Levested
Knopsvane Cygnus olor er i vinterhalvåret primært knyttet til lavvandede fjorde eller beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation, hvor fuglene ofte ses i store flokke. Fældefugle ses typisk i de samme habitater som de overvintrende fugle, dog koncentreret i færre områder.
Udbredelse
Knopsvane er talrig over hele landet, både som ynglestandfugl og som fælde- og vintergæst fra yngleområder i Østersøområdet, nordlige Tyskland og Holland (Bønløkke m.fl. 2006).
Knopsvane blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.
Undersøgelsesområde
Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.
Overvågningsmetode
Arten er især optalt ved totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.
Der blev optalt 46.879 knopsvaner i vinteren 2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 49 for den overvintrende bestand (Figur 2). Det samlede antal er noget lavere end ved de foregående landsdækkende tællinger (Tabel 1) og indekset er et af de laveste og under middel for årene 1987-2015 (indeks 78).
Set i det lange perspektiv indikerer resultaterne af de landsdækkende optællinger såvel som indeks desuagtet, at bestanden af overvintrende knopsvaner i Danmark har været stabil over en 50-årig periode (Tabel 1, Figur 1). Det lavere indeks i midten af 1980’erne afspejler, at der var fem isvintre fra 1978/79 til 1986/87, hvor det vides, at dødeligheden blandt svanerne var høj, hvilket givetvis påvirkede den samlede bestandsstørrelse. De senere års indikation på tilbagegang kan ikke på samme måde tilskrives isvintre, men skyldes dels at et stigende antal af svaner grundet de hyppigere milde vintre, overvintrer længere inde i Østersøen, hvor fx bestanden i Sverige er blevet opgjort til 7.300 i 1971, 31.000 i 2004 og 52.000 i 2015 (Nilsson & Haas 2016). Den samlede Østersøbestand synes at være i en moderat tilbagegang siden 1990 (HELCOM 2017).
Fordelingen af knopsvane var meget lig den observerede ved tidligere midvintertællinger. Flest fugle blev optalt i fjorde og lavvandede områder i det Sydfynske Øhav, ved Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn, i Roskilde Fjord og ved Saltholm. Uden for øerne fandtes de største antal i Ringkøbing Fjord.
Antallet af knopsvane registreret ved midvintertællingen i 2016 var lidt lavere end ved de foregående tællinger – men set i et langt perspektiv er bestanden stabil. Artens udbredelse adskilte sig ikke væsentligt fra de seneste midvintertællinger. De faldende antal de seneste år skyldes især at stigende antal synes at overvintre østligere i Østersøen, i mindre grad at den samlede bestand synes at være i tilbagegang.
Knopsvane Cygnus olor
Foto: Thomas Eske Holm
Knopsvane Figur 1. Fordeling af 46.879 knopsvaner optalt ved den landsdækkende tælling i midvinter 2016.
Knopsvane Figur 2. Udvikling i bestandsindeks for knopsvane ved midvinter fra 1987 til 2016, baseret på optællinger i 49 indeksområder. Indeks er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer angiver usikkerhed på den beregnede værdi (se detaljer i metodeafsnittet).
