Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for springfrø. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af kvadrater med forekomst i perioden 2005-2011 – 2018-2021.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Livskraftig (LC) | NA | Moderat ugunstig | Fundet på 244 lokaliteter | NA | Fremgang |
Springfrø findes udbredt og hyppigt forekommende i den kontinentale region i det sydøstlige Danmark. Der vurderes at være stabile og levedygtige bestande inden for udbredelsesområdet, som tilsyneladende rummer mange egnede yngle- og rasteområder. Den seneste tælling vidner om en markant fremgang i hele udbredelsesområdet bortset fra de øer, der indgår i den kontinentale del af Jylland, der er stort set uforandret. Særligt på Sjælland og Bornholm ses fremgang i både antallet af lokaliteter og kvadrater. Arealet af leveområder er estimeret til at være dobbelt så stort som i 2012-2017, men på niveau med arealet i perioden 2005-2011. Årsagen til de meget lavere antal i 2012-2017 er ikke kendt.
Rana dalmatina
Springfrø yngler især i moderat rene, solbeskinnede og ofte ret dybe vandhuller. Arten er ikke begrænset til en bestemt landskabstype uden for yngletiden. Her er levestederne typisk løvskov, skovbryn, småbiotoper, kystskrænter eller levende hegn. Det der karakteriserer kvadrater med forekomst af springfrø, er især at der er meget løvskov i kvadratet og de største bestandstætheder findes også typisk i løvskov (Fog et al. 2023).
Springfrø forekommer udbredt i det sydøstlige Danmark. Den findes på Endelave, Fænø, Fyn, Langeland, Bogø, Hjortø, Ærø, Lolland, Falster, Møn og Bornholm samt på den sydligste del af Sjælland. Desuden findes den i et område i Nordsjælland nord for Hillerød, hvor den er udsat (Briggs & Damm 2007). Bestandene i Danmark var i tilbagegang mange steder mellem 1940 og 1980. Springfrøbestandene er lokalt blevet stabiliseret, eller har haft fremgang på grund af anlæggelse af løvfrø- og klokkefrødamme på Lolland, Sydsjælland, Bornholm, Tåsinge og Langeland. I nogle landsdele, bl.a. Lolland, har arten i de seneste årtier spredt sig generelt, også i landskaber, hvor der ikke er udført vandhulsprojekter (Briggs & Damm 2007). Arten har en generelt god spredningsevne og nye vandhuller koloniseres næsten med det samme (Fog et al. 2023).
Springfrø er i NOVANA, ligesom tidligere, blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2018-2021. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er at registrere deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forekommer i. Antallet af kvadrater/lokaliteter i de tidligere perioder er anført i Tabel 24.1.
Opgørelsen over optalte lokaliteter har ændret sig fra de foregående perioder til nu. Mens de tidligere opgørelser viser antallet af lokaliteter, hvor padder generelt blev eftersøgt, vises nu kun antallet af lokaliteter, hvor den specifikke art er blevet eftersøgt. Butsnudet frø, springfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander blev eftersøgt med en samlet indsats. I 2005-2011 og 2012-2017 blev padder generelt eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter. I 2018-2021 blev springfrø eftersøgt på 1.678 lokaliteter (Tabel 24.1).
Tabel 1 Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af springfrø i de tre seneste perioder.
I 2018-2021 er springfrø registreret på 244 lokaliteter fordelt på 78 (af 126 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 24.1). Til sammenligning blev den i 2012-2017 registreret på 97 lokaliteter fordelt på 40 UTM-kvadrater og i 2005-2011 registreret på 126 lokaliteter fordelt på 64 UTM-kvadrater (Tabel 24.2).
Antallet af lokaliteter og kvadrater med springfrø er steget markant siden 2005-2011 og især siden 2012-2017. Dette gælder i alle regioner af udbredelsesområdet på nær de øer, der indgår i den kontinentale del af Jylland.
Tabel 2: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af springfrø i forskellige områder af Danmark i 2005-2011, 2012-2017 og 2018-2021.
Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse.
_(17024220509).jpg?uselang=da "Illustration Springfrø")
Figur 1. Forekomst og udbredelse af springfrø i kvadrater på 10x10 km ved den nationale overvågning i 2018-2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
