Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for markfirben. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data, der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af kvadrater med forekomst i perioden 2005-2011 – 2020-2022.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Sårbar (VU) | Stærkt ugunstig | Stærkt ugunstig | Fundet på 243 lokaliteter | Fremgang | |
Markfirben er vidt udbredt i begge biogeografiske regioner, men forekomsten er meget klumpet fordelt med mange isolerede bestande. Bortset fra på Fyn er arten i 2020-2022 registreret på flere lokaliteter og flere kvadrater end i 2008-2010 og markant flere end i 2014-2015, hvor arten ikke blev overvåget i visse dele af Fyn og Vestsjælland (NOVANA 2020). Overordnet set har der været en mindre fremgang i antallet af lokaliteter og kvadrater.
Lacerta agilis
Markfirben er vidt udbredt i begge biogeografiske regioner, men forekomsten er meget klumpet fordelt med mange isolerede bestande. Sporadiske oplysninger tyder dog på, at over en tredjedel af forekomsterne er gået tabt i perioden 1945-1980, og at tilbagegangen fortsatte herefter (Fog 1993).
Markfirben yngler på en række forskellige levesteder, lige fra menneskeskabte levesteder såsom vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave (typisk grusgrave) over til mere naturlige levesteder som overdrev, heder, højmoser, strandenge, klitter og kystskrænter. Kendetegnende for disse yngleområder er, at de indeholder solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser. Rasteområderne om vinteren skal være veldrænede og solvendte skråninger. Artens levesteder er under tilgroning i Danmark på grund af manglende afgræsning, gødskning, øget atmosfæriske kvælstofnedfald og tilkørsel af næringsrig overjord. Indlandsbestande af markfirben er generelt meget sårbare, da de er udsat for bestandsopsplitning og isolering samt lokal uddøen forårsaget af forringelser af levesteder som fx overdrev, heder, vej- og baneskråninger og råstofgrave. Markfirbenet har en forholdsvis lav spredningsevne grund sin stedfaste levevis, hvor yngle- og rasteområder er tæt forbundet. På velegnede levesteder er dyrene stedfaste i forhold til deres levested (Ravn et al. 2023).
Markfirben er i NOVANA, ligesom tidligere, blevet overvåget ekstensivt på landsplan i 2020-2022. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er at registrere deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forekommer i. Der undersøges max to lokaliteter i hvert UTM-kvadrat. Hvis første lokalitet i kvadratet er positiv, stoppes eftersøgningen i dette kvadrat. Antallet af kvadrater/lokaliteter i de tidligere perioder er anført i Tabel 22.1.
I 2008-2010 og 2014-2015 blev markfirben eftersøgt på hhv. 682 og 715 lokaliteter. I 2020-2022 blev markfirben eftersøgt på 708 lokaliteter (Tabel 22.1). Fra 2020 blev arten ikke eftersøgt på Lolland og Falster.
Tabel 1 Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km UTM-kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af markfirben i de tre seneste perioder.
I 2020-2022 er markfirben registreret på 243 lokaliteter fordelt på 238 (af 436 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 22.1). Til sammenligning blev den i 2014-2015 registreret på 185 lokaliteter fordelt på 182 UTM-kvadrater og i 2008-2010 registreret på 222 lokaliteter fordelt på 205 UTM-kvadrater (Tabel 1; NOVANA 2020).
I Danmark forekommer markfirben i store dele af landet. Arten ser dog ud til at være fraværende på Lolland og Falster samt en del af de mindre øer. Både antallet af lokaliteter og kvadrater, hvor markfirben forekommer, er steget med mere end 10 % siden 2008-2010, hvilket tyder på, at bestanden har været let stigende siden da. Bortset fra Fyn, er der set fremgang i alle regioner (Tabel 2). Indikationen af en tilbagegang, især i indlandsbestandene, rapporteret efter 2014-15-opgørelsen kan muligvis skyldes oversete fund.
Tabel 2: Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af markfirben i forskellige områder af Danmark i 2008-2010, 2014-2015 og 2020-2022.
Bortset fra på Fyn er arten i 2020-2022 registreret på flere lokaliteter og flere kvadrater end i 2008-2010 og markant flere end i 2014-2015, hvor arten ikke blev overvåget i visse dele af Fyn og Vestsjælland (NOVANA 2020).
Den nuværende overvågningsmetode giver ikke mulighed for at estimere bestandsstørrelser, så artens samlede bestand i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan alternativt anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse.
Markfirben Lacerta agilis
Foto: Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af markfirben i kvadrater på 10x10 km ved den nationale overvågning i 2020-2022. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
