Vertigo geyeri
Kildevældsvindelsnegl er i NOVANA blevet overvåget ekstensivt på landsplan i perioderne 2005-2007 og 2012-2014. Konceptet for ekstensiv overvågning af arter er overvågning af ændringer i deres udbredelse. Den overordnede metode er derfor at undersøge, hvor mange UTM-kvadrater/lokaliteter de pågældende arter forsvinder fra eller indvandrer til.
I 2005-2007 blev kildevældsvindelsnegl overvåget på 652 lokaliteter. Arten blev registreret på 40 lokaliteter fordelt på 24 UTM-kvadrater (Fig. 1).
I 2012-2014 blev kildevældsvindelsnegl overvåget på 804 lokaliteter. Arten blev registreret på 17 lokaliteter fordelt på 13 UTM-kvadrater (Fig. 2).
Udbredelsesområdet for kildevældsvindelsnegl er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af arten og med et afstandskriterium (gap) på 30 km. Det samlede udbredelsesareal og vurdering af udvikling samt gunstig referenceværdi for udbredelsen i den kontinentale region fremgår af Tabel 1.
Kildevældsvindelsnegl er i perioden ca. 1900-1970 blevet fundet på 14 lokaliteter i Danmark fordelt på den nordlige del af Jylland, Nord- og Sydsjælland samt Bornholm (Pihl m.fl. 2000). I 1999 og 2000 blev hovedparten af disse lokaliteter undersøgt, men arten blev ikke fundet. Konklusionen var derfor, at arten ikke var genfundet i Danmark siden 1970, og at det var usikkert, om den stadig forekom her (Fog 2002). I september 2001 blev arten imidlertid tilfældigt fundet i Nordjylland på en ny lokalitet og med sikkerhed bestemt som værende en kildevældsvindelsnegl (Søgaard m.fl. 2005).
De senere års overvågning har dokumenteret, at arten har et sammenhængende udbredelsesområde i Himmerland, mens der findes spredte, fåtallige forekomster i Nordjylland og Nordvestsjælland (Tabel 2). I tidligere afrapporteringer fremgår det, at arten i 2007 blev fundet syd for Aabenraa Fjord i Sydjylland (Søgaard m.fl. 2013). Det har imidlertid ikke været muligt at verificere dette fund, hvorfor det ikke er medtaget i denne gennemgang.
Det er ikke muligt at estimere bestandsstørrelser på baggrund af overvågningsmetoden, så artens samlede bestandsstørrelse i Danmark er ukendt på individniveau. Bestandens udbredelse (antal lokaliteter/UTM-kvadrater) kan indirekte anvendes til en grov indikation af ændringer i bestandsstørrelse: Jo større udbredelse, jo større bestand og omvendt, hvis ændringerne i bestandene giver anledning til ændret udbredelses- eller forekomstareal (Tabel 3). Den ekstensive overvågning omfatter et begrænset antal lokaliteter/UTM-kvadrater, som ikke direkte kan give et mål for bestandsstørrelser, men som kan måle relative ændringer mellem perioder, hvor arten overvåges efter samme metode.
Der foreligger så vidt vides ingen ekspertvurderinger af den samlede bestandsstørrelse af kildevældsvindelsnegl i Danmark.
Arealet af levesteder er beregnet ud fra kvadrater (kun landområder) med forekomst af kildevældsvindelsnegl i perioderne 2005-2007 og 2012-2014 (Fig. 1, 2). Da der er tale om en stikprøvevis eftersøgning af arten på et begrænset antal udvalgte lokaliteter, giver denne beregningsmetode ikke det reelle areal for levesteder for arten, men en værdi som kan bruges som et relativt indeks for evt. ændringer i levestedsareal. Der foreligger ikke data til beregning af areal af egnede levesteder, men som udgangspunkt må det antages at være større end arealet af de nuværende levesteder (Tabel 4).
Kildevældsvindelsnegl findes typisk på kalkrige, lavtvoksende, mere eller mindre åbent liggende kær og vældområder med fugtig eller sumpet bund samt relativt stabil hydrologi og vegetationsstruktur. Desuden ofte på ekstensivt afgræssede arealer, hvor der findes mere eller mindre spredt bevoksning af tuedannende arter af ofte mindre starer, skæner og/eller græsser. Levestederne ligger ofte i eller ved ekstremrigkær eller lignende botanisk værdifulde plantesamfund, hvor der findes tørvedannelse. Arten er fundet mellem let fugtige, visne blade fra foden af tuedannende arter af starer, græsser og skæner, fx blot i form af naturligt tilbagevisnende små bladlag fra småtuer, men dog også fra f.eks. Top-Star. Derimod synes arten ikke i snæver grad at være knyttet til en sumpet zone tæt ved åbent vand, til steder med udpræget vældkarakter eller til Krognæb-Star (Søgaard m.fl. 2018).
Overvågningen af kildevældsvindelsnegl i 2005-2007 viste, at Himmerland og Nordvestsjælland udgjorde de to hovedudbredelsesområder for arten i Danmark. Overvågningen i 2012-2014 bekræftede i store træk dette, men arten synes nu at være gået markant tilbage i den kontinentale del af Østjylland syd for Limfjorden. Der findes ingen umiddelbar forklaring på tilbagegangen i Himmerland, som med sine mange kalkrigkær blev vurderet som et kerneområde for arten i Danmark efter sidste overvågning i 2005-2007 (Søgaard m.fl. 2013). Udbredelses- og forekomstareal af de primære levesteder for kildevældsvindelsnegl, dvs. kildevæld og rigkær, er vurderet som stabil for perioden 2007-2012 (Fredshavn 2014), hvorfor det næppe er her, forklaringen på tilbagegangen i Jylland skal findes.
Det er derfor vanskeligt at vurdere udviklingen, idet tilbagegangen i Jylland evt. kan tilskrives forskelligheder i eftersøgningsindsatsen eller andre faktorer, som fx. tilgroning eller udtørring.
Kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri
Francisco Welter Schultes, Wikimedia Commons
Kildevældsvindelsnegl Figur 1. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af kildevældsvindelsnegl i 2005-2007. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Kildevældsvindelsnegl Figur 2. Forekomst og udbredelse i UTM-kvadrater på 10x10 km ved overvågningen af kildevældsvindelsnegl i 2012-2014. Grøn firkant angiver UTM-kvadrat med fund af arten og åben firkant angiver undersøgt UTM-kvadrat uden fund. Grænsen mellem den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region er vist på kortet med en sort streg.
Kildevældsvindelsnegl blev sidst rapporteret i 2014. Se rapporten herunder.
