Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arter 2012-2017

Forord

Denne rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat efteråret 1988. Nærværende rapport omfatter data for perioden 2012-2017. Formålet med overvågningsprogrammet er at imødekomme nationale og internationale overvågningsbehov og -forpligtelser. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbehovene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og naturen, herunder den terrestriske natur og luften. DCE har som en væsentlig opgave for Miljø- og Fødevareministeriet at bidrage med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for de miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bidrag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning og atmosfæren samt arter og naturtyper. I overvågningsprogrammet er der en klar arbejdsdeling og ansvarsdeling mellem fagdatacentrene og Miljøstyrelsen. Fagdatacentret for grundvand er placeret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS, for punktkilder hos Miljøstyrelsen, mens fagdatacentrene for vandløb, søer, marine områder og landovervågning samt arter og naturtyper er placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacenter for atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Denne rapport er udarbejdet af Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, Aarhus Universitet, og er baseret på data indsamlet af Miljøstyrelsens decentrale enheder. Rapporten vil indgå i grundlaget for den nationale afrapportering til EU i henhold til Habitatdirektivet.

Rapporten har været til kommentering hos Miljøstyrelsen. Kommentarerne og DCE’s respons herpå er vedhæftet som link på databladet i den samlede rapport, som kan downloades her: https://dce2.au.dk/pub/SR358.pdf

Sammenfatning

Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark siden 2004 haft en systematisk overvågning af naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet. Delprogrammet for overvågning af arter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere udviklingen og styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts status.

Rapporten omhandler den overvågning af arter, der er gennemført i perioden fra 2012-2017 og omfatter udvalgte plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivet. Det drejer sig om følgende artsgrupper: Pattedyr, padder og krybdyr, dagsommerfugle, guldsmede, biller, mosskorpioner, snegle, karplanter og mosser. I artsgennemgangene præsenteres data for arternes forekomst, udbredelse, bestandsstørrelser og levesteder baseret på de nyeste data fra NOVANA-overvågningen. Disse data sammenholdes med data fra den forrige overvågningsperiode, dvs. fra 2004-2011, eller med ældre data i det omgang sådanne foreligger. For hver art er foretaget en vurdering af hvordan udbredelse, bestand og areal af levesteder har været for perioden.

Alle danske flagermusarter overvåges i NOVANA-programmet. Tretten arter findes i både den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region, mens de sidste tre kun er registreret i den kontinentale region. Det gælder, at især de flagermusarter, der er tilpasset menneskeprægede landskaber, har vidt udbredte og formentlig stabile bestande i de biogeografiske regioner, hvor de forekommer.

Ud over flagermus omfatter Habitatdirektivet 6 andre terrestriske pattedyrarter. 3 af disse arter overvåges i NOVANA-programmet (hasselmus, birkemus og odder), mens vurderingen af de 3 resterende arter (bæver, skovmår og ilder) baseres på Naturstyrelsens registreringer af bæver, vildtudbyttestatistikken for ilder og tilfældige dokumenterede observationer og Aarhus Universitets indsamling af dødfundne skovmårer. Hasselmus kan findes i små bestande i løvskovsområder på Fyn og Sjælland, idet den nu synes forsvundet fra Jylland. Birkemus er fundet i enge, moser og andre naturtyper med høj fugtighed og et tæt urtedække tæt på områder med egnede vinterrastesteder. Udbredelsen er fragmenteret, idet arten kun kendes fra tre adskilte udbredelsesområder: I Sydjylland i et bælte mellem Varde-Horsens og Ribe-Haderslev samt i Nordvestjylland nord og syd for Limfjorden. Bæver har en begrænset sammenhængende udbredelse i Nordvestjylland med spredte forekomster i Midt- og Sydjylland i den atlantiske biogeografiske region i Jylland. Artens udbredelse er stigende i regionen. Langs vandløb, søer og uforstyrrede kyststrækninger i Jylland findes en vidt udbredt bestand af odder, der nu har spredt sig til Fyn. På Sjælland er fundet spor af odder i et større område end tidligere. Skovmår findes i små bestande i skovområder i Jylland syd for Limfjorden og på Sjælland. Arten er tilsyneladende forsvundet fra Fyn. Ilder findes i det meste af landet med undtagelse af Bornholm og mindre øer. Der er indikationer på tilbagegang i begge regioner.

Danmarks tre mest talrige havpattedyr, spættet sæl, gråsæl og marsvin, er omfattet af NOVANA-overvågningen. Aktuelt findes der to store levedygtige bestande af spættet sæl i Vadehavet og Kattegat med positiv - men i de seneste år - stagnerende udvikling. Bestandene af gråsæl i den marine baltiske og den marine atlantiske biogeografiske region i Danmark har været i en positiv udvikling. Der findes tre bestande af marsvin i de danske farvande. I Østersøen findes en kritisk truet bestand med færre end 500 individer. I de indre danske farvande (Bælthavspopulationen) er der en tendens til et fald i bestanden fra næsten 30.000 til under 20.000 individer over de sidste 20 år. I Nordsøen lever en stor bestand, der tæller omkring 350.000 marsvin.

NOVANA-overvågningen omfatter 9 paddearter og markfirben, som det eneste krybdyr. Udbredelsesområdet for butsnudet frø har i de senere år været stabilt i begge regioner, mens antallet af lokaliteter på landsplan er reduceret. Arealet af klokkefrøs udbredelse og levesteder er reduceret over de senere år, mens antallet af lokaliteter omvendt er øget. For springfrø ses tegn på tilbagegang i både bestandsstørrelse og udbredelsesområde. Bestanden af strandtudse har været i tilbagegang gennem en længere årrække. Arten forekommer nu i små, spredte og isolerede bestande med lav genetisk diversitet. For løvfrø er der tale om en mindre fremgang i antallet af lokaliteter, mens udbredelsesområdet i den kontinentale region synes stabilt. I den atlantiske region har der i de senere års overvågning været tegn på fremgang i udbredelsen af spidssnudet frø, mens antallet af lokaliteter er gået tilbage. I den kontinentale region har der været tilbagegang i bestandsstørrelse, udbredelsesområde og arealet af levesteder. For løgfrø er der tilsyneladende sket en positiv udvikling på alle parametre. For grønbroget tudse ses en overordnet stabil udvikling. Samlet set er stor vandsalamander fundet i markant færre kvadrater, ligesom antallet af lokaliteter og arealet af levesteder er reduceret. Der har været en negativ udvikling i forekomst og udbredelse af markfirben i både den atlantiske og kontinentale region.

NOVANA-overvågningen omfatter tre guldsmedearter. Grøn kølleguldsmed er fundet på færre lokaliteter i begge biogeografiske regioner. Udbredelsen er øget i den kontinentale region, mens den har været stabil i den atlantiske region. Der er tale om en overordnet positiv udvikling for stor kærguldsmed i Danmark. Udbredelsen og arealet af levesteder for grøn mosaikguldsmed i den atlantiske region har overordnet set været stabil, mens udviklingen i den kontinentale region har været positiv på alle parametre.

NOVANA-overvågningen omfatter to arter af dagsommerfugle. Hedepletvinge findes nu i den atlantiske region, mens den i den kontinentale region er gået væsentligt frem, både i udbredelse og antallet af lokaliteter. Sortplettet blåfugl, som tidligere var kendt fra 50 lokaliteter fordelt over hele landet, findes nu kun på Møn. Bestanden af sortplettet blåfugl i og omkring Høvblege Bakker på Møn synes stabil, men er sårbar på grund af den lille bestand og meget begrænsede udbredelse.

NOVANA-overvågningen omfatter tre billearter. Både lys skivevandkalv og bred vandkalv er fundet på ganske få lokaliteter. Eremit findes kun på få lokaliteter på Sjælland og Lolland. Der tale om isolerede bestande, som næppe er levedygtige på sigt.

NOVANA-overvågningen omfatter tre arter af vindelsnegle. Sumpvindelsnegl er vidt udbredt og talrig i den kontinentale region. Udbredelsesområdet synes stabilt. Skæv vindelsnegl har en mere usammenhængende udbredelse i den kontinentale region, men findes nu på både flere lokaliteter og i flere UTM-kvadrater. Kildevældsvindelsnegl er gået markant tilbage i sit kerneområde i Himmerland, mens den i den atlantiske region kun er fundet på én lokalitet.

Stellas mosskorpion er yderst vanskelig at overvåge på grund af dens skjulte levevis og det har derfor ikke været muligt at vurdere udviklingen.

NOVANA-overvågningen omfatter 6 karplanter. Enkelt månerude forekommer på tre lokaliteter med strandoverdrev på Sjælland. Udviklingen i udbredelsesarealet har været positiv og levestedsarealet er stabil. Individantallet er dog faldet. Udviklingen i udbredelses- og levestedsarealet for gul stenbræk vurderes at være stabil, mens bestandsstørrelsen er faldende. Fruesko har haft en stabil udvikling i udbredelses- og levestedsareal, mens bestandsudviklingen har været positiv. Mygblomst har koloniseret flere lokaliteter, hvor dens levestedskrav er blevet opfyldt, men har dog fortsat en begrænset udbredelse. For vandranke vurderes udbredelsen at være stabil, hvorimod bestandsstørrelsen vurderes at være steget. Liden najade findes kun i Nors Sø i den atlantiske region. Tidligere har den været observeret i Vandet Sø og i Fiilsø. Bestandsstørrelsen har generelt varieret meget gennem årene.

Blank seglmos og grøn buxbaumia er øget i udbredelses- og levestedsareal i begge regioner, primært fordi kendskabet til dem er blevet bedre.

Indledning

Med beslutningen om at implementere det Nationale program for Overvågning af Vandmiljø og Natur (NOVANA) er der fra 2004 indledt en overvågning af Danmarks terrestriske natur i tilknytning til og integreret med vandmiljøovervågningen. Overvågningen er i 2004-2006 gennemført i et samarbejde mellem stat og amter og fra 2007 udført i samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser/DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

1.1  Baggrund og status

Før 2004 fandtes ikke et egentligt nationalt naturovervågningsprogram, hvilket prægede delprogrammet for terrestrisk natur i den første 6-årige periode af NOVANA (se Søgaard m.fl. (2013) for afrapporteringen for 2004-2011). Der findes således ikke en ‘baseline’, hvilket betyder, at der kun i begrænset omfang er grundlag for sammenligninger med tilstanden før 2004. Dele af programmet for perioden 2004-2011 havde derfor til formål at tilvejebringe manglende basalviden, mens overvågningen i den efterfølgende periode fra 2012-2017 er tilrettelagt på baggrund af denne nye viden, som samtidig har udgjort et sammenligningsgrundlag for udviklingen siden 2004.

Den europæiske lovgivning, som har betydning for naturbeskyttelse, er EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-Habitatdirektivet. Direktiverne dækker en lang række naturtyper og arter, som er truede, sårbare eller sjældne og har behov for beskyttelse inden for Den Europæiske Union. EU´s medlemslande er forpligtede til at iværksætte tiltag, der sikrer arter og habitater såkaldt gunstig bevaringsstatus nationalt. Tilsammen udgør de udpegede fuglebeskyttelses- og habitatområder det europæiske ”Natura 2000-netværk”. I Danmark rummer netværket desuden områder udpeget efter Ramsarkonventionen. Med implementeringen af NOVANA som et integreret overvågningsprogram for vandmiljøet og den terrestriske natur har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af den terrestriske natur. Specielt har internationale forpligtelser med hovedvægten på EU's direktiver, herunder Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, høj prioritet i programmet. Habitatdirektivets primære sigte er at sikre biologisk mangfoldighed gennem bevarelse af udvalgte arter og habitatnaturtyper. For at dokumentere tilstand og udvikling af de beskyttede arter og habitatnaturtyper skal medlemslandene hvert 6. år indrapportere bevaringsstatus baseret på et overvågningsprogram. For NOVANA’s delprogram for terrestrisk natur og biodiversitet er det væsentligste formål at vurdere bevaringsstatus for habitatnaturtyper og arter i Danmark. Med tiden vil overvågningen af Danmarks natur desuden kunne bidrage med væsentlig viden om naturens tilstand og ændringer i andre sammenhænge, eksempelvis i relation til klimaændringer, den generelle udvikling i biodiversiteten i Danmark og effekter af forvaltningsmæssige tiltag.

1.2 Delprogram for naturovervågning

Det overordnede formål med overvågningsprogrammet er at følge tilstand og påvirkninger af vandmiljø og natur og udviklingen heri. Overvågningen gennemføres i forhold til behovene med henblik på at:

  • opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning
  • dokumentere effekten af vandmiljøplanerne og anden landbrugsregulering
  • opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler
  • bidrage til at styrke det faglige grundlag for forvaltning og for fremtidige nationale og internationale initiativer.

Habitatdirektivet pålægger medlemslandene at udpege habitatområder for dyre- og plantearter på Habitatdirektivets Bilag II og generelt overvåge bevaringsstatus for arterne på Habitatdirektivets Bilag II, IV og V. Delprogrammet er tilrettelagt i forhold til Miljøstyrelsens behovsopgørelse. Såvel nationalt som internationalt er behovene omfattende, og der er følgelig sket en prioritering, hvor EU-retlige forpligtelser og danske ansvarsarter har fået høj prioritet.

1.3 Overordnet strategi for overvågning af naturtyper og arter

I strategien for overvågning i NOVANA er det fastslået, at overvågningen skal modsvares af konkrete målsætninger. Der skal på den ene side ikke være målsætninger, uden at opfyldelsen overvåges, mens der på den anden ikke skal være overvågning, hvor der ikke findes konkrete målsætninger. På baggrund af EF-Habitatdirektivets definitioner af begrebet ”gunstig bevaringsstatus” for naturtyper og arter har det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdet kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på henholdsvis Bilag I, II og IV (Søgaard m.fl. 2005, Elmeros m.fl. 2012). Overvågningen vil derfor blandt andet sigte mod at tilvejebringe de fornødne data til at vurdere bevaringsstatus for naturtyper og arter og opfyldelsen af de opstillede målsætninger og derigennem dokumentere effekten af evt. forvaltningstiltag til forbedring af bevaringstilstande.

Datagrundlag og databehandling

Overvågningen af arter blev i perioden 2004-2006 udført i et samarbejde mellem DMU (på det tidspunkt under Miljøministeriet) og landets amter. Ved nedlæggelse af amterne med indgangen til 2007 overtog Miljøcentrene i Miljøministeriet amternes rolle. Samtidig blev DMU indlemmet i Aarhus Universitet (AU) for senere at blive en del af AU’s Institut for Bioscience (IfB). Parallelt med denne sidste omlægning oprettedes DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, som varetager AU’s overordnede samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet. Overvågningen koordineres af Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC) under AU, som blev oprettet i 2001. Fagdatacentret består af medarbejdere fra IfB og koordinerer det praktiske arbejde, som foregår i Miljøstyrelsen og i IfB. For arter omfattet af Habitatdirektivet er der udarbejdet særskilte anvisninger for de enkelte arter eller artsgrupper. De tekniske anvisninger skal sikre en ensartet og reproducerbar overvågning, som kan danne grundlag for en vurdering af bevaringsstatus af naturtyper og arter. Anvisningerne er udarbejdet af B-FDC og findes på fagdatacentrets hjemmeside: http://bios.au.dk/raadgivning/fagdatacentre/biodiversitet/tekniske-anvisninger/

2.2 Datagrundlag

Afrapportering sker i henhold til et basisparadigme for afrapportering af overvågning af naturtyper og arter. Formålet med basisparadigmet er at tilvejebringe entydige anvisninger for overførsel og rapportering af de data og informationer, der indsamles i overvågningsprogrammet. Paradigmet skal desuden sikre, at de indsamlede data bliver overført, lagret og kvalitetssikret, og at dataoverførsler og omfang heraf er entydigt beskrevet. Omfanget af de data, der er indsamlet i NOVANA-programmet, fremgår af de tekniske anvisninger, som ligger til grund for overvågning af de enkelte arter. Miljøministeriets decentrale enheder er ansvarlige for dataindsamling og en række databeregninger samt for en kvalitetssikring af de data, der afrapporteres til B-FDC. Miljøcentrene indtaster overvågningsdata i Danmarks Miljøportals naturdatabase: naturdata.miljoeportal.dk

Overvågning af arter

Delprogram for arter

Delprogrammet for arter i NOVANA omfatter arter på Habitatdirektivets bilag og arter, hvor mere end 20 % af den samlede bestand på et eller andet tidspunkt (i artens livscyklus) findes i Danmark (danske ansvarsarter). Fugle behandles særskilt. Delprogrammet for arter indeholder følgende elementer:

  • Overvågning af tilstand og udvikling for udvalgte plante- og dyrearter på Habitatdirektivets Bilag II og IV
  • Udvalgte ansvarsarter, der kan overvåges inden for rammerne af den øvrige ekstensive artsovervågning (karplanter, natsommerfugle).

I denne rapport præsenteres resultaterne af overvågningen af delprogrammets pkt. 1 i perioden 2012-2017. Formålet med overvågningen er at tilvejebringe en viden om de enkelte arters bevaringsstatus og dermed et grundlag for at vurdere, om der skal iværksættes forvaltningsmæssige tiltag, der kan forbedre den enkelte arts udbredelse og talrighed. Habitatdirektivet er blandt andet implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven (Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) og relaterede love og bekendtgørelser, hvori Danmark er forpligtiget til at sikre arter omfattet af direktivet en gunstig bevaringsstatus.

Strategi

En arts bevaringsstatus kan bl.a. beskrives ved udbredelse, bestandsstørrelse og levestedets status. Disse parametre udgør centrale elementer i Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus. Overvågning af bestandsstørrelser er i mange tilfælde meget ressourcekrævende og for visse arter umuligt i praksis, mens overvågning af udbredelse kan gennemføres for færre ressourcer og på mere ekstensivt niveau. Levestedets status overvåges kun undtagelsesvist.

Intensiv overvågning

Intensiv overvågning er overvågning af bestandsstørrelser. Metoderne afhænger af, hvilken art der er tale om. I mange tilfælde kan overvågning af bestandsstørrelser udføres ved simpel optælling; i andre, hvor der enten er tale om store bestande eller arter, der lever skjult, kan anvendelse af metoder som fx transekttællinger eller fangst-genfangst være nødvendige. Intensiv overvågning omfatter også registrering af relevante baggrundsoplysninger i det omgivende miljø på et forholdsvis overordnet niveau til brug for vurderingen af bestandens status og levestedsforhold. Dele af de nødvendige data forventes tilvejebragt gennem NOVANAs delprogram for overvågning af naturtyper. Intensiv overvågning gennemføres som udgangspunkt årligt.

Ekstensiv overvågning

Ekstensiv overvågning er overvågning af arternes udbredelse. Denne overvågning retter sig direkte mod parameteren 'udbredelsesområde' i Habitatdirektivets definitioner af gunstig bevaringsstatus og tilsigter at tilvejebringe et datagrundlag, som kan vise, hvorvidt en arts udbredelse i Danmark fx er aftagende, stabil eller voksende. Ekstensiv overvågning gennemføres som udgangspunkt hvert 6. år, men frekvensen kan øges i fornødent omfang. Ved ekstensiv overvågning er udgangspunktet for dataindsamlingen UTM-kvadratnettet på 10x10 km. For de arter og bestande, der overvåges ekstensivt, vil der kun indgå registrering af baggrundsoplysninger på et helt overordnet niveau. For Bilag II-arternes vedkommende har der været fokus på at overvåge deres forekomst i de Natura 2000-områder, hvor de indgår i udpegningsgrundlaget. 

Vurderingen af udviklingen for arterne

Danmark omfatter to biogeografiske regioner, som er hhv. den atlantiske og kontinentale (Figur 1). 

Udviklingen for de enkelte arter er vurderet inden for de biogeografiske regioner, hvor arten er på EU's referenceliste og Danmark dermed har en overvågnings- og afrapporteringsforpligtigelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det for mange arters vedkommende ikke biologisk set giver mening at opdele bestanden i en atlantisk og en kontinental region. I mange tilfælde er der således tale om en administrativ opdeling af bestande, der naturligt udgør en samlet enhed hen over grænsen mellem de to regioner.

I denne rapport gives der for hver art en vurdering af parametrene udbredelse og bestandsstørrelse, herunder om det aktuelle udbredelsesområde og den aktuelle bestandsstørrelse er tilstrækkeligt. Det minimale gunstige udbredelsesområde og den minimale gunstige bestandsstørrelse benævnes henholdsvis ” Favourable Reference Range” (FRR) og ”Favourable Reference Population” (FRP) i vejledningen til afrapporteringen (DG Environment 2017). Her anvendes de tilsvarende danske udtryk ”gunstig referenceværdi for udbredelse” (GRU) og ”gunstig referenceværdi for bestandsstørrelse” (GRB).

Udbredelsen for hver art er beregnet ved hjælp af særligt software (Range Tool), der er udviklet specifikt til denne afrapportering og anvendes af alle medlemslande i EU. Beregningerne tager udgangspunkt i anbefalinger for de enkelte artsgruppers spredningsevne samt eventuelle barrierer og områder i det omgivende landskab, der er uegnede som levesteder. For terrestriske arter ekskluderes eksempelvis marine områder.

For de fleste arters vedkommende er det alene oplysninger fra perioden 2004-2017, der afrapporteres og danner grundlag for den samlede vurdering af udviklingen for de enkelte arter. For visse arter findes der dog ældre data eller nyere data, som i et vist omfang kan danne grundlag for en vurdering af den historiske udvikling. Her præsenteres dog primært data fra hhv. den forrige NOVANA-periode, dvs. fra 2004-2011, og den seneste periode, dvs. fra 2012-2017, mens der i enkelte tilfælde er inkluderet data fra 2018. Den forrige NOVANA-periode er tidligere afrapporteret af Søgaard m.fl. (2013).

Statistiske analyser

Med henblik på at vurdere udviklingen for de enkelte arter gennemførtes en statistisk analyse på kvadratniveau.

Observationerne af arterne blev grupperet efter hvilken NOVANA-periode de blev observeret i og om kvadratet tilhørte den atlantiske eller den kontinentale biogeografiske region. Eftersom det må forventes, at arter har nemmere ved at kolonisere/sprede sig til nabokvadrater end til mere fjerntliggende kvadrater, inkorporerede vi en rummelig autokorrelation i analysen. Responsvariablen som var +/- tilstedeværelse i kvadratet fulgte en binomialfordeling og den uafhængige variabel var NOVANA-periode. Vi brugte proc glimmix i SAS vers. 9.4 (SAS Institute, Cary, NC) til analyse af data. Det bemærkes, at denne model kun kunne konvergere for visse af arterne og i de fleste tilfælde kunne den statistiske analyse ikke stå alene. Udviklingstendensen for mange arter blev således bedømt ud fra et objektivt kriterie om, at en forskel i fx antallet af lokaliteter i mellem de to NOVANA-perioder på mere end +/- 10 % repræsenterer en ændring. I visse tilfælde, hvor der er tale om arter med en meget begrænset udbredelse og typisk små bestande blev udviklingen alene vurderet på baggrund af fageksperter.

Referencer

  • DG Environment. 2017. Reporting under Article 17 of the Habitats Directive: Explanatory notes and guidelines for the period 2013-2018. Brussels. Pp 188.
  • Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. 2013. Overvågning af arter 2004- 2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50.