Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for enkelt månerude. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af det samlede antal sporehusbærende og vegetative skud.
| Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | ||||
| Bilag II og IV | Truet (EN) | Ikke vurderet | Stærkt ugunstig | Fundet på 0 lokaliteter | Ikke vurderet | Ukendt | |
Enkelt månerude er overvåget på ni lokaliteter, men ikke fundet i 2021. I NOVANA perioden er der registreret det største antal skud i 2004 (149 skud i Saltbæk Vig Vest) og i 2015 (131 skud i Saltbæk Vig Øst) og bestandenes størrelse varierer betydeligt. På grund af den ringe højde, nedbidning på græssede lokaliteter og tidlig nedvisning samt artens evne til at overleve en periode under jorden uden at sætte overjordiske skud, er den meget let at overse. Enkelt månerude blev fundet på en ny lokalitet på Eskebjerg Vesterlyng i 2017, med blot to overjordiske skud, men her er arten ikke genfundet i 2019 og 2021. På Djurslands lokaliteten ved Fjellerup er arten ikke fundet siden 2005.
Botrychium simplex
Enkelt månerude er en op til 10 cm høj, flerårig bregne. Enkelt månerude optræder enten som generative planter med en løvbladdel og en sporehusbærende del, eller som vegetative planter med et løvblad. De er som udgangspunkt resultatet af sporespiring, men kan også være regenerative planter efter dannelsen af sporehuse året før. Både de vegetative og sporehusbærende planter kommer frem i maj og sporehusene modner i midten af juni, hvorefter både vegetative og sporehusbærende planter visner bort senest i juli. Når sporerne spirer, sker det i symbiose med svampemykorrhiza. De enkelte planter kan forblive underjordiske i et ukendt antal år, og de er i stand til at skyde frem året efter, hvis de bliver bidt ned.
Enkelt månerude vokser på nøgen jordbund eller i lavtvoksende vegetation på strandoverdrev, overdrev og tidligere sø- eller havbund. Enkelt månerude er i Danmark i nyere tid fundet på strandoverdrev (Saltbæk Vig) og knoldet ferskeng (Djursland). Voksestederne ved Saltbæk Vig er oprindeligt en inddæmmet lagune på sandbund.
Vegetationen her rummer arter fra både tidvis våd eng og surt overdrev og er typisk meget hårdt græsset af gæs og/eller kreaturer. På Djursland er arten fundet på toppen af tuer, hævet nogle centimeter over grundvandsspejlet. Arten har tidligere været fundet på tørlagt søbund og i digegrave.
Overvågningen omfatter dels en fastlæggelse af artens udbredelse udtrykt ved antallet af UTM-kvadrater og lokaliteter arten optræder i (Tabel 33.1 og Figur 33.1) og dels en systematisk bestandsopgørelse. En bestand er en samling af enkeltindivider af enkelt månerude på et levested. Enkelt månerude formerer sig udelukkende ved sporer og alle planter optælles derfor som selvstændige individer. Overvågningen udføres ved en totaloptælling af antallet af individer. Fordeling og geografisk udbredelse fastlægges ved GPS-registrering af de enkelte individer eller klumper af individer. Under feltregistreringen fordeles antallet af optalte planter af enkelt månerude på sporehusbærende og vegetative individer. De sporehusbærende individer er et mål for en bestands formeringspotentiale. Der registreres desuden en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind & Nygaard 2012). Metoden er nogenlunde uændret gennem de tre programperioder.
Tabel 1 Oversigt over det samlede antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med positive lokaliteter i de tre programperioder.
Enkelt månerude er siden 2004 blevet overvåget intensivt på alle kendte lokaliteter og eftersøgt på et større antal potentielle lokaliteter. I første programperiode (2004-2011) blev enkelt månerude overvåget årligt på to lokaliteter på henholdsvis Djursland (Fjellerup, Wind & Christensen 2002) og Saltbæk Vig Vest (dog ikke i 2007). Enkelt månerude blev registreret på Djursland i 2005 i forbindelse med anden overvågning uden angivelse af individantal (Søgaard m.fl. 2013) og er ikke fundet her siden. Arten blev i samme periode eftersøgt på yderligere 12 potentielle lokaliteter, hvor arten tidligere har været fundet, eller som er blevet vurderet som egnede voksesteder. I anden programperiode (2012-2016) blev enkelt månerude overvåget årligt på tre lokaliteter, herunder en nyfundet bestand ved Saltbæk Vig Øst (fra 2015, Jannerup 2016). Herudover er arten eftersøgt på 26 potentielle lokaliteter uden fund. I tredje programperiode (2017-2021) overvåges arten hvert andet år på fire lokaliteter, herunder en ny lokalitet på Eskebjerg Vesterlyng (Jannerup 2018). Den er i perioden 2017-2021 eftersøgt på yderligere 13 potentielle lokaliteter. I 2021 blev arten eftersøgt på ni lokaliteter men uden fund.
Nye lokaliteter er blevet opdaget i forbindelse med anden overvågning eller via citizen science, og de er løbende blevet inddraget i overvågningen - således er antallet af kendte bestande øget fra siden 2004 (Tabel 33.1 og 33.2) på trods af manglen på fund i 2021.
Tabel 2: Oversigt over de fire overvågede lokaliteter med enkelt månerude i perioden 2004-2021. For hvert år er angivet det samlede antal sporehusbærende og vegetative skud. Grå celler indikerer at arten ikke er overvåget i det pågældende år. Enkelt månerude blev ikke overvåget i 2007. *En mindre andel af skuddene er sporebærende. # Fund i forbindelse med anden overvågning uden angivelse af individantal (Søgaard m.fl. 2013)
I 2021 blev der ikke registreret overjordiske skud af enkelt månerude (Tabel 33.2 og Figur 33.2). Antallet af overjordiske skud af enkelt månerude har varieret i overvågningsperioden både på de enkelte lokaliteter og den samlede bestand. På grund af den ringe højde, nedbidning på græssede lokaliteter og tidlig nedvisning er enkelt månerude meget let at overse, og arten er i stand til at overleve en periode under jorden uden at sætte overjordiske skud. Det største antal overjordiske skud blev registreret ved overvågningens start i 2004 på den vestlige lokalitet ved Saltbæk Vig (149 individer), men antallet faldt betragteligt allerede året efter. Der er ikke registreret overjordiske skud på lokaliteten i en periode på otte år (2008-2015), hvorefter der igen er registreret et mindre antal skud. I 2015 dukkede enkelt månerude op i den østlige del af Saltbæk Vig med 131 overjordiske skud. Arten blev fundet på en ny lokalitet på Eskebjerg Vesterlyng i 2017 med to overjordiske skud, men den er ikke genfundet her i 2019. På Djurslands lokaliteten ved Fjellerup er arten ikke fundet siden 2005. Variationen i antallet af registrerede skud skal ses i sammenhæng med artens biologi og dens størrelse, der gør, at den let kan overses, ligesom den kan overleve en periode under jordoverfladen uden at sætte overjordiske skud.
Enkelt månerude. Foto: Peter Wind, AU.
Figur 1. Forekomst og udbredelse af enkelt månerude i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
Figur 2. Bestandsudviklingen for enkelt månerude i perioden 2004-2021 for de fire lokaliteter med positive fund.
