Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for grønbroget tudse. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af kvadrater med forekomst i perioden 2012-2017 – 2018-2021.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Truet (EN) | NA | Stærkt ugunstig | Fundet på 96 lokaliteter | NA | Nedgang |
Grønbroget tudse findes spredt på øerne i den kontinentale region med enkelte større bestande, men ellers i små bestande, der alene på grund af deres størrelse er sårbare. Arten har således gennem en lang årrække været i tilbagegang, både hvad angår udbredelse og bestandsstørrelse, selvom en række aktive tiltag lokalt har modvirket tilbagegangen.
Resultaterne fra overvågningsperioden viser yderligere nedgang for grønbroget tudse med færre lokaliteter og færre kvadrater. Antallet af positive lokaliteter afspejler store geografiske forskelle. På Samsø og Tunø, i den kontinentale del af Jylland, forekommer arten således fortsat på flere lokaliteter, mens den synes at være helt forsvundet fra Fyn (Det sydfynske Øhav). Samlet set er arealet af levesteder nedadgående.
Bufotes viridis
Grønbroget tudse har en østlig udbredelse og kendes ikke fra Jyllands fastland. Den findes dog på øer i Kattegat, bl.a. Samsø og Tunø, på Sjælland, Lolland-Falster-Møn og Bornholm med omgivende øer, mens tidligere forekomster i Det sydfynske Øhav øjensynligt er forsvundet. Det er dog kun på Lolland, Falster og det vestlige Møn, at arten er vidt udbredt, men dog ikke i samme omfang som tidligere.
Grønbroget tudse yngler her i landet oftest kystnært i forskellige typer vandhuller uden vegetation, gerne nyopståede og nyetablerede vandhuller. Grønbroget tudse kan kolonisere nye yngleområder i en afstand af op til 4 km omkring et eksisterende yngleområde og kan yngle op til 1 km fra det sted, hvor den opholder sig resten af året (Fog et al. 2023). Uden for yngletiden opholder den sig i mange forskellige lysåbne habitater, ofte i anselig afstand fra ynglevandhullerne.
Den grønbrogede tudses yngle- og rasteområder skal være udsat for en eller anden form for naturlig eller menneskeskabt forstyrrelse, for at tudserne kan anvende dem (Fog 2007). Grønbroget tudse er tilpasset naturligt dynamiske landskaber, fx uregulerede kyster med bølgepåvirkning, erosion og landdannelse. I nyere tid har inddigning, byspredning, øget næringspåvirkning og omlægning af landbrug begrænset dynamikken i landskabet og i højere grad gjort grønbroget tudse afhængig af mere aktive forandringer i landskabet, fx gentagen landvinding (Fog et al. 2023).
Grønbroget tudse er i NOVANA, ligesom tidligere, blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2018-2021. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er at registrere deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forekommer i. Antallet af kvadrater/lokaliteter i de tidligere perioder er anført i Tabel 26.1.
Mellem første og anden overvågningsperiode er nattelytning introduceret som overvågningsmetode. Denne metode vurderes til at være langt mere effektiv, da grønbroget tudse er en opportunistisk art, der kan yngle på skiftende lokaliteter i temporære vandansamlinger.
Opgørelsen over optalte lokaliteter har ændret sig fra de foregående perioder til nu. Mens de tidligere opgørelser viser antallet af lokaliteter, hvor padder generelt blev eftersøgt, vises nu kun antallet af lokaliteter, hvor den specifikke art er blevet eftersøgt. I 2005-2011 og 2012-2017 blev padder generelt eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter. I 2018-2021 blev grønbroget tudse eftersøgt på 188 lokaliteter (Tabel 26.1).
Tabel 1 Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km UTM-kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af grønbroget tudse i de tre seneste perioder.
I 2018-2021 er grønbroget tudse registreret på 96 lokaliteter fordelt på 35 (af 45 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 26.1). Til sammenligning blev den i 2012-2017 registreret på 106 lokaliteter fordelt på 39 UTM-kvadrater og i 2005-2011 registreret på 106 lokaliteter fordelt på 43 UTM-kvadrater (Tabel 26.1).
Grønbroget tudse har en østlig udbredelse, men det er dog kun på Lolland, Falster og det vestlige Møn, at arten er vidt udbredt, men ikke i samme omfang som tidligere. Det er bemærkelsesværdigt, at arten, efter en markant nedgang fra den forrige periode, nu er helt forsvundet fra Fyn mellem 2012-2017 og 2018-2021 (Tabel 26.2).
Tabel 2: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af grønbroget tudse i forskellige områder af Danmark i 2005-2011, 2012-2017 og 2018-2021.
Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse.
Grønbroget tudse Pseudepidalea viridis
Foto: H. Krisp, Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af grønbroget tudse i kvadrater på 10x10 km ved den nationale overvågning i 2018-2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
