Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne og er beskyttet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet. I henhold til dette direktiv og Habitatdirektivet er der udpeget et netværk af særlige beskyttelsesområder, kaldet ”Natura 2000-områder” som rummer arter og naturtyper, herunder fugle, der har behov for beskyttelse inden for den Europæiske Union. For disse områder gælder det generelt, at de skal medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed både på nationalt og europæisk plan.

Delprogrammet for overvågning af fuglearter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse samt udviklingsretning for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bestandsudvikling både inden for og uden for fuglebeskyttelsesområderne og styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts status.

Overvågningen af fugle er gennemført for perioden 2004-2019 og omfatter dels alle de regelmæssigt forekommende ynglefuglearter, som er optaget på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, dels alle de trækfuglearter, som ligeledes indgår i udpegningsgrundlaget for et eller flere fuglebeskyttelsesområder.

Denne rapport præsenterer resultaterne af overvågningen foretaget i årene 2018-2019, som er sket under NOVANA. Artsgennemgangen præsenterer arternes status, som den tegnes af det indsamlede overvågningsmateriale.

Da Danmark i 2019 afrapporterede en database til EU-kommissionen i medfør af Fuglebeskyttelses-direktivets Artikel 12, blev artsgennemgangen i den forrige NOVANA-rapport udvidet med informationer om fuglebestandenes korttids- og langtidstrends, ændringer i deres udbredelse og trusler, der kan påvirke fuglenes antal og fordelinger (Nielsen m.fl. 2019), og resultaterne sammenfattet i let overskuelige tabeller og diagrammer af Fredshavn m.fl. (2019). Denne information er videreført og opdateret med to års nye data i denne rapport.

Der er i perioden 2018-2019 moniteret 45 ynglefuglearter fordelt på to overvågningsprogrammer, Intensiv 1 og Intensiv 2.

Den intensive overvågning er monitering af bestandsstørrelser og foregår hovedsageligt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne er på udpegningsgrundlaget. For enkelte arter er overvågningen landsdækkende. Intensiv 1 omfatter arter, som forekommer i eller vender tilbage til kendte lokaliteter. At de 33 arter i Intensiv 1-programmet har de fem arter faldende bestande, bl.a. splitterne og engryle, 14 arter er stabile eller fluktuerende, fx plettet sortterne og rørdrum, mens plettet rørvagtel, rovterne samt yderligere 10 arter har haft stigende bestande. En enkelt art, blå kærhøg, har ikke været registreret som ynglefugl i hele NOVANA-perioden 2004-2019.

Intensiv 2 programmet omfatter primært sjældne eller uregelmæssigt ynglende arter samt arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges. Her har syv ud af 11 arter stigende bestande, fx perleugle og kongeørn, mens en enkelt art, markpiber, er faldende. En enkelt art, sort stork, har ikke været registreret som ynglefugl i NOVANA-perioden. De resterende arter har stabile eller fluktuerende bestande.

I rapporten præsenteres endvidere data fra overvågningen af 49 arter af trækfugle, hvor to behandles på underartsniveau (sædgås og knortegås), hvorfor i alt 51 taxa behandles.

Af disse overvåges 36 arter/racer ved midvinter, hvor langtidsudviklingen i arternes antal viser at bjergand har været i tilbagegang, mens flere arter synes at være i tilbagegang i den kortere tidsperiode, fx tajgasædgås, troldand og sortand. De fleste af de øvrige behandlede arter har stabile eller fluktuerende antal (fx knopsvane, hvinand, stor og toppet skallesluger) eller er i fremgang (bl.a. sangsvane, næsten alle arter af gæs og flere arter af svømmeænder samt lille skallesluger). For syv arter er status svær at vurdere, det gælder især udpræget marine arter som fx lommer, nogle af de marine dykænder og alkefugle. For alle marine arter vil en efterfølgende modellering af data kunne påvise eventuelle ændringer mere præcist. Mange af de overvintrende arter af vandfugle fluktuerer i antal afhængigt af vinterens hårdhed, hvor der er små antal i kolde vintre og høje i milde. Det gælder fx pibesvane, flere af svømmeænderne og blishøne, hvor sidstnævnte dog synes at være i markant tilbagegang de senere år, på trods af et forholdsvist mildt vejrlig. 

Resultaterne for flere arter, der overvåges på andre årstider end midvinter, præsenteres også. Her er især vadefuglene i fokus, da denne artsgruppe på nær enkelte arter, ikke overvintrer i landet. De fleste af vadefuglene forekommer i fluktuerende antal, men strandskade og islandsk ryle synes at være i tilbagegang. Efterårstællingerne af bl.a. svømmeænder fremviser også stabile eller stigende bestande for hele denne artsgruppe i de senere år, men taffeland er i tilbagegang.

I sensommeren 2018 blev der gennemført en landsdækkende fældefugletælling. Tællingen gennemføres i NOVANA kun hvert sjette år, men da der foreligger tællinger tilbage fra 1980’erne var tællingen i 2018 den sjette landsdækkende fældefugletælling (syvende for knopsvane). Fokusarterne for denne tælling er knopsvane og flere arter af dykænder, som fælder i store antal i de danske farvande. Der blev optalt 69.400 knopsvane i sommeren 2018, hvis fældebestand er næsten tredoblet siden 1968, hvor den første tælling blev foretaget i fældeperioden. Stigningen de seneste år er givetvis ikke helt så stor, som tallene indikerer, da der var en meget god dækning i sommeren 2018. Men set i det lange perspektiv er der ingen tvivl om at stadigt flere knopsvaner fælder i de danske farvande. Fordelingen af fældende havdykænder var uændret i forhold til tidligere, men udviklingen i deres antal er sværere at bedømme pga. metodeskift fra 1980’erne til NOVANA-programmets tællinger.

For Artikel 12 afrapporteringen henvises endvidere til Fredshavn, J.R., Holm, T.E., Sterup, J., Pedersen, C.L., Nielsen, R.D., Clausen, P., Eskildsen, D.P. & Flensted, K.N. (2019). Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark - 2019. Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s. - Videnskabelig rapport nr. 363. http://dce2.au.dk/pub/SR363.pdf