Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for fruesko. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af det samlede antal af vegetative og blomstrende skud.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Sårbar (VU) | Stærkt ugunstig | Registreret på 2 lokaliteter | Ikke vurderet | Negativ | |
Fruesko er i 2021 eftersøgt i de to bestande, hvor arten findes i Danmark. Efter et dyk i bestandene i 2017 øgedes antallet af vegetative skud i 2019 (fra 739 til 1.422) men faldt igen i 2021 til 910 skud. Andelen af blomstrende skud var især for Skindbjerg lavt i 2021, og det lave tal for Skindbjerg resulterede i det laveste antal registrerede blomstrende skud nationalt set i perioden 2004-2021 og en samlet bestandsstørrelse (vegetative + blomstrende skud), der svarer til 2004-niveau. Med denne tilbagegang viser overvågningsdata nu en signifikant parabelform hvor udviklingen er vendt fra en signifikant stigning i antallet af vegetative og blomstrende skud samt i den totale bestand i perioden 2004-2016 til et fald i 2017-2021.
Skindbjerg-bestanden udgør omtrent 90 % af den nationale bestand mens Buderupholm-bestanden udgør omtrent 10 % af den nationale bestand.
Cypripedium calceolus
Fruesko er en op til 40 cm høj, flerårig urt. Den har en underjordisk, vandret krybende, forgrenet jordstængel. En jordstængel er i stand til at sætte flere overjordiske skud, der kan blomstre og sætte frugt eller forblive vegetative. De overjordiske skud danner sammen med den tilhørende jordstængel en klon, som er genetisk set identisk (Kull 1987, 1999, Kull & Kull 1991). Fruesko har derved både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.
Fruesko vokser på kalkholdig, veldrænet jordbund i lysåben bøgeskov og på overdrev. Fruesko forekommer i Danmark på to skråninger med kalkrig jordbund ved henholdsvis Buderupholm og Skindbjerg i Himmerland. Voksestedet ved Buderupholm er en skovklædt, nordvestvendt skråning domineret af bøg. Ved Skindbjerg er det en nordøstvendt, græsklædt skråning med spredte buske af ene. Skråningens nordvestlige ende er beplantet med rødgran. Her vokser fruesko i randen af beplantningen og under træerne.
Overvågningen af fruesko omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 34.1 og Figur 34.1) og dels en systematisk bestandsopgørelse. En bestand er en sammenhængende samling af individer af fruesko på et levested. På grund af den vegetative formeringsform er det umuligt i felten at adskille de enkelte individer. Derfor opgøres artens bestandsstørrelse som antallet af overjordiske skud på levestedet. Fruesko individernes fordeling og bestandens udstrækning ved Buderupholm er blevet opgjort ved at opmåle de enkelte kloners placering på voksestedet. Ved Skindbjerg vokser mange af klonerne så tæt, og skråningen hælder så meget, at det er vanskeligt at stedfæste mange af klonerne entydigt med GPS. Her er bestandene opdelt efter de enkelte parcellers driftsform (afgræsning og høslæt), og deres udstrækninger fastlægges ved hjælp af GPS.
Under optællingen af overjordiske skud i blomstringsperioden fra sidst i maj til midt i juni fordeles de på vegetative og blomstrende skud. De blomstrende skuds formeringspotentiale fastlægges ved at fastslå, om blomsterne er intakte, eller om de er afbidte eller aborterede. Et blomstrende skud er afbidt, når alle blomster er bidt af og kun stænglerne står tilbage. Skuddene registreres som aborterede, når der ikke dannes færdigudviklede blomster på stænglen. Antallet af kapselbærende skud tælles i midten af august hvor kapslerne modnes. Derudover registreres der en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind m.fl. 2011). Metoden er nogenlunde uændret gennem de tre programperioder.
Tabel 1 Oversigt over det samlede antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med positive lokaliteter i de tre programperioder.
Fruesko forekommer to steder i Himmerland. Arten blev opdaget i Buderupholm allerede i 1884, mens den har været kendt siden 1968 i Skindbjerg. De årlige optællinger af frueskoskud blev iværksat i henholdsvis 1943 og 1982. Angivelser af arten fra andre landsdele skyldes enten udplantede individer eller forveksling med især skov-hullæbe (Epipactis helleborine), hvis blade og vækstform kan forveksles med frueskos. Fruesko er siden 2004 blevet overvåget intensivt årligt på de to bestande og siden 2017 hvert andet år. Arten er desuden eftersøgt på flere potentielle voksesteder i nærheden af de to kendte bestande inden for UTM-kvadratet, men arten er ikke blevet fundet på nogen af dem.
I hele den periode hvor arten har været overvåget (2004-2021) har det totale antal skud af fruesko varieret mellem ca. 1.100 og ca. 2.300 skud. Efter et dyk i Skindbjerg-bestanden i 2017 er antallet af vegetative skud øget i 2019, men faldet igen i 2021. Andelen af blomstrende skud i 2021 er for Skindbjerg-bestanden det laveste i hele den periode, arten har været overvåget (2004-2021). For den totale bestand er andelen af blomstrende skud det laveste nogensinde, bortset fra i 2019.
Tabel 2: Oversigt over de to overvågede lokaliteter med fruesko i perioden 2004-2021 og den samlede nationale bestand. For hvert år er angivet det samlede antal vegetative og blomstrende skud (herunder afbidte og aborterede), det samlede antal skud og fra 2012 endvidere antallet af kapselbærende skud.
Skindbjerg-bestanden udgør omtrent 90 % af den nationale bestand, og efter en signifikant fremgang i antallet af vegetative skud, blomstrende skud og den samlede bestand i perioden 2004 til 2016, er udviklingen nu vendt til en tilbagegang siden 2017 (signifikant parabel, p<0,001 for vegetative, blomstrende og det samlede antal skud).. Der kan således konstateres et fald i det samlede antal skud i 2017 efter seks år med fremgang. Dette bestandstab er delvist kompenseret ved en fordobling af antallet af vegetative skud fra 2017 til 2019, mens antallet af blomstrende skud er mere end halveret (Figur 34.2a). Fra 2019 til 2021 er antallet af vegetative skud igen reduceret til 2/3 og antallet af blomstrende skud er næsten halveret (Figur 34.2a).
Buderupholm-bestanden udgør omtrent 10 % af den nationale bestand. Der er en signifikant parabelform i både det samlede antal skud (p=0,001) og de blomstrende skud (p<0,001) i overvågningsperioden hvor en fremgang i 2004-2016 nu er vendt til tilbagegang. Antallet af vegetative skud er tilsyneladende i fremgang i slutningen af perioden i Buderupholm-bestanden. Der er to begivenheder, der influerer på antallet af skud i Buderupholm-bestanden. Der har dels været en opgravning af tre kloner i 2012, dels plukning af et ukendt antal skud inden optællingen i 2016. Der ses således et tydeligt fald i det samlede antal af både vegetative og blomstrende skud fra 2015 til 2016. Det samlede antal skud steg en smule fra 2016 til 2017, mens det er nogenlunde uændret fra 2017 til 2019, om end andelen af blomstrende skud er faldet markant (Figur 34.2b). I 2021 steg antallet af blomstrende skud dog igen mens antallet af vegetative skud faldt betragteligt (Figur 34.2b).
En statistisk analyse af den overordnede trend for den samlede bestand i hele perioden 2004-2021 viser, at udviklingen nu er vendt fra en signifikant stigning i den nationale bestand til en signifikant tilbagegang, både hvad angår de vegetative, de blomstrende og det samlede antal skud (Figur 34.2a,b, signifikant parabelform, p< 0,001). Andelen af blomstrende skud varierer en smule fra år til år, især på Skindbjerg og de blomstrende skud udgør generelt en højere andel af skuddene på Buderupholm end Skindbjerg. Antallet af kapselbærende skud har været lavt de seneste tre optællinger og antallet i 2021 er det laveste registrerede i hele perioden 2004-2021 (Tabel 34.2).
Fruesko. Foto: Peter Wind, AU.
Figur 1. Forekomst og udbredelse af fruesko i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
Figur 2a. Bestandsudviklingen for fruesko i Skindbjerg i perioden 2004-2021. Individerne er opdelt i vegetative og blomstrende skud (herunder afbidte og aborterede). Der er en signifikant parabelform i det samlede antal skud, vegetative skud og blomstrende skud (Chi square; p < 0,001). Udviklingstendensen er analyseret med en generaliseret lineær model med et anden grads polynomium og under antagelse af at antallet af skud følger en poisson fordeling. Analysen er lavet med PROC GENMOD i SAS 9.4 (Littell m.fl. 2006).
Figur 2b. Bestandsudviklingen for fruesko i Buderupholm i perioden 2004-2021. Individerne er opdelt i vegetative og blomstrende skud (herunder afbidte og aborterede). Der er en signifikant parabelform i det samlede antal skud (Chi square; p = 0,001) og de blomstrende skud (Chi square; p < 0,001). Antallet af vegetative skud viser et signifikant fald i hele perioden(Chi square; p < 0,01) selvom der er tegn på fremgang i slutningen af perioden. Udviklingstendensen for det samlede antal og antallet af blomstrende skud er analyseret med en generaliseret lineær model med et anden grads polynomium og under antagelse af at antallet af skud følger en poisson fordeling. Udviklingstendensen for vegetative skud er analyseret med en generaliseret lineær model med poisson fordeling. Analyserne er lavet med PROC GENMOD i SAS 9.4 (Littell m.fl. 2006).
