Rana temporaria
Butsnudet frø er i NOVANA årligt blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2011 samt i 2012-2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2005-2011 blev butsnudet frø registreret på 586 lokaliteter fordelt på 238 UTM-kvadrater (Fig. 1). Bemærk, at det alene er kvadrater, hvor arten er fundet, der vises på kortet.
I 2012-2017 blev butsnudet frø registreret på 389 lokaliteter fordelt på 161 UTM-kvadrater (Fig. 2).
Det har ikke været muligt at identificere de eksakte lokaliteter, hvor de enkelte paddearter blev eftersøgt i forbindelse med NOVANA-overvågningen, men samlet set blev padderne eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter i 2005-2011 og 2012-2017.
Udbredelsesområdet for butsnudet frø er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den atlantiske og kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Butsnudet frø Tabel 1. Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af butsnudet frø i Danmark i 2005-2011 og i 2012-2017. Udviklingen i perioden 2005-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.
Butsnudet frø er udbredt i hele Danmark både i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region. Arten findes dog ikke i fx Det Sydfynske Øhav, på Endelave, Sejerø, Læsø, Falster, Møn og Bornholm. Arten er gået stærkt tilbage i løbet af 1900-tallet. Dette skyldes især negativ påvirkning af ynglevandhuller i form af opfyldning, dræning, forurening og tilgroning (Fog 2001).
Butsnudet frø Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af butsnudet frø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017.
Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Butsnudet frø Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af butsnudet frø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Desuden er udvikling i perioden 2004-2015 og vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB) angivet.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af butsnudet frø i 2005-2011 og 2012-2017 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Butsnudet frø Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af butsnudet frø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017. Udvikling i perioden 2005-2017 og vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten) er desuden angivet.
Butsnudet frø yngler i mange forskellige typer af vandhuller og vådområder. Arten forekommer således i ganske små vandhuller på få kvadratmeter, ved bredden af store søer, i helt overskyggede ellesumpe og fuldstændigt lysåbne vandhuller. Uden for yngletiden opholder den sig på mange forskellige habitater, som fx moser, enge, græsningsarealer, dyrkede marker og i haver. De fleste individer opholder sig 100-500 m fra ynglevandhullet (Fog 2001).
Butsnudet frø findes vidt udbredt i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region i Danmark. Der vurderes at være adskillige levedygtige bestande inden for udbredelsesområdet. Udbredelsesområdet har i de senere år været stabilt i begge regioner, mens antallet af lokaliteter med arten er reduceret med cirka en tredjedel for hele landet. En del af forklaringen på, at antallet af lokaliteter er gået tilbage, er givetvis, at en del af de positive kvadrater fra første undersøgelsesperiode ikke blev besøgt i den seneste periode. Tilbagegangen i antallet af lokaliteter afspejles i arealet af levesteder, der er reduceret tilsvarende i begge regioner. Det er uvist, hvilke årsager, der ligger til grund for denne udvikling.
Fog, K., Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. 2001. Nordens padder og krybdyr. Gads forlag. 365 s.
Butsnudet frø Rana temporaria
Foto: Jörg Hempel, Wikimedia Commons
Butsnudet frø Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af butsnudet frø i 2005-2011. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Butsnudet frø Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af butsnudet frø i 2012-2017. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Butsnudet frø blev sidst rapporteret i 2015. Se rapporten herunder.
