Cypripedium calceolus

Levested

Fruesko vokser på kalkholdig, veldrænet jordbund i lysåben bøgeskov og på overdrev.

Fruesko forekommer i Danmark på to skråninger med kalkrig jordbund ved henholdsvis Buderupholm og Skindbjerg i Himmerland. Voksestedet ved Buderupholm er en skovklædt, nordvestvendt skråning domineret af bøg. Ved Skindbjerg er det en nordøstvendt, græsklædt skråning med spredte buske af ene. Skråningens nordvestlige ende er beplantet med rødgran. Her vokser fruesko i randen af beplantningen og under træerne.

Fruesko har en underjordisk, vandret krybende, forgrenet jordstængel. En jordstængel er i stand til at sætte flere overjordiske skud, der kan blomstre og sætte frugt eller forblive vegetative. De overjordiske skud danner sammen med den tilhørende jordstængel en klon som er genetisk set identiske (Kull 1987, 1999, Kull & Kull 1991). Fruesko har derved både en generativ og vegetativ formeringsstrategi.

En bestand er en sammenhængende samling af individer af fruesko på et levested. Bestandsstørrelse og -sammensætning opgøres årligt ved en optælling af alle overjordiske skud på levestedet.

Fruesko individernes fordeling og bestandens udstrækning ved Buderupholm er blevet opgjort ved at opmåle de enkelte kloners placering på voksestedet. Ved Skindbjerg vokser mange af klonerne så tæt, og skråningen hælder så meget, at det er vanskeligt at stedfæste mange af klonerne entydigt med GPS. Her er bestandene opdelt efter de enkelte parcellers driftsform (afgræsning og høslæt), og deres udstrækninger fastlægges ved hjælp af GPS.

Under optællingen af overjordiske skud fordeles de på vegetative og blomstrende skud. De blomstrende skuds formeringspotentiale fastlægges ved at fastslå, om blomsterne er intakte, eller om de er afbidte eller aborterede. Et blomstrende skud er afbidt, når alle blomster er bidt af og kun stænglerne står tilbage. Skuddene registreres som aborterede, når der ikke dannes færdigudviklede blomster på stænglen. Derudover registreres der en række levestedsdata i form af biotiske og abiotiske faktorer, jf. den tekniske anvisning (Wind m.fl. 2011).

Fruesko er i 2016 registreret på to lokaliteter i Jylland beliggende i den kontinentale biogeografiske region. Når tallene for Skindbjerg bestanden 2016 sammenholdes med antallet for 2004, kan der konstateres et mere end dobbelt så højt antal overjordiske skud. For Buderupholm bestanden er forøgelsen på knap 60 % frem til 2011, mens antallet af skud er reduceret i perioden 2012-2016, blandt andet pga ulovlig opgravning i 2012. Den store stigning på Skindbjerg kan være et udtryk for, at der er kommet flere individer til, mens rekrutteringen af skud på Buderupholm har været mindre, idet der ikke er konstateret et fald i antallet af kloner siden opgravningen af tre kloner i 2012 med estimeret 44 skud. Til gengæld er et ukendt antal overjordiske skud fjernet fra tre kloner i 2016, hvilket influerer negativt på årets resultat.

Bedømt ud fra summen af og udviklingen i antallet af vegetative og blomstrende skud i perioden 2004-2016 er bestanden af fruesko på Skindbjerg i fortsat fremgang ikke mindst på grund af den formodede rekruttering af nye individer. Bestandsudviklingen på Buderupholm har været faldende siden opgravningen i 2012 og ikke mindst accelereret i 2016, hvor et ukendt antal skud er fjernet inden optællingen. Bestanden på Buderupholm har lejlighedsvist produceret afkom, men de har kun i ringe omfang overlevet, mens den på Skindbjerg i 00’erne og i begyndelsen af 10’erne er ophav til nye planter. Genetiske undersøgelser har vist en genetisk uniformitet i begge bestande – og de to bestande imellem. Der er således tale om en ensartet smal genpulje, hvor selv små ændringer af levestederne kan medføre, at bestandene går tilbage, ligesom opgravning og indsamling af skud fortsat er en trussel, hvilket er sket for bestanden på Buderupholm i 2016.