Strandtudse er i NOVANA årligt blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2011 samt i 2012-2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I 2005-2011 blev strandtudse registreret på 161 lokaliteter fordelt på 71 UTM-kvadrater (Fig. 1). Bemærk, at det alene er UTM-kvadrater, hvor arten blev fundet, der fremgår af kortet.

I 2012-2017 blev strandtudse registreret på 194 lokaliteter fordelt på 70 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Det har ikke været muligt at identificere de eksakte lokaliteter, hvor de enkelte paddearter blev eftersøgt i forbindelse med NOVANA-overvågningen, men samlet set blev padderne eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter i 2005-2011 og 2012-2017.

Udbredelsesområdet for strandtudse er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den atlantiske og kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Strandtudse Tabel 1. Udbredelse i de atlantiske og kontinentale biogeografiske regioner ved overvågningen af strandtudse i Danmark i 2005-2011 og i 2012-2017. Udviklingen i perioden 2005-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.

Strandtudse fandtes tidligere udbredt i hele Danmark på nær Læsø og enkelte andre små øer. Igennem 1900-tallet er den gået meget voldsomt tilbage. Dette gælder især indlandslokaliteter, hvilket betyder, den største andel af bestanden findes langs kysterne og på småøer. Arten har i et vist omfang formået at kolonisere råstofgrave, men forsvinder igen efterhånden som disse igen dækkes eller gror til (Søgaard m.fl. 2011). De mest udbredte forekomster er i dag i Limfjordsegnene med tilstødende landsdele, især omkring den vestlige del af Limfjorden. Langs Jyllands vestkyst synes den at være gået voldsomt tilbage. I Østjylland og på Øerne er der mest tale om spredte overlevende bestande, mens arten helt er forsvundet fra store dele af Sjælland (Adrados 2007).

Strandtudse Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af strandtudse i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017

Strandtudse findes spredt i det meste af Danmark fortrinsvis langs kysterne i både den atlantiske og den kontinentale region. Bestanden har været i tilbagegang gennem en længere årrække og arten er nu forsvundet fra de fleste indlandslokaliteter. I den atlantiske region har arten en relativt stor udbredelse, men bestanden er fragmenteret, hvilket understreges af de senere års overvågning. Udbredelsesområdet i denne region er således reduceret på trods af, at arten er fundet i flere kvadrater og på flere lokaliteter i den seneste overvågningsperiode. Dette kan synes paradoksalt, men årsagen er, at de nye kvadrater oftest er kystnære og dermed typisk indeholder en større vandflade, som ikke medregnes, modsat de indlandskvadrater, hvorfra arten er forsvundet. I den kontinentale region, hvor strandtudse ligeledes forekommer i små, spredte og isolerede bestande, synes udviklingen dog at have stabiliseret sig i den senere år.