I NOVANA-programmet er der planlagt en landsdækkende optælling af svingfjersfældende vandfugle i august måned hvert sjette år, senest gennemført i sensommeren 2012. Mange vandfugle, herunder svaner, gæs og ænder, fælder alle svingfjer samtidigt og er derfor ude af stand til at flyve i fire-syv uger. Store dele af de indre danske farvande er lavvandede og derfor ideelle for svingfjersfældende vandfugle. Danmark huser da også meget store koncentrationer af svingfjersfældende vandfugle i sensommeren (Joensen 1973, Laursen m.fl. 1997), og en række fuglebeskyttelsesområder er udpeget netop med henblik på svingfjersfældende arter af vandfugle. Fuglene koncentreres i ret fredelige og ofte isolerede områder, og tællingen foregår overvejende fra flyvemaskine.
Seneste fældefugletælling blev foretaget i 2012 (se rapport, hvor resultaterne herfra beskrives, herunder).
Ny beskrivelse udbygges derfor ved næste tælling i 2018.