Løgfrø er i NOVANA årligt blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2005-2011 samt i 2012-2017. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I 2005-2011 blev løgfrø registreret på 64 lokaliteter fordelt på 40 UTM-kvadrater (Fig. 1). Bemærk, at det alene er kvadrater, hvor arten er fundet, der vises på kortet.

I 2012-2017 blev løgfrø registreret på 181 lokaliteter fordelt på 78 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Det har ikke været muligt at identificere de eksakte lokaliteter, hvor de enkelte paddearter blev eftersøgt i forbindelse med NOVANA-overvågningen, men samlet set blev padderne eftersøgt på hhv. 1.844 og 1.879 lokaliteter i 2005-2011 og 2012-2017.

Udbredelsesområdet for løgfrø er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 40 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den atlantiske og kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Løgfrø Tabel 1. Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af løgfrø i Danmark i 2005-2011 og i 2012-2017. Udviklingen i perioden 2005-2017 samt vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU) er angivet.

Løgfrøens naturlige udbredelse omfatter det meste af Danmark. Den mangler så vidt vides på Bornholm og Fyn. I Jylland er den sjælden længst mod nordvest. Den kendes kun fra få af de mindre øer, som fx Fanø, Als, Nekselø og Amager. Løgfrøen er gået meget stærkt tilbage igennem 1900-tallet. I Østdanmark er der kun få bestande tilbage, primært i N-Sjælland. I Jylland er der større sammenhængende forekomster nogle få steder, fx i N-Jylland, Midtjylland, Sønderjylland og på Djursland, men ellers er der også her tale om isolerede bestande, der hver for sig kun omfatter få ynglevandhuller.

Mange steder er der gjort en aktiv indsats for at forbedre eksisterende vandhuller og etablere nye, men dette har ofte været forgæves. Dette kan skyldes formentlig, at bestandene nu er så små og isolerede, at de er svækkede af indavl, selvom påvirkning fra intensiv landbrugsdrift omkring nogle af vandhullerne også kan spille ind (Søgaard m.fl. 2007).

Løgfrø Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af løgfrø i Danmark i 2005-2011 og 2012-2017.

Danmark udgør nordvestgrænsen for udbredelsen af løgfrø, hvor den forekommer spredt i både den atlantiske og kontinentale biogeografiske region. Bortset fra større sammenhængende forekomster i det vestlige Sønderjylland og i Vesthimmerland er alle bestandene relativt små og isolerede. Bestandsstørrelser er ikke kendt, men arten menes at have været i tilbagegang gennem 1900-tallet.

Der er tilsyneladende sket en positiv udvikling på alle parametre, selvom det er vanskeligt at vurdere, om denne er reel. Arten er blevet eftersøgt mere grundigt i den seneste NOVANA-periode, men det er ikke muligt at vurdere i hvilket omfang alene på baggrund af datamaterialet.

I de senere år er der dog landet over gennemført en lang række projekter med henblik på både at forbedre eksisterende levesteder og etablere nye, så det er også muligt, at det er denne indsats, der bærer frugt. Den øgede opmærksomhed på arten i forbindelse med disse projektet kan dog også i sig selv være en del af forklaringen på den markante fremgang i antallet af lokaliteter, hvor arten forekommer.