Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for løvfrø. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af kvadrater med forekomst i perioden 2005-2009 – 2018-2021.
Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
---|---|---|---|---|---|---|
Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
Bilag IV | Næsten truet (NT) | NA | Moderat ugunstig | Fundet på 88 lokaliteter | NA | Fremgang |
Løvfrø findes spredt og klumpet fordelt i den kontinentale region i det sydøstlige Danmark. Situationen var tidligere meget ugunstig med en samlet reduktion i antallet af vandhullet med kvækkende løvfrøer på 95 % i perioden fra 1945 til først i 1990’erne (Christensen et al. 2023). Som et resultat af en tidligere omfattende plejeindsats gik bestandene derefter frem. I perioden 2005-2021 er fremgangen fortsat på Sjælland og Bornholm, mens antallet lokaliteter er gået tilbage i Jylland. Den samlede vurdering for arten dækker således over modsatrettede tendenser mellem regionerne. Samlet set synes der i perioden siden 2005-2009 at være tale om en mindre fremgang i antallet af kvadrater. Takket være aktive tiltag er der fortsat mange egnede yngle- og rasteområder.
Hyla arborea
Løvfrø yngler i mange forskellige typer af vandhuller og vådområder, men foretrækker lavvandede temporære vandhuller og oversvømmelser på afgræssede arealer. Uden for yngletiden opholder løvfrø sig især i levende hegn, krat og skovbryn. Løvfrøen har en god spredningsevne og er i stand til at kolonisere nye vandhuller op til flere kilometer væk fra eksisterende bestande. Langt de fleste individer kan leve inden for en afstand på blot 100 m fra ynglestedet, såfremt der er tilstrækkeligt med egnede rasteområder (Christensen 2007). Markfirben er vidt udbredt i begge biogeografiske regioner, men forekomsten er meget klumpet fordelt med mange isolerede bestande. Sporadiske oplysninger tyder dog på, at over en tredjedel af forekomsterne er gået tabt i perioden 1945-1980, og at tilbagegangen fortsatte herefter (Fog 1993).
Løvfrø er i NOVANA, ligesom tidligere, blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2018-2021. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er at registrere deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forekommer i. Antallet af kvadrater/lokaliteter i de tidligere perioder er anført i Tabel 1.
Opgørelsen over optalte lokaliteter har ændret sig fra de foregående perioder til nu. Mens de tidligere opgørelser viser antallet af lokaliteter, hvor padder generelt blev eftersøgt, vises nu kun antallet af lokaliteter, hvor den specifikke art er blevet eftersøgt. I 2005-2011 og 2012-2017 blev padder generelt eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter. I 2018-2021 blev løvfrø eftersøgt på 278 lokaliteter.
Tabel 1 Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af løvfrø i de tre seneste perioder.
I 2018-2021 er løvfrø registreret på 88 lokaliteter fordelt på 48 (af 72 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 1). Til sammenligning blev den i 2010-2016 registreret på 89 lokaliteter fordelt på 41 UTM-kvadrater og i 2005-2009 registreret på 83 lokaliteter fordelt på 37 UTM-kvadrater (Tabel 28.1).
Løvfrø forekommer naturligt i det sydøstlige Jylland, på Als, på Sydsjælland, på Lolland og Bornholm i den kontinentale region (Fig. 28.1). Der findes udsatte bestande ved Århus og Slagelse og i 2004 blev der registreret en ny-introduceret bestand på Fyn (Elmeros m.fl. 2012). I denne periode er den tillige registret i to kvadrater ved Roskilde. Løvfrøens naturlige udbredelse omfatter Østjylland mod nord til Djursland samt Fyn, Det sydfynske Øhav, Falster (ca. 1965) og Fyn (ca. 1972). Siden omkring 1990 er der gjort en stor indsats for at stoppe tilbagegangen. Indsatsen har omfattet kortlægning af arten overalt i Danmark samt forbedring af ynglelokaliteterne (Søgaard m.fl. 2005; Tabel 28.2).
Tabel 2: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af løvfrø i forskellige områder af Danmark i 2005-2009, 2010-2016 og 2018-2021.
I perioden 2005-2021 er der fremgang på Sjælland og Bornholm, mens antallet lokaliteter er gået tilbage i Jylland.
Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse.
Figur 1. Forekomst og udbredelse af løvfrø i kvadrater på 10x10 km ved den nationale overvågning i 2018-2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.