Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne og er beskyttet i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivet. I henhold til dette direktiv og Habitatdirektivet er der udpeget et netværk af særlige beskyttelsesområder, kaldet ”Natura 2000-områder” som rummer arter og naturtyper, herunder fugle, der har behov for beskyttelse inden for den Europæiske Union. For disse områder gælder det generelt, at de skal medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed både på nationalt og europæisk plan.

Delprogrammet for overvågning af fuglearter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse samt udviklingsretning for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bestandsudvikling både inden for og uden for fuglebeskyttelsesområderne. Overvågningen skal også styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der kan forbedre den enkelte arts status.

Dette års NOVANA-rapportering af fugle omfatter overvågning foretaget i perioden 2018-2023. Artsgennemgangen præsenterer arternes status, som den tegnes af det samlede overvågningsmateriale. Da Danmark i 2019 afrapporterede en database til EU-kommissionen i medfør af Fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 12, blev artsgennemgangen i den forrige NOVANA-rapport udvidet med informationer om fuglebestandenes korttids- og langtidstrends, ændringer i deres udbredelse og trusler, der kan påvirke fuglenes antal og fordelinger (Holm m.fl. 2021), og resultaterne blev sammenfattet i let overskuelige tabeller og diagrammer (Fredshavn m.fl., 2019). Denne information er videreført og opdateret med nye data i denne rapport. Denne rapport repræsenterer samtidigt grundlaget for Danmarks Artikel 12 afrapportering i 2025 for de arter, som gennemgåes i rapporten. 

Ynglefugle

Af de 47 ynglefuglearter i NOVANA blev 45 ynglefuglearter moniteret i perioden 2022-2023. Ynglefuglene overvåges i to intensive overvågningsprogrammer, Intensiv 1 og Intensiv 2. Derudover overvåges skarv i et særligt program. Den intensive overvågning er monitering af bestandsstørrelser og foregår hovedsageligt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arterne er på udpegningsgrundlaget. For enkelte arter er overvågningen landsdækkende.

Intensiv 1 omfatter arter, som forekommer i, eller vender tilbage til, kendte lokaliteter. Af de 35 arter i Intensiv 1-programmet har otte arter vist faldende bestande, bl.a. havterne og engryle, 11 arter har været stabile, fx sortterne og brushane, mens yderligere 14 arter, herunder plettet rørvagtel og rovterne har haft stigende bestande. To arter, blå kærhøg og hjejle, er forsvundet som ynglefugle i NOVANA-perioden 2004-2023.

Eksempler på behandlede arter:

• Havternen er Danmarks mest udbredte terneart, og den yngler typisk på små, ubeboede øer og holme spredt langs de danske kyster, undtagen på Bornholm. Arten er trækfugl og overvintrer omkring Antarktis. NOVANA-overvågningen viser, at den danske ynglebestand af havterne er gået tilbage siden første overvågning i 2006. Engryle yngler i Danmark på våde, kortgræssede strandenge, og trækker via Vesteuropa til overvintringspladser i Nordafrika. Engryle var tidligere en almindelig, dansk ynglefugl, men i løbet af 1900-tallet gik arten støt tilbage, og forekommer nu blot på med ganske få par på enkelte store strandengsområder i Vestdanmark og på øerne.
• Sortterne yngler i Danmark i kolonier på våde enge med siv- og startuer, samt i søer og moser med rigelig flydebladsvegetation. Arten overvintrer i Vestafrika. Sortterne var tidligere mere almindelig, men er gået stærkt tilbage i 1900-tallet. I disse år forekommer arten kun i ganske få områder i Jylland. I 2021 blev der registreret 81-82 par og udviklingen i perioden siden 2012 er stabil, men fluktuerende.
• Brushane yngler i Danmark på kortgræssede strandenge med pander og loer, og lokalt på ferske enge. Arten overvintrer i Vestafrika. Den var tidligere almindelig, undtagen på Bornholm, men er gået meget tilbage i løbet af 1900-tallet på grund af intensivt landbrug. I 2022 blev der registreret 28 ynglepar, hvilket er et fald i forhold til 2018, hvor der blev registreret 41 par.
• Plettet rørvagtel yngler i større sumpområder og ferske enge med naturlige, tidvise oversvømmelser. Arten overvintrer i Østafrika. Plettet rørvagtel var almindelig i 1800-tallet og udbredt over hele landet, men er siden 1900-tallet gået meget tilbage på grund af ødelæggelser af dens ynglehabitater. I NOVANAs 2023-overvågning blev der registreret 52 syngende hanner i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten er på udpegningsgrundlaget.
• Rovterne yngler på øer og holme langs kysterne og fouragerer i søer og lavvandede kystområder. Arten overvintrer i Vestafrika. Arten genindvandrede som ynglefugl i 2008 efter at have været uddød i en årrække, og er siden registreret hvert år i stigende antal, og senest i 2023 med 112 par.

Intensiv 2 programmet omfatter primært sjældne eller uregelmæssigt ynglende arter samt arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges. Her har fem ud af 11 arter stigende bestande, fx perleugle og kongeørn. Tre arter (hedehøg, vandrefalk og perleugle) er stabile. En enkelt art (mosehornugle) er faldende, og to arter (sort stork og markpiber) må anses for forsvundne i perioden 2012-2023.

• Perleugle har ynglet regelmæssigt i Danmark siden 2006, typisk i sortspættehuller eller i opsatte redekasser i skovområder i Midtjylland. De perleugler, der etablerede sig i Jylland, var formentlig indvandret fra Tyskland, mens perleuglerne, der slog sig ned på Bornholm, sandsynligvis var indvandret fra Sverige. I 2023 var der 8-10 par i landet.
• Kongeørn yngler i høje, gamle træer i uforstyrrede områder. Kongeørn genetablerede sig som dansk ynglefugl 1997-1999, og da kom der to unger på vingerne. Efterfølgende har der ynglet op til fem par i Nordjylland.
• Hedehøg yngler i vinterafgrøder og hedemoser med rørsump. Arten overvintrer i Afrika. Hedehøg var tidligere udbredt i Vest- og Nordjylland, men gik fra midten af 1900-tallet stærkt tilbage, og i 2021 blev der registreret 21 par. Arten kræver store engområder som fourageringsareal.
• Mosehornugle yngler på større udyrkede arealer med lav vegetation, som strandenge og ådale, tidligere også i mose- og hedeområder. Arten overvintrer i Vesteuropa, herunder Danmark. Mosehornugle var tidligere almindelig, men er nu en meget sjælden ynglefugl, der siden 2012 kun er registreret med 0-5 par.

Trækfugle

XX arter af trækfugle omtales i NOVANA-overvågningen 2018-2023. To af disse behandles på underartsniveau (sædgås og knortegås), hvorfor i alt XX taxa indgår i rapporteringen. Blandt de 70 taxa behandles lommer (2 af de 4 arter) og alkefugle (5 arter) kun som artsgrupper, da hovedparten af de observerede fugle ikke kan artsbestemmes fra fly. Islom behandles selvstændigt i rapporten, da som noget nyt skal afrapporteres i forbindelse med Artikel 12. 

Hovedparten af de behandlede arter indgår på ét eller flere af fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag, men enkelte andre arter er medtaget, enten fordi de skal indgå i den næste Artikel 12-rapportering vedr. fuglebeskyttelsesdirektivet i 2025 og/eller er jagtbare arter, fx blisgås, canadagås og gråand. Canadagås er endvidere en invasiv art, der indgår i den nationale rapportering til Vandfugleaftalen.

Af de behandlede arter overvåges XX arter/racer ved midvinter, hvor der både i 2020 og 2023 blev gennemført en landsdækkende midvintertælling i Danmark. Nogle af disse arter overvåges også på andre årstider, hvor de forekommer i større antal (fx pibesvane forår og efterår, svømmeænder efterår), andre arter overvåges primært på andre årstider, hvor især vadefuglene er i fokus, da denne artsgruppe på nær enkelte arter, ikke overvintrer i landet.

Hovedparten af de behandlede arter har stabile eller fluktuerende bestande (fx knopsvane, hvinand, stor skallesluger) eller er i fremgang (bl.a. sangsvane, næsten alle arter af gæs, flere arter af svømmeænder) – uanset om der ses på en kortere (typisk 10-12 årig) eller længere tidsperiode (tilbage til sidst i 1960’erne eller begyndelsen af 1980’erne – afhængigt af artsgruppe). En art som lille skallesluger har været i markant fremgang i den lange periode, men har i de senere år haft en stabil til fluktuerende bestand. For flere af de udpræget marine arter er udviklingen i den lange periode vanskelig at vurdere pga. et gradvist metodeskift, der blev implementeret i 2000’erne. Enkelte arter har vist faldende bestande, således har bjergand været i tilbagegang i den lange periode, mens andre arter synes at være i tilbagegang i den kortere tidsperiode, fx pibesvane, tajgasædgås, taffeland og sortand. Mange af de overvintrende arter af vandfugle fluktuerer i antal afhængigt af vinterens hårdhed, hvor der er lave antal i kolde vintre og høje i milde vintre. Det gælder fx pibesvane og blishøne, hvor sidstnævnte dog synes at være i markant tilbagegang siden begyndelsen af 2000’erne, på trods af et forholdsvist mildt vejrlig i hovedparten af vintrene de seneste 20 år. Bortset fra gråand er svømmeændernes antal om vinteren også stærkt afhængigt af vejrliget, og den stadigt hyppigere forekomst af mildere vintre har bevirket, at stadigt flere svømmeænder overvintrer i Danmark – en udvikling der i særlig grad gælder for pibeand, knarand, krikand og spidsand, men også skeand. Pibeand var både i vinteren 2020 og 2023 den talrigeste svømmeand i Danmark – alle andre 15 vintre med landsdækkende tællinger fra 1968-2016 har det været gråand. De fleste af vadefuglene forekommer i fluktuerende antal, og bedømmelsen af bestandsudviklingen er oftest usikker, men strandskade og islandsk ryle synes at være i tilbagegang.

For første gang i en årrække er der til denne rapportering foretaget en modellering af nationale antal af lommer, udvalgte dykænder (ederfugl, sortand, fløjlsand, havlit, toppet skallesluger) og alkefugle – arter som tælles i særligt store antal i områder, der dækkes ved transekttællinger fra fly. For fløjlsand er det første gang, der har været tilstrækkelige data til at foretage en modellering. For lommerne og de fleste af dykandearterne viser de nye tal, at bestandene er på niveau med sammenlignelige bestandsopgørelser fra 2004 og 2008, dog synes sortand at være i tilbagegang, og antallet af alkefugle er fluktuerende.

Til foregående NOVANA rapportering blev der introduceret et nyt kortdesign. Kortene giver umiddelbart et visuelt indtryk af, hvor der forekommer flest fugle af en given art i landet, herunder arternes antal opgjort i individuelle fuglebeskyttelsesområder. En tabel under hvert kort giver samtidigt en statistik over hvor store andele af bestanden, der er talt i fuglebeskyttelsesområderne samt i Natura 2000-områderne samlet. Det er en statistik, der kan bruges direkte i den kommende Artikel 12-rapportering. Se uddybende forklaring til kortene i rapportens afsnit om ”Forklaring til kort”. For de marine arter, hvis antal er beregnet vha. modellering, er beregningen af bestandsandelene i fuglebeskyttelsesområderne endnu ikke foretaget.

Andre 8 arter (islom, nordisk lappedykker, rødhovedet and, dværgfalk, vibe, enkeltbekkasin, hvidvinget måge og gråmåge) er i rapporten behandlet kortfattet under gruppen ”Øvrige arter”. De er alle fåtallige overvintrende arter, der skal indgå i den næste Artikel 12-rapportering. To nye arter, der er lige så er inkluderet i rapporten på gr. af afrapporteringspligt i forbindelse med Artikler 12, er fiskehejre og sølvhejre. 

Rapporten nævner for fuldstændighedens skyld også 5 arter af rovfugle (havørn, blå kærhøg, kongeørn, fiskeørn og vandrefalk), dværgmåge og mosehornugle, der indgår i de udpegningsgrundlag, der var gældende for fuglebeskyttelsesområderne i 2018-2023. Helt nye arter i rapporten er mallemuk, hvidbrystet præstekrave, sortklire, storkjove og splitterne arter der først i 2022 er blevet optaget på udpegningsgrundlagene for nogle af fuglebeskyttelsesområderne.