Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for birkemus. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i den danske Rødliste. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering, der blev gennemført i 2025.
Habitatdirektivet | Den Danske Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Seneste indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk | Kontinental | |||
| Bilag IV | Sårbar (VU) | Stærkt ugunstig | Stærkt ugunstig | Registreret på 30 lokaliteter | Ukendt | Ukendt |
Birkemus blev registreret på 30 ud af 69 eftersøgte lokaliteter fordelt på 67 forskellige 10x10 km-kvadrater. Arten er senest rødlistevurderet i 2018, mens bevaringsstatus senest er vurderet i 2025. Udviklingstendensen er ukendt i begge biogeografiske regioner, selvom antallet af lokaliteter med birkemus er steget siden seneste overvågning i 2013-2014. Stigningen skyldes formentlig en ændring af registreringsmetode fra faldfælder til mere effektive vildtkameraer, samt eftersøgning i et øget antal 10x10 km-kvadrater, og dermed ikke nødvendigvis en udvikling i bestanden.
Sicista betulina
Af Rasmus Mohr Mortensen og Julie Dahl Møller
Birkemusen er en lille nataktiv gnaver, der umiddelbart forekommer på meget forskellige levesteder. I Danmark er den hovedsageligt fundet på enge, strandenge, fugtig hede, kær- og moseområder og i fugtige, åbne skovområder (Møller m.fl. 2011, Kjær m.fl. 2023). Typiske lokaliteter med birkemus synes at være karakteriseret ved en vis grad af fugtighed og en tæt, mellemhøj urtevegetation, som kan fungere både som skjul og fourageringshabitat for birkemusen (Møller m.fl. 2011). Birkemusens fødeemner består af letfordøjelige frø, friske skud, bær, insekter og andre smådyr (Ivanter 2021).
I oktober-november går birkemusen i en vinterdvale, der typisk varer indtil april-maj. Under vinterdvalen har den brug for et tørt og frostfrit område til dens underjordiske overvintringsrede (Jensen og Møller 2006, Møller m.fl. 2011). Kendte danske vinterhabitater er diger, overdrevsskrænter og højtliggende hede- og plantageområder, som ikke er forstyrret af pløjning eller andet gravearbejde, der kan ødelægge de underjordiske reder (Møller m.fl. 2011).
Birkemus overvåges ekstensivt i programperioden. Overvågningen af birkemus sker i alle 10x10 km-kvadrater, hvor der tidligere er registreret birkemus ifm. Projekt Birkemus (Møller m.fl. 2011), NOVANA og andre projekter eller dokumenterede tilfældige fund, samt i nabokvadrater. I hvert 10x10 km-kvadrat udvælges to lokaliteter, som er kendte eller potentielle levesteder for birkemus. Lokaliteterne udvælges på baggrund af en vurdering af habitatets egnethed som levested for birkemus (Elmeros m.fl. 2020).
Data til rapportering af birkemus er indsamlet over årene 2019, 2020, 2022 og 2023. Overvågningen udføres enten i perioden fra 10. maj til 1. juli eller fra 1. august til 15. september. På hver lokalitet registreres forekomsten af birkemus med fem vildtkameraer med foderkar over fire sammenhængende uger (28 døgn) i én af de to overvågningsperioder (van der Kooij og Møller 2017).
I årene 2019, 2020, 2022 og 2023 er birkemus registreret i bestande i det nordvestlige Jylland, hhv. nord og syd for Limfjorden, samt i spredte bestande i det sydlige Jylland (figur 4.1).
Tabel 4.1. Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt, fundet og antal 10x10 km-kvadrater med positive lokaliteter i den nuværende (2019-2023) og seneste indsamlingsperiode (2013-2014).
Birkemus blev i programperioden 2019-2024 eftersøgt i 67 10x10 km-kvadrater fordelt på 69 lokaliteter (tabel 4.1). I den atlantiske biogeografiske region blev birkemus eftersøgt på 59 lokaliteter fordelt på 57 kvadrater. I den kontinentale region blev birkemus eftersøgt i 10 kvadrater med hver en lokalitet. På 30 af lokaliteterne blev der registreret tilstedeværelse af birkemus fordelt på 27 lokaliteter i den atlantiske og 3 i den kontinentale biogeografiske region.
Da overvågningen af birkemus baserer sig på ekstensive undersøgelser af lokaliteter, er det vanskeligt at estimere den egentlige udbredelse og forekomst for arten. Den egentlige udbredelse er sandsynligvis større end hvad der observeres på lokaliteterne, og sammenlignet med den seneste overvågning i 2013-2014 er der også registreret birkemus på flere lokaliteter og i flere kvadrater (tabel 4.1). Den observerede stigning i positive registreringer skyldes dog, at overvågningen har inkluderet flere kvadrater og lokaliteter sammenlignet med tidligere. Desuden er overvågningsmetoden ændret fra faldfælder til vildtkameraer, som har vist sig at være mere effektive (van der Kooij og Møller 2017). Da der generelt er sket en fragmentering og forringelse af birkemusens levesteder i form af opdyrkning, nedlæggelse af diger, dræning og oversvømmelse (fx i forbindelse med vådområdeprojekter) antages bestanden derimod at være i tilbagegang.
Modsat tidligere har der ikke været et regelmæssigt fordelt netværk af stationer ved overvågning af odder i 2022, men mange lokaliteter er undersøgt i udvalgte områder. Denne bias betyder, at resultaterne fra 2022 ikke er direkte sammenlignelige med resultaterne fra tidligere overvågninger og på tværs af landet, da sandsynligheden for at finde spor i et kvadrat stiger med antallet af undersøgte lokaliteter i kvadratet (fx Søgaard m.fl. 2017, Therkildsen m.fl. 2020).
Odders bevaringsstatus blev vurderet som ’Gunstig’ i den atlantiske og som ’Moderat ugunstig’ i den kontinentale biogeografiske region i Danmark i 2019 (Fredshavn m.fl. 2019). Den ugunstige status i den kontinentale region skyldes den manglende forekomst i hele artens udbredelsesområde. Ved rødlistevurdering af danske pattedyr i 2019 blev odder listet som ’Sårbar’ (VU), fordi bestanden vurderes at være under 1000 kønsmodne individer (Elmeros 2019).
Elmeros, M., Møller, J.D., Søgaard, B. og Therkildsen, O.R. (2020) Overvågning af birkemus Sicista betulina. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, TA. nr: A03, version 2.1.
Fredshavn J., Nygaard B., Ejrnæs R., Johansson L.S., Dahl K., Christensen J.P.A., Kjær C, Elmeros M., Mortensen R.M., Møller J.D., Heldbjerg H., Sveegaard S., Galatius A., Brunbjerg A.K., Boel M., Strandberg M.T., Hansen R.R., Alnøe A.B. 2025. Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2025. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. Videnskabelig rapport nr. 673.
Ivanter, E.V. (2021) To the population ecology of the birch mouse (Sicista beulina pall.) at the northern limit of the range. Report I. Abundance, biotic disposal, daily activity, nutrition. Principy èkologii, 1, 18-29.
Jensen, T.S. og Møller, J.D. (2006) Fund af vintersovende birkemus Sicista betulina. Flora og Fauna, 112, 11-12.
Kjær, C., Adrados, L.C., Boel, M., Briggs, L., Christensen, P.K., Damm, N., Frisenvænge, J., Fog, K., Hansen, R.R., Hesselsøe, M., Mortensen, R.M., Ravn, P., Stosiek, S., Strandberg, M., Therkildsen, O.R., and Wiberg-Larsen, P. (2023) Håndbog om dyrearter for Bilag IV-arter. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Videnskabelig rapport nr. 520
Moeslund, J.E., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Alstrup, V., Baagøe, H.J., Bell, N., Bruun, L.D., Bygebjerg, R., Carl, H., Christensen, M., Damgaard, J., Dylmer, E., Elmeros, M., Flensted, K., Fog, K., Goldberg, I., Gønget, H., Heilmann-Clausen, J., Helsing, F., Holm, M.F., Holmen, M., Jørgensen, G.P., Jørum, P., Karsholt, O., Larsen, M.N., Lissner, J., Læssøe, T., Madsen, H.B., Martin, O., Misser, J., Møller, P.R., Nielsen, O.F., Olsen, K., Sterup, J., Schmidt, H.T., Søchting, U., Teilmann, J., Thomsen, P.F., Tolsgaard, S., Vedel-Smith, C., Vesterholt, J., Wiberg-Larsen, P. og Wind, P. (2019) Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist/soeg-en-art?artid=32306
Møller, J.D., Asbirk, S., Baagøe, H.J., Håkansson, B., Jensen, T.S. (2011) Projekt Birkemus. Naturhistorisk Museum Århus.
Van der Kooij, J. og Møller, J.D. (2017) Bjørkemus Sicista betulina i Bergslagen, Sverige: videreutvikling av påvisingsmetoder. Naturformidling van der Kooij. 79 s.
Birkemus Sicista betulina
Foto: Wikimedia Commons
Figur 4.1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af birkemus i 2019, 2020, 2022 og 2023. Grøn firkant angiver undersøgte UTM-kvadrater med registrering af arten, og grå firkant uden registrering. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
