Aarhus Universitets segl

Markfirben

Lacerta agilis

Forekomst og udbredelse

Markfirben er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i perioderne 2008-2010 og 2014-2015. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.

I perioden 2008-2010 blev markfirben overvåget på 682 lokaliteter. Arten blev registreret på 222 lokaliteter fordelt på 205 UTM-kvadrater (Fig. 1).

I perioden 2014-2015 blev markfirben overvåget på 715 lokaliteter. Arten blev registreret på 185 lokaliteter fordelt på 182 UTM-kvadrater (Fig. 2).

Udbredelsesområdet for markfirben er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 30 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.

Markfirben tabel 1Markfirben Tabel 1. Udbredelse i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af markfirben i Danmark i 2008-2010 og 2014-2015 samt udviklingen i perioden 2004-2015. Desuden vurdering af gunstig referenceværdi for artens udbredelse (GRU).

I Danmark forekommer markfirben spredt i store dele af landet. Arten ser dog ud til at mangle på Lolland og Falster samt en del af de mindre øer. Markfirbenet er i tilbagegang i Danmark og specielt indlandsbestandene har været udsat for kraftig tilbagegang. Sporadiske oplysninger tyder på, at over 1/3 af forekomsterne er gået tabt i perioden 1945-1980, og at tilbagegangen er fortsat siden (Fog 1993).

Markfirben Tabel 2Markfirben Tabel 2. Antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af markfirben i Danmark i perioderne 2008-2010 og 2014-2015.

Bestand

Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.

Markfirben tabel 3Markfirben Tabel 3. Bestandsstørrelse (antal lokaliteter/individer) i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågningen af markfirben i Danmark i perioderne 2008-2009 og 2014-2015 samt udvikling i perioden 2008-2015. Desuden vurdering af gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse (GRB).

Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af markfirben i Danmark.

Levesteder

Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af markfirben i perioden 2008-2010 og 20014-2015 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).

Markfirben tabel 4

Markfirben Tabel 4. Skønnet areal* af levesteder i den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region ved overvågning af markfirben i Danmark i 2008-2010 og 2014-2015 samt udvikling i perioden 2008-2015. Desuden vurdering af egnede levesteder for arten (*: Landareal af UTM-kvadrater med forekomst af arten).

Markfirben yngler på en række forskellige typer af levesteder, lige fra menneskeskabte levesteder såsom vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave (typisk grusgrave) over til mere naturlige levesteder som overdrev, heder, højmoser, strandenge, klitter og kystskrænter. Kendetegnende for disse yngleområder er, at de indeholder solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser. Rasteområderne om vinteren skal være veldrænede og solvendte skråninger. Artens levesteder er under tilgroning i Danmark på grund af manglende afgræsning, gødskning, øget atmosfæriske kvælstofnedfald og tilkørsel af næringsrig overjord. Indlandsbestande af markfirben er generelt meget sårbare, da de er udsat for bestandsopsplitning og isolering samt lokal uddøen forårsaget af forringelser af levesteder som fx overdrev, heder, vej- og baneskråninger og råstofgrave. Kystbestande af markfirben er generelt mindre sårbare, da deres levesteder som fx klitområder generelt er sikrede af lovgivningen.

Konklusion

Markfirben er vidt udbred i begge biogeografiske regioner, men forekomsten er meget klumpet fordelt med mange isolerede bestande. I samtlige geografiske områder er arten registreret på færre lokaliteter i 2014-2015 sammenlignet med 2008-2010. Dette gælder særligt i det vestlige Jylland, østlige Jylland og på Fyn, hvor arten er forsvundet på en række indlandslokaliteter (Søgaard m.fl. 2013, Søgaard m.fl. 2016). Det er dog vigtigt at bemærke, at en del kvadrater, hvor arten blev fundet på Fyn og Vestsjælland i 2008-2010 ikke blev overvåget i 2014-2015. Dette er givetvis en del af årsagen til de færre fund i disse områder. På Sjælland og Bornholm synes forekomsten at være mere stabil. Overordnet set har der været en negativ udvikling i forekomst og udbredelse i både den atlantiske og kontinentale region, hvilket især skyldes, at arten er forsvundet fra et større antal lokaliteter i Jylland og på Fyn.

Referencer

  • Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 170 s.
  • Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. 2013. Overvågning af arter 2004- 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50. http://www.dmu.dk/Pub/SR50.pdf
  • Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Therkildsen, O.R., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Galatius, A., Svegaard, S. & Teilmann J. 2016. Arter 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 126 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 209 http://dce2.au.dk/pub/SR209.pdf