Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for blank seglmos. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af estimeret skudtæthed (IOP-værdi).
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II | Truet (EN) | Moderat ugunstig | Moderat ugunstig | Registreret på 42 lokaliteter | Ukendt | |
Blank seglmos er i 2021/2022 fundet i næsten alle de bestande og på de lokaliteter, hvor arten har været overvåget siden 2006 og er fundet på yderligere 5 nye lokaliteter. Overvågningen har vist, at der er stor forskel på bestandene med blank seglmos. Nogle lokaliteter med store, egnede levesteder for blank seglmos rummer udbredte bestande med en høj skudtæthed (fx Ansø Øst og Odderholm), mens andre rummer mere spredte bestande med en relativt lav skudtæt (fx Gudenåen ved Møllerup Syd og Ettrup plantage ved Simested Å). Kvorning Mølle Øst og Krogens Møllebæk ved Kur Bro er eksempler på små bestande med spredte og enkeltstående skud af blank seglmos inden for et lille, egnet levested mens Gudenåen ved Møllerup Nord og Kjellerup Sykilde ved Kastbjerg Ådal har små bestande med spredte og enlige skud inden for et stort, egnet levested. Da overvågningsmetoden for blank seglmos er ændret to gange siden den første registrering i 2006, og mange bestande er opdaget siden, er det ikke muligt at analysere udviklingstendenserne for hele overvågningsperioden. I flere bestande er der tendens til en faldende bestandsstørrelse fra 2006/2007 til 2009/2010, målt ved frekvensen af skud i bestandene, fx ved Drost Peders Høj, Mønsted Blegebro vest og Vinkel. I perioden 2012 til 2015 er der et fald i både frekvens og gennemsnitlig dækning af blank seglmos for en række bestande (fx Blæsbjerge). I andre bestande er der dog også fundet tegn på fremgang i bestandsstørrelsen (fx Resen Bæk og Vidkær Å). I perioden 2018/2019 til 2021/2022 er der ligeledes bestande med fald (fx Holme Å ved Høllund Bro 2) og fremgang (fx Bredsgård Sø Øst) i både frekvens og gennemsnitlig dækning af blank seglmos. Da metoden for opgørelse af skudtæthed er en stikprøve og ikke en fuld optælling og da præcisionen af GPS-en kan variere, kan der være lokalitetsforskelle i hvor meget støj, der introduceres ved, at der ikke optælles præcis det samme sted gentagne gange.
Hamatocaulis vernicosus
Blank seglmos er et flerårigt, sidefrugtet mos, dvs. at sporehusene dannes på sidegrene. Arten er tvebo, dvs. de hanlige og hunlige kønsorganer dannes på hver sin plante. Den har to formeringsstrategier, idet den formerer sig både kønnet og vegetativt. Den kønnede forplantning foregår ved sammensmeltning af de hanlige og hunlige kønsceller. Resultatet er udviklingen af diploide sporehuse, hvis haploide sporer i moden tilstand falder til jorden eller spredes med vinden. Fra sporerne spirer nye mosplanter frem. Sporehusene har imidlertid ikke været registreret i Danmark siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor de kun blev fundet i enkelte bestande. Den vegetative formering foregår ved, at den enkelte plante grener sig og derved danner et sammenhængende tæppe (klon) på voksestedet. Spredningen foregår formentlig vha. fragmenter af planter, der trampes i stykker og spredes af dyr eller smeltevand, og vokser videre som selvstændige individer og dermed danner nye kloner. Fragmenterede individer kan også føres med vinden til nye voksesteder. Blank seglmos vokser i mineralrige kær med konstant gennemstrømning af grundvand, gerne i væld. Vandet har middelhøj pH (6-7) og arten forekommer aldrig i ekstremrigkær. Stabil, høj grundvandstand og lav vegetationshøjde er afgørende for artens tilstedeværelse. Det vil sige, at blank seglmos forekommer i de partier på lokaliteterne, hvor afstanden til den vandmættede zone i tørven er minimal. Disse partier har oftest høj dækning af andre bladmosser, som er typiske for naturtypen. Bestandenes størrelser er meget forskellige, og arten kan danne mere eller mindre sammenhængende bestande eller vokse i små totter i lavninger mellem puder af tørvemosser og tuer af topstar. Tilgroning med vedplanter har generelt en negativ påvirkning på artens bestande, men flere steder ses den voksende mellem spredte pilebuske. Blank seglmos’ lokaliteter findes i ådale og langs søbredder, typisk omgivet af højereliggende terræn med skrænter, hvor grundvandet siver frem ved skræntfoden.
Overvågningen omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 36.1 og Figur 36.1) og dels en systematisk bestandsopgørelse. Overvågningsmetoden er ændret to gange gennem den 16-årige periode, da det har været vanskeligt at finde en operationel metode. Det hænger sammen med, at blank seglmos på de fleste lokaliteter er svær at få øje på, og at bestandene er meget forskelligartede og varierer fra få spredte skud til store sammenhængende kloner med tusindvis af skud. De første to programperioder benyttede en frekvensvurdering i faste prøvefelter, mens opgørelsesmetoden i tredje programperiode var en analyse af skudtæthed. I første programperiode blev bestandene på hver lokalitet opgjort ved en frekvensanalyse i et eller flere fast markerede prøvefelter på 7 × 7 m, der blev underopdelt i 441 delfelter (7×7×3×3) på 33,3 × 33,3 cm. Blank seglmos blev eftersøgt i hvert delfelt og frekvensen opgjort som andelen af de 441 delfelter, hvor arten forekom med mindst et skud (Søgaard m.fl. 2005). I anden programperiode blev overvågningen udført ved at afgrænse de enkelte bestandes udbredelse på lokaliteterne og udlægge op til 12 prøvefelter på 2 × 2 m, der hver blev underopdelt i 16 delfelter på 0,5 × 0,5 m. Bestandsstørrelsen af blank seglmos blev opgjort ved et frekvensmål (andelen af delfelter hvor arten forekom) og en dækningsgrad i hvert delfelt (på en femtrinsskala) (Wind & Nygaard 2012). I tredje programperiode overvåges arten efter en ny metode (IOP, Integral Occurrence Propability), der estimerer artens skudtæthed (nyudviklet metode efter Calster m.fl. 2017). IOP-metoden er en stikprøvebaseret overvågning i 5 m cirkler, der udlægges i krydsfelterne i et 10 m gridnet inden for afgrænsningen af de enkelte bestande. I hver 5 m cirkel måles afstanden fra gridpunktet til det nærmeste skud af arten (hvis arten forekommer) og der foretages en opgørelse af antallet af sammenhængende skud på en 3-trinsskala: 1-10, 11-100 eller >100 skud af blank seglmos. Skudtætheden (IOP-værdien) beregnes ud fra den målte afstand til det nærmeste skud og antallet af sammenhængende skud. IOP-værdien nærmer sig ”0” i bestande med meget spredte og enkeltstående skud med blank seglmos og ”3” i bestande med sammenhængende mostæpper med arten. Den gennemsnitlige IOP-værdi for lokaliteten beregnes ved at summe alle IOP-værdier for 5 m cirkler med fund på lokaliteten og dividere med antallet af undersøgte 5 m cirkler på lokaliteten (denne IOP-værdi er angivet i Tabel 36.2). Afgrænsningen af undersøgelsesområder og eftersøgning af arten i alle gridpunkter foretages kun ved første besøg. Ved andet besøg registreres arten kun i de gridpunkter, hvor den er fundet første gang, samt i de gridpunkter, der omkranser disse.
Tabel 1 Oversigt over det samlede antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med positive lokaliteter i de tre programperioder. * Bestanden på lokalitet Gudenå, Møllerup Nord er afgrænset, men ikke optalt og figurerer derfor ikke i Tabel 2.
Blank seglmos er siden 2006 blevet overvåget intensivt i alle kendte bestande og eftersøgt på et større antal potentielle lokaliteter. I første programperiode blev blank seglmos overvåget hvert tredje år (hhv. 2006/2007 og 2009/2010) på hhv. 15 og 24 lokaliteter/bestande. Arten blev desuden eftersøgt uden fund på yderligere 73 lokaliteter hvor den tidligere har været fundet, eller som er blevet vurderet som egnede voksesteder. I anden programperiode blev arten overvåget hvert tredje år (hhv. 2012 og 2015) på henholdsvis 30 og 38 lokaliteter/bestande. Arten er eftersøgt uden genfund på yderligere 16 lokaliteter. I tredje programperiode blev blank seglmos overvåget hvert tredje år (hhv. 2018/2019 og 2021/2022) på henholdsvis 41 og 46 lokaliteter/bestande. Arten er eftersøgt på yderligere 38 lokaliteter i 2018/2019 og 31 i 2021/2022. Nye lokaliteter er blevet opdaget i forbindelse med anden overvågning eller via citizen science, og de er løbende blevet inddraget i overvågningen - således er antallet af kendte bestande og levesteder er øget siden 2004 (Tabel 36.1 og 36.2).
Tabel 2: Oversigt over de 48 overvågede lokaliteter/bestande med blank seglmos i perioden 2006-2022. Da afgrænsningen af bestandene har ændret sig undervejs, er nogle bestande slået sammen for enkelte år. I 2006/2007 og 2009/2010 er bestandsstørrelsen angivet som frekvensen (%) af blank seglmos, udtrykt ved andelen delfelter arten forekommer i (typisk 441 delfelter). I 2012 og 2015 er bestandsstørrelsen angivet som frekvensen (%) af blank seglmos, udtrykt ved andelen af delfelter arten forekommer i (typisk 12 × 16 delfelter) og et gennemsnit af artens dækningsgrad i delfelterne (%). I 2018/2019 og 2021/2022 er bestandsstørrelsen opgjort ved frekvensen (%) af blank seglmos, udtrykt ved andelen af 5 m cirkler inden for bestandens afgrænsning, hvor arten er fundet og et mål for skudtæthed (IOP). Grå celler indikerer at arten ikke er overvåget i det pågældende år.
Blank seglmos er i 2021/2022 fundet i næsten alle de bestande og på de lokaliteter, hvor arten har været overvåget siden 2006. Arten er ikke blevet genfundet på lokaliteten Vinkel siden 2010 og Mønsted Blegebro vest siden 2015. Eftersøgningen af levesteder i de to første programperioder har ført til fund af nye bestande både i 2009/2010, 2102 og 2015. Blank seglmos har formodentlig vokset på disse lokaliteter længe, og er overset fordi dens små skud kan være svære at erkende i moslaget, særligt på lokaliteter under tilgroning. I tredje programperiode har eftersøgningen ført til fund af tre nye bestande i 2018/2019 og yderligere fem i 2021/2022. Overvågningen i 2021/2022 har vist, at nogle lokaliteter som Ansø Øst og Odderholm, rummer store, egnede levesteder (levestedsareal ikke angivet i Tabel 36.2) og udbredte bestande med blank seglmos (med relativt mange 5 m cirkler hvor arten forekommer) med en høj skudtæthed (den gennemsnitlige IOP-værdi er over 0,6), der afspejler, at arten er tæppedannende (Figur 36.2). Ved Gudenåen ved Møllerup Syd og Ettrup plantage ved Simested Å er levestedet for blank seglmos stort, men arten forekommer meget spredt (arten findes i 4 % af 5 m cirklerne på begge lokaliteter) og med en relativt lav skudtæt (den gennemsnitlige IOP-værdi er 0,04-0,05). Loldrup Sø og Blæsbjerge (Ansø Vest) er eksempler på lokaliteter, der rummer mellemstore bestande med en høj skudtæthed. Kvorning Mølle Øst og Krogens Møllebæk ved Kur Bro har små bestande med spredte og enlige skud inden for et lille, egnet levested mens Gudenåen ved Møllerup Nord og Kjellerup Sykilde ved Kastbjerg Ådal har små bestande med spredte og enlige skud inden for et stort, egnet levested for blank seglmos. Da overvågningsmetoden for blank seglmos er ændret to gange siden den første registrering i 2006, og mange bestande er fundet undervejs, er det ikke muligt at analysere udviklingstendenserne for hele overvågningsperioden. I flere bestande er der tendens til en faldende bestandsstørrelse fra 2006/2007 til 2009/2010, målt ved frekvensen af skud i bestandene, fx ved Drost Peders Høj, Mønsted Blegebro vest og Vinkel. I perioden 2012 til 2015 er der et fald i både frekvens og gennemsnitlig dækning af blank seglmos for en række bestande eksempelvis Blæsbjerge, Kvorning Mølle (øst og vest), Mønsted Blegebro (øst) og Stubbergård Sø (sydøst), mens der er tegn på en fremgang i bestandsstørrelsen ved Resen Bæk, Vidkær Å og Stubbergård Sø (bestand ved ruinen). I perioden 2018/2019 til 2021/2022 er der ligeledes bestande med fald (fx Holme Å ved Høllund Bro, Stubbergård Sø SØ) og fremgang (fx Bredsgård Sø Øst NV og SV, Krogens Møllebæk v. Hørby Å, Odderholm, Stubberkloster Plantage og Vinge Møllebæk) i både frekvens og gennemsnitlig dækning af blank seglmos. Mange bestande ser dog også ud til at have nogenlunde stabil frekvens og dækning fra 2018/2019 til 2021/2022. Da metoden for opgørelse af skudtæthed er en stikprøve og ikke en fuld optælling, og da præcisionen af GPS-en kan variere, kan der være lokalitetsforskelle i hvor meget støj, der introduceres ved, at der ikke optælles præcis det samme sted gentagne gange.
Blank seglmos
Foto: Kristian Peters / Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af blank seglmos i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2021-2022. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
Figur 2. Illustration af variationen i IOP-værdier (tætheder) for hver enkelt 5 m cirkel inden for undersøgelsesområdet ’Odderholm’. Gule cirkler: 5 m cirkler med fund af blank seglmos, størrelsen afspejler IOP-værdien.
