Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for klokkefrø. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af kvadrater med forekomst i perioden 2005-2009 – 2018-2021.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Næsten truet (NT) | NA | Moderat ugunstig | 2018: Fundet på 106 lokaliteter 2021: Fundet på 81 lokaliteter | NA | Nedgang |
Overvågningen, der er udført i 2018 og igen i 2021, viser, at antallet af klokkefrøs ynglekvadrater er reduceret over de senere år, mens antallet af lokaliteter er nogenlunde stabilt. Sidstnævnte skyldes formentlig etableringen af nye og oprensning af eksisterende vandhuller i tilknytning til eksisterende levesteder.
Selv om der på det overordnede plan synes at være rigeligt med levestedsareal for klokkefrø, er det reelt ikke tilfældet. En række delbestande findes således på småøer, hvor mængden af eksisterende eller potentielle levesteder er utilstrækkelig. Dermed er disse bestande i mange tilfælde ikke levedygtige på langt sigt. Desuden vurderes bestandene at være i risiko for indavl.
Bombina bombina
Klokkefrø er meget afhængig af vandkvaliteten i såvel yngle- som fourageringsvandhuller. Der skal således findes lavvandede vandhuller, som ikke tørrer ud hen over sommeren. Samtidigt er det vigtigt, at der i tilknytning hertil findes dybere, permanente vandhuller, hvor den kan søge føde. Prædation fra fisk på yngel og fra hejrer på voksne individer kan undertiden være en trussel for lokale bestande. Desuden trives arten bedst, hvor omgivelserne er ekstensivt græssede arealer eller overdrev, gerne med en udyrket bræmme omkring det enkelte vandhul (Damm et al. 2023).
Klokkefrø forekommer i det Sydfynske Øhav og Storebæltsområdet (Østfyn, Nordvest- og Sydvestsjælland). De største bestande findes på Knudshoved, Røsnæs og Avernakø. Siden 1999 er der gennem en række LIFE-projekter gravet og oprenset et stort antal ynglevandhuller, hvor flere tusinde unge klokkefrøer er blevet udsat.
DNA-analyser har vist, at de danske bestande har nedsat genetisk variation i forhold til større bestande i udlandet (Damm et al. 2023). Det er tidligere vurderet, at det kræver en ”effektiv bestandsstørrelse" på mindst ca. 500 dyr, hvis indavl skal undgås. Da dette formentlig svarer til en faktisk populationsstørrelse på op imod 2000 voksne dyr (Briggs m.fl 2007), findes der næppe danske bestande, der kan betegnes som levedygtige på lang sigt.
Damm et al. (2023) har opgjort, at der blot er seks af de oprindelige bestande tilbage og vurderer, at de ikke er truet af udryddelse, men heller ikke er sikret mod indavl. De vurderer, at der er en samlet bestand på cirka 3000 voksne dyr.
Klokkefrø er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i fire NOVANA-perioder, i årene 2005, 2007 og 2009, i 2012 og 2015 og senest 2018 og igen i 2021. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af deres udbredelse. I hvert enkelt vandhul tælles antallet af kvækkende hanner. Fra og med 2018 blev der undersøgt flere lokaliteter for at kunne søge mere i randen af deres udbredelse og samtidig bibeholde overvågningen af de tidligere overvågede lokaliteter. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forekommer i. Antallet af kvadrater/lokaliteter er anført i Tabel 31.1.
Tabel 1 Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af klokkefrø i de fire seneste perioder.
I 2021 er klokkefrø registreret på 81 lokaliteter fordelt på 15 (af 23 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 31.1). I 2018 er klokkefrø registreret på 106 lokaliteter fordelt på 14 (af 21 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 31.1).
I 2012 og 2015 blev klokkefrø overvåget på 181 lokaliteter. Arten blev registreret på 133 lokaliteter fordelt på 15 UTM-kvadrater. I 2005, 2007 og 2009 blev klokkefrø overvåget på 155 lokaliteter. Arten blev registreret på 106 lokaliteter fordelt på 17 UTM-kvadrater.
Antallet af lokaliteter med klokkefrø er reduceret på både Fyn og Sjælland m. øer mellem opgørelsen i 2005-2009 og 2018/2021 (Figur 31.1 og 31.2). I perioden til og med 2021 er antallet af kvadrater hvor arten forekommer uændret på Sjælland m. øer, men reduceret fra 9 til 7 på Fyn. Siden 2005-2009 har det samlede antal lokaliteter været nogenlunde stabilt mens antallet af kvadrater med arten er reduceret fra 17 til 14 i 2018 og til 15 i 2021 (Tabel 31.2).
Tabel 2: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af klokkefrø i forskellige områder af Danmark i perioderne 2005, 2007 og 2009, 2012 og 2015 samt 2018 og 2021.
Der foreligger ikke en standardiseret metode til at opgøre bestandsstørrelser. Udviklingen i bestanden er derfor, som det er tilfældet for de øvrige paddearter, baseret på udviklingen i antallet af kvadrater, hvor arten er registreret (Tabel 31.2).
.jpg "Klokkefrø. Foto: Marek Szczepanek, WikimediaCommons")
Klokkefrø Bombina bombina
Foto: Marek Szczepanek, Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10 x10 km ved overvågningen af klokkefrø i 2018. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10 x10 km ved overvågningen af klokkefrø i 2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
