Aarhus Universitets segl

Butsnudet frø

Sammenfatning

Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for butsnudet frø. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af kvadrater med forekomst i perioden 2005-2011 – 2018-2021.

Habitatdirektivet Rødliste Bevaringsstatus
(Artikel 17 - 2019)
Periodens indsamlingsresultat Udviklingstendens
Atlantisk Kontinental Atlantisk Kontinental
Bilag IV Næsten truet (NT) Moderat ugunstig Moderat ugunstig Fundet på 559 lokaliteter Nedgang Nedgang

Butsnudet frø findes vidt udbredt i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region i Danmark. Der vurderes at være adskillige levedygtige bestande inden for udbredelsesområdet. Antallet af lokaliteter og kvadrater med arten er større end i 2012-2017, men mindre end i 2005-2011. I 2012-2017 blev en del af de positive kvadrater fra 2005-2011 ikke blev besøgt. Tilbagegangen siden 2005-2011 er generel i hele landet, men særligt stor i den atlantiske region og på Fyn. Udviklingen er dog noget usikker og skal fortolkes forsigtigt, idet butsnudet frø kun overvåges ifm. overvågningen andre padder og stor vandsalamander. 

Rana temporaria

Om arten

Butsnudet frø yngler i mange forskellige typer af vandhuller og vådområder. Arten fore­kommer således i ganske små vandhuller på få kvadratmeter, ved bredden af store søer, i helt overskyggede ellesumpe og fuldstændigt lysåbne vandhuller. Uden for yngletiden opholder den sig på mange forskellige habitater, som fx moser, enge, græsningsarealer, dyrkede marker og i haver. De fleste individer opholder sig 100-500 m fra ynglevandhullet (Fog 2001).

Butsnudet frø er udbredt i hele Danmark både i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region. Arten findes dog ikke i fx Det sydfynske øhav, på Endelave, Sejerø, Læsø, Falster, Møn og Bornholm. Arten er gået stærkt tilbage i løbet af 1900-tallet. Dette skyldes især negativ påvirkning af ynglevandhuller i form af opfyldning, dræning, forurening og tilgroning (Fog 2001).

Overvågningsmetode

Butsnudet frø er i NOVANA, ligesom tidligere, blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2018-2021. Butsnudet frø overvåges kun ifm. overvågningen andre padder og stor vandsalamander. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er at registrere deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forekommer i. Antallet af kvadrater/lokaliteter i de tidligere perioder er anført i Tabel 25.1.

Opgørelsen over optalte lokaliteter har ændret sig fra de foregående perioder til nu. Mens de tidligere opgørelser viser antallet af lokaliteter, hvor padder generelt blev eftersøgt, vises nu kun antallet af lokaliteter, hvor den specifikke art er blevet eftersøgt. Butsnudet frø, springfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander blev eftersøgt med en samlet indsats. I 2005-2011 og 2012-2017 blev padder generelt eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter. I 2018-2021 blev butsnudet frø eftersøgt på 1.678 lokaliteter (Tabel 25.1).

Tabel 1  Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km UTM-kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af butsnudet frø i de tre seneste perioder.

Resultater

I 2018-2021 er butsnudet frø registreret på 559 lokaliteter fordelt på 202 (af 283 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 25.1). Til sammenligning blev den i 2012-2017 registreret på 389 lokaliteter fordelt på 161 UTM-kvadrater og i 2005-2011 registreret på 586 lokaliteter fordelt på 238 UTM-kvadrater (Tabel 25.1).

Opgørelsen af antallet af lokaliteter med positive fund er ikke ændret gennem perioderne.

Tabel 2:  Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af butsnudet frø i forskellige områder af Danmark i 2005-2011, 2012-2017 og 2018-2021.

Udvikling i forekomst og udbredelse

Både antallet af lokaliteter og kvadrater med butsnudet frø er aftaget i begge de biogeografiske regioner. Nedgangen er især markant i den atlantiske region og på Fyn (Tabel 25.2). Udviklingen er dog noget usikker og skal fortolkes forsigtigt, idet butsnudet frø kun overvåges ifm. overvågningen af andre padder og stor vandsalamander.  De opnåede resultater påvirkes også af overvågningstidspunkt og temperaturgennemsnittet i overvågningsperioderne.

Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse.

Referencer

  • Fog, K., Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. 2001. Nordens padder og krybdyr. Gads forlag. 365 s.

Rana temporaria LC0183Butsnudet frø Rana temporaria
Foto: Jörg Hempel, Wikimedia Commons

Figur 1.     Forekomst og udbredelse af butsnudet frø i kvadrater på 10x10 km ved den nationale overvågning i 2018-2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.