Overvågningsmetoder

Intensiv overvågning er i NOVANA defineret som overvågning af bestandsstørrelse. Metoderne varierer alt efter, hvilke arter der er tale om. Den intensive overvågning af fugle er delt op i Intensiv 1 og Intensiv 2. Ynglende skarv overvåges i et selvstændigt program. Overvågningen blev frem til 25. september 2024 varetaget af Miljøstyrelsen og derefter af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Den intensive overvågning efter Intensiv 1 omfatter arter, som forekommer i eller vender tilbage til kendte lokaliteter, oftest inden for fuglebeskyttelsesområder, og det er således ret forudsigeligt, hvor disse arter vil forekomme (Tabel 1). Ved arter, som overvåges efter Intensiv 1, besøger styrelsens medarbejdere kendte og potentielle ynglelokaliteter, som angivet i den tekniske anvisning for arten (find den via linket her).

Intensiv 2 omfatter meget sjældne arter, uregelmæssigt ynglende arter og arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges (Tabel 2). Ved Intensiv 2 baserer styrelsen sin overvågning på indtastninger af observationer i Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen). Til og med 2016 blev disse data udtrukket tre gange om året af foreningen og sendt til de enkelte enheder i Miljøstyrelsen. Fra 2017 modtages data kun én gang årligt, den 1. december. Data fra Intensiv 2-overvågningen kvalitetssikres af styrelsen, inden de anvendes.

Den intensive overvågning bliver gennemført, alt efter art, enten årligt eller én, to eller tre gange i perioden 2020-2025 (Tabel 1 og Tabel 2).

I 2024 og 2025 har DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) ved Aarhus Universitet som i tidligere år organiseret optællingerne af reder i de danske skarvkolonier. Metoden til denne optælling kan læses i rapporten "Danmarks ynglebestand af skarver i 2025".

Bestandsudviklingen er vurderet på kort sigt (2014-2025) og lang sigt (1980-2025) som i Artikel 12-rapporteringen. For arter, der er kommet til efter 1980, regnes den lange udvikling fra det første yngleår.

Analyserne bygger på landsbestanden fra NOVANA, suppleret med data fra fx DOF’s Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle. Mangler en sammenhængende tidsserie tilbage til 1980, er trenden beregnet for 2004-2025 og den lange udvikling vurderet ud fra bestandsniveauet omkring 1980.

Trenden er beregnet med en log-lineær kvasi-Poisson-regression af antal ynglepar mod år, med 95 %-konfidensintervaller og P-værdier fra t-fordelingen. Den årlige ændring er (e^b − 1) × 100 % og ændringen over perioden (e^(b·T) − 1) × 100 %, hvor b er hældningen og T antal år mellem første og sidste år med data.

Udviklingen er klassificeret efter Artikel 12-kategorierne (DG Environment 2023). Ved robuste tidsserier er en signifikant ændring (P < 0,05) stigende eller faldende, mens en ikke-signifikant ændring er stabil, hvis konfidensintervallet ligger tæt omkring nul, og ellers usikker. Ved spinkelt datagrundlag regnes en samlet ændring på mindst 10 % på kort sigt og 20 % på lang sigt som en stigning eller et fald. Samme tærskler gælder den beregnede ændring for små, fuldt optalte bestande (kongeørn, fiskeørn, hedehøg, sortterne og perleugle), også når den ikke er signifikant, da konfidensintervallet her afspejler naturlige udsving og ikke usikkerhed i optællingen. Fluktuerende er brugt for regelmæssigt ynglende arter med udsving på mindst 50 % mellem årene uden klar ændring i niveauet. Arter uden fast yngleforekomst er betegnet ingen yngleforekomst, uregelmæssig ynglefugl eller forsvundet.

Beregningerne er lavet i Python med NumPy og SciPy.

Referencer

DG Environment (2023). Reporting under Article 12 of the Birds Directive: Guidelines on concepts and definitions – Article 12 of Directive 2009/147/EC, Reporting period 2019-2024. – Brussels. 29 s. https://cdr.eionet.europa.eu/help/birds_art12/Reporting%202025/Final%20Guidelines%20Art.%2012_2019-2024.pdf