Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for vandranke. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af artens udbredelse.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Næsten truet (NT) | Moderat ugunstig | Ikke vurderet | Fundet på 40 lokaliteter, der omfatter 4 nye lokaliteter | Stabil | Ukendt |
Vandranke har naturligt en begrænset udbredelse i Danmark, og er knyttet til den atlantiske biogeografiske region (Vestjylland). Artens udbredelse vurderes at være stabil til stigende. Derimod ser der ud til at være sket en reduktion i bestandsstørrelsen på nogle af de lokaliteter, der i 2008 havde de store bestande. I 2020 blev der fundet nye bestande i Felsted Kog med høj dækningsgrad. Der er således, bortset fra kanalerne i Felsted Kog og Kimmmelkær landkanal, fundet en generel tilbagegang i artens bestandsudbredelse, bestandsstørrelse og areal af levesteder.
Luronium natans
Vandranke er en vintergrøn, flerårig plante. Den har en basal roset af linjeformede blade (Figur 36.1), hvorfra der i sommermånederne udgår flydeblade på lange stilke (Figur 36.2). Der dannes dog ikke flydeblade på planter, der står på en vanddybde større end 80-100 cm. Vandranke formerer sig især vegetativt vha. krybende eller flydende stængler med rosetblade. En vandrankeplante med sideskud danner derved en klon. Ved brud på stænglerne kan rosetterne flyde med strømmen og sætte sig fast i sedimentet længere nedstrøms. Frøformering sker fra de blomstrende skud (Laursen, 2003).
Vandranke vokser i vandløb og kanaler med langsomt flydende vand, i småsøer med stillestående vand og på bunden af klitsøer. I klart vand kan den vokse på vanddybder ned til 4 m. Den kan dog være svær at finde på vanddybder over én meter, da den her ikke danner flydeblade, men kun linjeblade. Arten findes ofte på næringsfattige lokaliteter; primært fordi den her er mindre udsat for konkurrence fra andre vandplanter. Spredning og etablering af nye planter afhænger meget af tætheden af den øvrige bundvegetation, og det er gunstigt for arten, hvis der foretages grødeskæring på lokaliteterne, eller hvis der af naturlige årsager er lav dækning af andre arter (Laursen 2003).
Ved artsovervågningen afgrænses levestedet, bestandens størrelse estimeres vha. en dækningsgradsanalyse, og den gennemsnitlige plantehøjde fastlægges (Johansson m.fl. 2011). Hvis arten findes i forbindelse med andre undersøgelser, fx generelle vegetationsundersøgelser i søer og vandløb eller ved kortlægning af habitatnaturtyper, registreres forekomsten. Hvis lokaliteten ikke tidligere er registreret som potentielt levested, skal den indgå i artsovervågningen af vandranke fremover. Selvom vandranke forekommer i både vandløb og småsøer, varetages overvågningen af vandranke af delprogrammet for sø.
Tabel 1 Oversigt over samlede antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af vandranke i de tre seneste programperioder.
Undersøgelse af udvikling i udbredelse bygger på resultater fra artsovervågningen i 2008 (Søgaard m.fl. 2010), 2014 (enkelte dog i henholdsvis 2013 og 2015) (Søgaard mfl. (2016) og 2020. Derudover er der registreret nye potentielle lokaliteter, som blev undersøgt i 2012. Hver lokalitet er undersøgt én gang per overvågningsperiode.
I 2008 blev forekomster på lokaliteten ”Skjern Enge”, som består af flere enkeltlokaliteter (fx Skænken Sø, Vestereng, Hestholm Sø og Øster Hestholm Sø) opgjort under ét. I 2014 og 2020 blev de enkelte lokaliteter i ”Skjern Enge” opgjort hver for sig, og desuden blev der tilføjet en del nye lokaliteter indenfor området. Der indgår således i perioden 2012-2015 og 2020 hhv. 49 og 52 lokaliteter i det undersøgelsesområde, som før blev benævnt ”Skjern enge”. Dette er hovedårsagen til, at antallet af lokaliteter er betragteligt større i perioden 2012-2015 og i 2020 end tidligere. 17 lokaliteter, (hvoraf tre ikke er sammenlignelige pga. anderledes undersøgelsesmetodik i 2008) blev undersøgt både i 2008 og i perioden 2012-2015. Endelig er en af lokaliteterne (Kulsø ved Troldhede, Polderne og forgrøft, Bolkvig gård og Hemmet bæk), som blev undersøgt i 2008, ikke genbesøgt i de seneste perioder, da det er vurderet, at de vandkemiske forhold på denne lokaliteter bevirker, at der ikke kan opretholdes en bestand af vandranke. I 2020 er fire nye lokaliteter besøgt i og omkring Felsted Kog. Desuden er en række lokaliteter ikke genbesøgt.
I 2020 findes de største bestandsudbredelser i Sydlige Parallelkanal, ”Skjern Enge” (samlet), Kimmelkær Landkanal og kanalerne ved Felsted Kog (Tabel 36.2).
I 2008 var der også større bestande (≥1.000 m2) i Skjern Å, Stadil Fjord og Tim Enge, men her er der sket en markant reduktion i bestandsudbredelsen. Størst reduktion ses i Tim Enge; fra 10.000 i 2008 til 1.200 m2 i 2020. Undersøgelsesområdet ”Skjern Enge” var i 2008, som nævnt, en delmængde af det område, der blev undersøgt i 2014. Den samlede bestandsudbredelse var alligevel en del mindre (ca. 9.000 m2) i 2014 end i 2008 (ca. 14.000 m2). I 2020 er arealet blevet endnu mindre (2.830 m2) hvilket vidner om, at bestanden i ”Skjern Enge” også er reduceret. Det er uklart, hvad der forårsager tilbagegangen i bestandsudbredelsen. På de fleste lokaliteter i ”Skjern Enge”, i Stadil Fjord og i Skjern Å findes der en ret høj dækning af andre undervandsplanter, hvilket kan gøre det svært for vandranke at trives. Dette er indikeret på figur 36.3 (data fra 2020), hvor levestedsarealet er angivet som funktion af dækningsgraden af andre vandplantearter. Tilsvarende er der en signifikant negativ sammenhæng mellem vegetationshøjden af andre plantearter og dækningsgrad af vandranke. Endelig blev der fundet en signifikant sammenhæng mellem dækningsgraden af vandranke og de to faktorer ”blotlagt bund” og ”dækningsgrad af andre arter” (Variansanalyser (GENMOD, SAS). I Tim Enge er dækningsgraden af andre vandplanter fortsat kun 0-5 %, og konkurrence fra øvrige vandplanter burde derfor ikke være af afgørende betydning for reduktionen i bestandsudbredelsen her.
Vandranke har i Danmark naturligt en begrænset udbredelse, der er knyttet til den atlantiske biogeografiske region (Vestjylland). Artens udbredelse vurderes at være stabil. Derimod ser der ud til at være sket en reduktion i bestandsstørrelsen på nogle af de lokaliteter, der i 2008 havde de store bestande. I 2020 blev der fundet nye bestande ved Felsted Kog med høj dækningsgrad. Det er kanaler med grødeskæring. Der er således, bortset fra kanalerne ved Felsted kog og Kimmelkær landkanal, fundet en generel tilbagegang i artens bestandsudbredelse og areal af levesteder.
Tabel 2: Oversigt over samlede antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af vandranke i de tre seneste programperioder.
Basalrosetter af vandranke
Foto: Liz Morris/Wikimedia Commons
Blomster og flydeblade af vandranke.
Foto: Peter Bundgaard Jensen, Miljøstyrelsen
Figur 1. Forekomst og udbredelse af vandranke i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2020-2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
Figur 2. Sammenhængen mellem ”Levestedsarealet af vandrankebestandene” og ”Dækningsgrad af andre vandplanter end vandranke” for observationer indsamlet i 2020. Værdierne for ”dækningsgrad af andre arter repræsenterer følgende kategorier 1: >0-5%; 2: 5-25; 3: 25-50% og 4: 50-75%. I figuren angives 25 og 75 percentilen (boks), outliers (punkter) og median (vandret linje i boks). Den lodrette linje angiver maksimalværdien.
