Aarhus Universitets segl

Spidssnudet frø

Rana arvalis

Forekomst og udbredelse

Spidssnudet frø er i NOVANA årligt blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2011 samt i 2012-2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I 2005-2011 blev spidssnudet frø registreret på 403 lokaliteter fordelt på 174 UTM-kvadrater (Fig. 1). Bemærk, at det alene er UTM-kvadrater, hvor arten er fundet, der vises på kortet.

I 2012-2017 blev spidssnudet frø registreret på 350 lokaliteter fordelt på 142 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Det har ikke været muligt at identificere de eksakte lokaliteter, hvor de enkelte paddearter blev eftersøgt i forbindelse med NOVANA-overvågningen, men samlet set blev padderne eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter i 2005-2011 og 2012-2017.

Udbredelsesområdet for spidssnudet frø er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den atlantiske og kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Spidssnudet frø Tabel 1
Spidssnudet frø Tabel 1.
Udbredelse i den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af spidssnudet frø i Danmark i 2005-2011 og i 2012-2017. Udviklingen i perioden 2005-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.

Spidssnudet frø er vidt udbredt og almindelig i hele Danmark bortset fra Bornholm og en række mindre øer (Frisenvænge & Hesselsøe 2007). Arten har en kontinuert udbredelse i begge biogeografiske regioner.

Arten har været i betydelig tilbagegang igennem 1900-tallet. Den synes fortsat at gå betydeligt tilbage i landets sydøstlige dele, hvilket de senere års overvågning har understreget, mens bestanden i Nord- og Østjylland tilsyneladende har stabiliseret sig.

Spidssnudet frø Tabel 2
Spidssnudet frø Tabel 2.
Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af spidssnudet frø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017.

Bestand

Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.

Spidssnudet frø Tabel 3
Spidssnudet frø Tabel 3.
Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af spidssnudet frø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Desuden er udvikling i perioden 2005-2017 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.

Levesteder

 

Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af spidssnudet frø i 2005-2011 og 2012-2017 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).

Spidssnudet frø Tabel 4
Spidssnudet frø Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af spidssnudet frø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Udvikling i perioden 2005-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.

Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til helt lysåbne vandhuller. Uden for yngletiden opholder den sig i enge og moser, men forekommer i øvrigt i et bredt udsnit af naturtyper.

Konklusion

Spidssnudet frø findes udbredt og hyppigt forekommende i både den atlantiske og kontinentale region. Der vurderes at være stabile og levedygtige bestande inden for udbredelsesområdet, som tilsyneladende rummer mange egnede yngle- og rasteområder. I den atlantiske region har der i de senere års overvågning været tegn på fremgang i udbredelsen, mens antallet af lokaliteter, hvor arten er registreret er gået tilbage. Arealet af levesteder har dog været stabilt. I den kontinentale region har der været tilbagegang i bestandsstørrelse, udbredelsesområde og arealet af levesteder. En del af forklaringen på, at antallet af lokaliteter på Sjælland er gået tilbage, er givetvis, at en del af de positive kvadrater fra første undersøgelsesperiode ikke blev besøgt i den seneste periode. Årsagen til den overordnede udvikling for spidssnudet frø er ukendt.

Referencer

  • Frisenvænge, J. & Hesselsøe, M. 2007. Spidssnudet frø Rana arvalis. – I: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, nr. 635: 142-148.