.
Trusler mod sydflagermus inkluderer ødelæggelser og forringelser af den økologiske funktionalitet af yngle- og tasteområder fx nedrivning eller renovering af bygninger med yngle- og rastekvarterer, nedgræsning og anden rydning af skovbryn, levende hegn og småbiotoper, intensivering af arealanvendelse i agerlandet (Møller m.fl. 2013, Baagøe & Elmeros 2019). Desuden er vindmøller til lands, kystnært og til havs i og nær sydflagermusens yngle- og rasteområder og i dens trækområder en stor trussel for artens status.
Alle flagermusarterne overvåges ekstensivt i NOVANA-programmet på udvalgte lokaliteter om sommeren for at følge ændringer i arternes udbredelse (Søgaard m.fl. 2018). Den primære registreringsmetode er akustisk detektering af flagermusene. Arterne identificeres ud fra artsspecifikke karakteristika i deres orienteringsskrig og sociale kald. Den akustiske registrering suppleres med visuelle observationer og eventuelt med netfangst.
Sydflagermus blev registreret på 169 lokaliteter i 158 UTM-kvadrater i perioden 2018-2021 (Figur 18.1, Tabel 18.1). Ved overvågningen i 2005-2010 blev sydflagermus registreret i 134 UTM-kvadrater (Søgaard m.fl. 2013).
Tabel: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af sydflagermus ved den ekstensive overvågning i 2018-2021 i Danmark. Nogle lokaliteter dækker to UTM-kvadrater. ATL: atlantisk region, CON: kontinental region.
Sydflagermusen er vidt udbredt og almindelig over det meste af landet. Før 2000 var sydflagermusen sjælden i Jylland nord for Limfjorden og i Nordøstsjælland (Baagøe 2007, Søgaard m.fl. 2013). NOVANA-overvågningen og andre mere intensive undersøgelser viser, at sydflagermus er blevet mere hyppig end tidligere i det nordvestlige Jylland (fx Durinck m.fl. 2019, Elmeros m.fl. 2017). Ændringerne i forekomsten skyldes formentlig en kombination af en reel fremgang og en mere intensiv overvågning på lokaliteterne. Sydflagermus er forholdsvis nem at registrere, men den højere overvågningsintensitet med brug af automatiske detektorer øger sandsynligheden for at registrere en art på lokaliteter, hvor den er fåtallig. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelse og –udvikling for flagermusene på baggrund af den ekstensive akustiske overvågning.
Bevaringsstatus for sydflagermus blev vurderet som ’Gunstig’ i både den kontinentale biogeografiske region og den atlantiske biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Sydflagermus er rødlistevurderet som ’Ikke-truet’ (LC) (Baagøe & Elmeros 2019).
Sydflagermus Eptesicus serotinus
Foto: Wikimedia Commons / Mnolf
Figur 1. Forekomst og udbredelse af sydflagermus i de 171 undersøgte UTM-kvadrater i NOVANA-overvågningen i perioden 2018-2021. Grønne markeringer viser UTM-kvadrat med fund af arten, og de grå kvadrater viser undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
