Levested

Knarand Mareca strepera er tilknyttet mere ferske områder end flere af de andre svømmeænder og ses derfor især ved søer eller meget brakke vådområder, hvor den fouragerer på bundvegetation og smådyr i tilknytning til planterne.

Udbredelse

Knarand findes i træktiden efterhånden udbredt i hele landet, oftest som enkelte par eller småflokke i større koncentrationer af andre svømmeænder, men enkelte lokaliteter har regelmæssige forekomster af mere end 100 fugle, fx Vejlerne og Maribosøerne. 

Knarand blev optalt ved en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Optællingerne udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Hovedparten af områderne optælles fra land. Saltholm kunne ikke dækkes på grund af blæst, der forhindrede sejlads til øen. Knarand forekommer yderst fåtalligt i Vadehavet og landstotalen af arten påvirkes derfor næsten ikke af den manglende oktober-flytælling af dette område, som omtales under flere af de andre svømmeandearter.

Knarand forekom i oktober 2016 i størst antal ved Maribosøerne (606 fugle). Andre lokaliteter med mere end 200 fugle var Skjern Enge (255), Østlige Vejler (476), Vorup Enge (252), Gyldensteen Strand (356) og Hovvig (208) (Figur 1). Det er således en art, der i høj grad er begunstiget af naturgenopretninger – da alle seks nævnte områder har været genstand for naturgenopretning eller sørestaurering (Maagaard m.fl. 2008, Clausen m.fl. 2014).

Det samlede antal af knarænder optalt i oktober 2016 var på 2.836 fugle, hvilket er det højeste antal som er registreret siden 2010 (Tabel 1, Figur 2). Der er ikke nogen entydig tendens i udviklingen i antallet fra 2008-2016, hvorfor det vurderes, at bestanden er stabil inden for de optalte lokaliteter.

Knarand har været optalt årligt i perioden 2008-2016, og tællingerne indikerer en overordnet set stabil udvikling i den nationale bestand. Set i et længere perspektiv er der ingen tvivl om, at bestanden er steget siden 1980’erne, både fordi arten er indvandret og blevet en stadig mere udbredt og talrig ynglefugl (Grell 1998, Jørgensen 2006, Clausen m.fl. 2016) – og fordi den synes begunstiget af mange naturgenopretninger af tidligere lavbundsområder samt sørestaureringer.

• Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittet).
• Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. (2014). Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132.
• Clausen, P., Hounisen, J.P., Asferg, T., Thorup, O., Nielsen, H.H. & Vissing, M.S. (2016). Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog 1975-2014. En evaluering af effekt af en intensiveret rævebekæmpelse på antallet af ræve og ynglefugle, eksempler på optimeret engfugleforvaltning og anbefalinger til forvaltningstiltag. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 84 s. – Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 160.
• Jørgensen, H.E. (2006). Maribosøerne. Ynglefugle 2005. Status og udvikling siden 1977. – Storstrøms Amt.
• Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag. 825 s.
• Maagard, L., Tom-Petersen, L., Kristensen, B., Rasmussen, B & Brandt, T. (2008). Vorup Enge – før og efter naturgenopretningen. – Randers Kommune og Dansk Ornitologisk Forening.