Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for stor kærguldsmed. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2019 og medtager således ikke data der er indsamlet til denne rapport. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af udbredelsesregistreringer.
| Habitatdirektivet | Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2019) | Periodens indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Livskraftig (LC) | Ikke vurderet | Moderat ugunstig | Fundet på 24 lokaliteter, heraf 1 i den atlantiske zone | Ikke vurderet, 1 observation | Positiv med forekomst i nye områder |
I 2020 blev stor kærguldsmed registreret på 24 lokaliteter i 13 UTM-kvadrater. For fire af disse kvadrater er der ikke tidligere i NOVANA-programmet fundet stor kærguldsmed. Det er fund i Jylland, både i den kontinentale og atlantiske zone, på Lolland og på Bornholm. Bestanden øger dermed fortsat sin udbredelse i Danmark.
Leucorrhinia pectoralis
Stor kærguldsmed kendes historisk fra omkring 25 steder på Nordøstsjælland, Falster og et bælte hen over midten af Jylland. Ved en kortlægning af artens forekomst i perioden 1990-1999 blev arten kun fundet på fire lokaliteter i Nordøstsjælland (Pihl m.fl. 2000).
Stor kærguldsmed er rovlevende på mindre insekter både i voksenstadie såvel som i nymfestadiet. Det 1-2-årige juvenil stadie (nymfestadiet) gennemføres under vand, og voksenstadiet udfolder sig på land. Nymfestadiet afsluttes i foråret. De voksne individer kan findes i perioden fra slut maj til midt juli (Wildermuth 1994, Fog 1998, Jaeschke et al 2013, Brauner 2006, Holmen 2002). De voksne individer observeres i en hel række akvatiske habitater med meget variable forhold Sternberg & Buchwald 2000). Det betyder dog ikke, at dette nødvendigvis er også et ynglehabitat, da de voksne individer har en høj spredningskapacitet. Når de voksne individer er blevet kønsmodne, sker der en parring og hunnen finder de egnede ynglehabitater. Ynglehabitaterne er kendetegnet ved at være små, solbeskinnede, næringsfattige habitater i søer, damme, moser og fattigkær, hvor der er et lavvandet område med rig undervandsvegetation. Vegetationen er blandt andet karakteriseret ved forekomst af blærerod og hornblad. Herudover skal der være mange tørve- og bladmosser (Wildermuth 1992, Sternberg & Buchwald 2000 og Rannaph et al. 2011). Der må ikke være en stejl brink og bredvegetationen må ikke være så høj, at den skygger (under 1 m) (Harabis & Dolny 2012). Der skal være træer eller buske i nærheden, men dog ikke så tæt på, at de skygger habitatet (Rannah et al. 2011). Endelig undgår arten at yngle i habitater med mudderet bund (Rannah et al. 2011). Vanddybden må ikke overstige 50-80 cm (Harabis &Dolny 2012; Sternberg & Buchwald 2000). Det har vist sig, at det er negativt hvis habitatet er permanent vanddækket (Siblova 2021). Når æggene er klækket lever nymferne i skjul under tørvemosser og undervandsvegetation, hvor de jager deres bytte.
Stor kærguldsmed yngler derfor især i rene, næringsfattige eller svagt næringsrige søer og vandhuller, men findes også ved brunvandede skovsøer og ved gamle, delvis tilgroede tørvegrave med surt vand, hvor der er solrige lokaliteter med rig vegetation af vandplanter og tørvemosser.
Overvågningen af stor kærguldsmed i NOVANA sker ved eftersøgning af afskudte larvehuder (exuvier) og ved visuel observation af voksne individer i flyvetiden (Søgaard og Holmen 2017). En del af overvågningen sker i et fast stationsnet. Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes som en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse. Udgangspunktet for overvågningen er derfor at følge ændringer i udbredelsen på 10x10 km kvadrat niveau. Derfor indsamles data først på alle lokaliteter med kendt forekomst af arten siden 2004 i NOVANA-programmet. Herefter vælges lokaliteter (sandsynlige levesteder for arten) i habitatområder, hvor stor kærguldsmed indgår i udpegningsgrundlaget.
Tabel 1 Samlede antal lokaliteter og UTM-kvadrater med forekomst af stor kærguldsmed i Danmark i 2020 og 2021.
Stor kærguldsmed blev i 2020-2021 eftersøgt på 49 lokaliteter/31 UTM-kvadrater og blev fundet på 24 lokaliteter fordelt på 13 kvadrater (Tabel 37.1). Forekomst og udbredelse af stor kærguldsmed ved den nationale overvågning (NOVANA) i 2020-2021 fremgår ligeledes af Figur 37.2.
Tabel 2: Udviklingen forekomst og udbredelse af stor kærguldsmed i de seneste tre overvågningsperioder (samlede antal lokaliteter og kvadrater for perioden). Tallet i parentes angiver det antal lokaliteter/UTM-kvadrater som blev besøgt.
Stor kærguldsmed er i forbindelse med NOVANA-overvågningen tidligere udelukkende fundet i Østdanmark, men der er i den seneste overvågningsperiode gjort andre fund af arten i Jylland, Lolland og på Bornholm. Der er således tale om en overordnet positiv udvikling for arten i Danmark. De største bestande af stor kærguldsmed findes således på Sjælland i Vaserne og ved Kattehale, samt på Falster ved Lille Natravnemose og Listrup Lyng. Herfra har arten gode muligheder for at sprede sig til andre og nye levesteder.
Stor kærguldsmed Leucorrhinia pectoralis
Foto: Christian Fischer, Wikimedia Commons
Figur 1. Forekomst og udbredelse af stor kærguldsmed i UTM-kvadrater ved den nationale overvågning i 2020-2021. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist med en sort streg.
