Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for spidssnudet frø. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af kvadrater med forekomst i perioden 2005-2011 – 2018-2021.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Næsten truet (NT) | Moderat ugunstig | Moderat ugunstig | Fundet på 356 lokaliteter | Fremgang | Nedgang |
Spidssnudet frø findes udbredt og hyppigt forekommende i både den atlantiske og kontinentale region. Der vurderes at være stabile og levedygtige bestande inden for udbredelsesområdet, som tilsyneladende rummer mange egnede yngle- og rasteområder. I den atlantiske region har antallet af lokaliteter, hvor arten er registreret, været stabilt, mens antallet af kvadrater med tilstedeværelse af arten har været stigende. I den kontinentale region ses en stor nedgang i både antal lokaliteter og kvadrater i den kontinentale del af Jylland.
Rana arvalis
Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til helt lysåbne vandhuller. Uden for yngletiden opholder den sig i enge og moser, men forekommer i øvrigt i et bredt udsnit af naturtyper.
Spidssnudet frø er vidt udbredt og almindelig i hele Danmark bortset fra Bornholm og en række mindre øer (Frisenvænge & Hesselsøe 2007). Arten har en kontinuert udbredelse i begge biogeografiske regioner.
Arten har været i betydelig tilbagegang igennem 1900-tallet. Tilsyneladende er den i tilbagegang i den kontinentale del af Jylland.
Spidssnudet frø er i NOVANA, ligesom tidligere, blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2018-2021. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er at registrere deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forekommer i. Antallet af kvadrater/lokaliteter i de tidligere perioder er anført i Tabel 1.
Opgørelsen over optalte lokaliteter har ændret sig fra de foregående perioder til nu. Mens de tidligere opgørelser viser antallet af lokaliteter, hvor padder generelt blev eftersøgt, vises nu kun antallet af lokaliteter, hvor den specifikke art er blevet eftersøgt. Butsnudet frø, springfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander blev eftersøgt med en samlet indsats. I 2005-2011 og 2012-2017 blev padder generelt eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter. I 2018-2021 blev spidssnudet frø eftersøgt på 1.678 lokaliteter (Tabel 23.1).
Tabel 1 Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km (UTM) kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af spidssnudet frø i de tre seneste perioder.
I 2018-2021 er spidssnudet frø registreret på 356 lokaliteter fordelt på 165 (af 281 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 1). Til sammenligning blev den i 2012-2017 registreret på 350 lokaliteter fordelt på 142 UTM-kvadrater og i 2005-2011 registreret på 403 lokaliteter fordelt på 174 UTM-kvadrater (Tabel 23.1).
Tabel 2: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af spidssnudet frø i forskellige områder af Danmark i 2005-2011, 2012-2017 og 2018-2021.
Resultaterne viser, at der er modsatrettede tendenser i regionerne når perioderne 2005-2011 sammenlignes med 2018-2021 (Figur 23.1). I Jylland ses en mindre fremgang i den atlantiske region, men en stor nedgang i den kontinentale region. På Fyn er den næsten forsvundet. På Sjælland m. øer ses en stigning i antallet af lokaliteter med arten, men et stabilt antal kvadrater. Her vurderer Fog et al. (2023), at de mest livskraftige bestande synes at være i Nordsjælland og anfører, at udbredelsen på Lolland, hvor den tidligere var vidt udbredt, og Falster giver indtryk af en mere udbredt forekomst, end forholdene faktisk er.
Tallene fra 2012-2017 er generelt mindre end både perioden før og efter, og en del af forklaringen på dette er givetvis, at en del af de positive kvadrater på Sjælland fra første undersøgelsesperiode ikke blev besøgt i den anden periode (NOVANA 2020).
Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse.
Spidssnudet frø Rana arvalis
Foto: Piet Spaans, Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af spidssnudet frø i kvadrater på 10x10 km ved den nationale overvågning i 2018-2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
