Tabellen sammenfatter de generelle udviklingstendenser for klokkefrø. Rødlistestatus er baseret på vurderingerne i Rødlisten 2019. Bevaringsstatus præsenterer den vurdering der blev gennemført i 2025 og medtager overvågningsdata fra perioden 2018-2023. Den medtager således ikke de data, der er indsamlet til NOVANA rapporteringen for 2023-2024. Udviklingstendensen er for denne art vurderet på baggrund af antallet af kvadrater med forekomst og antallet af kvækkende hanner i perioden 2005 til 2024.
| Habitatdirektivet | Den Danske Rødliste | Bevaringsstatus (Artikel 17 - 2025) | Seneste indsamlingsresultat | Udviklingstendens | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Atlantisk | Kontinental | Atlantisk1 | Kontinental | |||
| Bilag II og IV | Næsten truet (NT) | Ikke vurderet | Stærkt ugunstig | 2024: Fundet på 102 lokaliteter | Ikke vurderet | Stabil |
Overvågningen, der er udført i 2024, viser, at antallet af kvadrater med ynglende klokkefrøer er reduceret siden 2005, men i øvrigt stabilt i de senere år. Antallet af lokaliteter er nogenlunde stabilt, dog med færre lokaliteter med fund i 2021 end både 2018 og 2024.
Selv om der, på det overordnede plan, synes at være rigeligt med levestedsareal for klokkefrø, er det reelt ikke tilfældet. En række delbestande findes således på småøer, hvor mængden af eksisterende eller potentielle levesteder er utilstrækkelig. Dermed er disse bestande i mange tilfælde ikke levedygtige på lang sigt. Desuden vurderes bestandene at være i risiko for indavl.
Bombina bombina
Af Christian Kjær
Klokkefrø er meget afhængig af vandkvaliteten i såvel yngle- som fourageringsvandhuller. Der skal således findes lavvandede vandhuller, som ikke tørrer ud hen over sommeren. Samtidigt er det vigtigt, at der i tilknytning hertil findes dybere, permanente vandhuller, hvor den kan søge føde. Prædation fra fisk på yngel og fra hejrer på voksne individer kan undertiden være en trussel for lokale bestande. Desuden trives arten bedst, hvor omgivelserne er ekstensivt græssede arealer eller overdrev, gerne med en udyrket bræmme omkring det enkelte vandhul (Damm et al. 2023).
Klokkefrø forekommer i det Sydfynske Øhav og Storebæltsområdet (Østfyn, Nordvest- og Sydvestsjælland). De største bestande findes på Knudshoved, Røsnæs og Avernakø. Siden 1999 er der gennem en række LIFE-projekter gravet og oprenset et stort antal ynglevandhuller, hvor flere tusinde unge klokkefrøer er blevet udsat.
DNA-analyser har vist, at de danske bestande har nedsat genetisk variation i forhold til større bestande i udlandet (Damm et al. 2023). Det er tidligere vurderet, at det kræver en ”effektiv bestandsstørrelse" på mindst ca. 500 dyr, hvis indavl skal undgås. Da dette formentlig svarer til en faktisk populationsstørrelse på op imod 2000 voksne dyr (Briggs m.fl 2007), findes der næppe danske bestande, der kan betegnes som levedygtige på lang sigt.
Damm et al. (2023) har opgjort, at der blot er seks af de oprindelige bestande tilbage og vurderer, at de ikke er truet af udryddelse, men heller ikke er sikret mod indavl. De vurderer, at der i 2021 var en samlet bestand på cirka 3000 voksne dyr i Danmark. Den seneste NOVANA indsamling i 2024 fandt ingen klokkefrøer i to af disse oprindelige bestande (Nekselø og Hjortø).
Klokkefrø er i NOVANA blevet overvåget på landsplan i fire NOVANA-perioder, med indsamlinger i årene 2005, 2007 og 2009, i 2012 og 2015 samt i 2018, 2021 og senest i 2024. Konceptet for overvågningen af klokkefrø er overvågning af den udbredelse. Hertil kommer en optælling i hvert enkelt vandhul af antallet af kvækkende hanner. Fra og med 2018 blev der undersøgt flere lokaliteter for at kunne søge mere i randen af deres udbredelse og samtidig bibeholde overvågningen af de tidligere overvågede lokaliteter. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter klokkefrø forekommer i. Antallet af kvadrater/lokaliteter er præsenteret i Tabel 10.1. Der er flere besøg på den enkelte lokalitet. Ved præsentationen af data bruges kun den observation med flest registrerede kvækkende hanner.
Tabel 10.1. Oversigt over antal lokaliteter, hvor arten er eftersøgt og fundet samt antal 10 x 10 km kvadrater med lokaliteter med tilstedeværelse af klokkefrø i de fire seneste perioder.
I 2024 er klokkefrø registreret på 102 lokaliteter fordelt på 15 (af 21 undersøgte) UTM-kvadrater (Fig. 10.1). I 2021 blev klokkefrø registreret på 81 lokaliteter fordelt på 15 (af 23 undersøgte) UTM-kvadrater.
I 2012 og 2015 blev klokkefrø overvåget på hhv. 152 og 155 lokaliteter. Arten blev registreret på 98 og 100 lokaliteter fordelt på 15 UTM-kvadrater. I 2005, 2007 og 2009 blev klokkefrø overvåget på 163 lokaliteter. Arten blev registreret på hhv. 93, 84 og 86 lokaliteter fordelt på 17, 16 og 15 UTM-kvadrater.
Antallet af lokaliteter med klokkefrø viser en faldende tendens på Sjælland m. øer mellem opgørelsen i 2005 og 2024 (Tabel 10.2). På Fyn er antallet af lokaliteter på samme niveau som i 2005. I den mellemliggende periode har der været flere lokaliteter med fund. I perioden til og med 2024 er antallet af kvadrater, hvor arten forekommer uændret på Sjælland m. øer, men reduceret fra 9 til 7 på Fyn. Siden 2005 har det samlede antal lokaliteter været nogenlunde stabilt, men med stor variation, mens det samlede antal kvadrater med arten er reduceret fra 17 til 15 i 2024 (Tabel 10.2).
Tabel 10.2. UTM-kvadrater og antal lokaliteter med forekomst af klokkefrø i forskellige områder af Danmark i perioden fra 2005 til 2024. Tallet før stregen angiver antal positive UTM-kvadrater og tallet efter er antal vandhuller med klokkefrø
Der foreligger ikke en standardiseret metode til at opgøre bestandsstørrelser. Derfor er udviklingen dels afspejlet i udviklingen i antallet af kvadrater, hvor arten er registreret og antallet af positive lokaliteter. (Tabel 10.2). Derudover er det gennemsnitlige antal af kvækkende hanner per lokalitet indenfor et undersøgelsesområde brugt som en indikator for bestandens udvikling. Denne parameter benyttes fordi der er områder med meget store forskelle i, hvor mange lokaliteter, der er besøgt i det enkelte undersøgelsesområde mellem de enkelte overvågningsår. Resultatet og trenden for de enkelte undersøgelsesområder findes i tabel 10.3. Data viser, at siden opstarten af overvågningsprogrammet er der generelt sket en reduktion i antallet af kvækkende hanner. Et eksempel præsenteres i figur 10.2 for Klintholm.
Figur 10.2. Udviklingen i hvor mange kvækkende hanner, der i gennemsnit er fundet per lokalitet (vandhul) ved overvågningen ved Klintholm
Af Tabel 10.3 fremgår det, at det gennemsnitlige antal kvækkende hanner per lokalitet er faldet gennem perioden fra 2004-2007 til 2024 i 14 undersøgelsesområder. For Glænø og Rønnesbæksholm har der været en forøget aktivitet efter overvågningen startede i hhv. 2012 og 2018. Der var 4 områder, hvor forekomsten varierede gennem perioden. Det gælder Røsnæs, Tårup strand, Asnæs og Knudshoved odde. Røsnæs faldt frem mod 2015 og er herefter steget til niveauet for 2012. Asnæs har vist fald, men steg fra 2021 og fremefter. Tårup strand har generelt været stabil, men steg kraftigt i 2024 efter udsætning af klokkefrø i et LIFE-projekt. Som noget nyt er klokkefrø fundet på Svinø i 2024. På Ærø steg antallet af kvækkende hanner i perioden 2009-2015 som følge af et forvaltningsprojekt. Antallet er faldet efter projektet er afsluttet.
Det er vores vurdering, at mange af de beskrevne forandringer over tid, kan tilskrives opstart eller afslutning af forvaltningsprojekter (gravning af nye vandhuller, udsætning af klokkefrøer mm.).
Tabel 10.3. Oversigt over de overvågede undersøgelsesområder med klokkefrø i perioden 2004-2024. Antallet af lokaliteter (vandhuller) og antallet af kvækkende hanner per lokalitet (Kv/lok) præsenteres for hvert undersøgelsesområde. På den enkelte lokalitet anvendes data fra det besøg med flest registrerede individer. Udviklingen indikeres med en trend for det enkelte undersøgelsesområde (F-fald, V-variabel, S-stigende og ”Ingen” for områder uden fund af klokkefrø. Grå celler indikerer, at arten ikke er overvåget i det pågældende indsamlingsår.
Briggs, L., Damm, N. & Fog, K. (2007). Klokkefrø Bombina bombina. – I: Søgaard, B. & Asferg, T. (red.): Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU, nr. 635: 117-123.
Damm, N., Fog, K. & Briggs, L. Klokkefrø. I: Kjær, C., (Red.), Adrados, L.C., Boel, M., Briggs, L., Christensen, P.K., Damm, N., Frisenvænge, J., Fog, K., Hansen, R.R., Hesselsøe, M., Mortensen, R.M., Ravn, P., Stosiek, S., Strandberg, M., Therkildsen, O.R. & Wiberg-Larsen, P. 2023. Håndbog om dyrearter for Bilag IV-arter. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 258 s. - Videnskabelig rapport nr. 520: http://dce2.au.dk/pub/SR520.pdf
.jpg "Klokkefrø. Foto: Marek Szczepanek, WikimediaCommons")
Klokkefrø Bombina bombina
Foto: Marek Szczepanek, Wikimedia Commons
Figur 10.1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10 x10 km ved overvågningen af klokkefrø i 2024. Grønne kvadrater viser kvadrater med fund af arten og kvadrater i grå viser undersøgte kvadrater uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
