Levested
Skarven Phalacrocorax carbo er vidt udbredt som ynglefugl i Danmark (se afsnit om skarv under ynglefugle) såvel som i flere af vore nabolande. Arten er også en talrig trækgæst. Ynglefuglene er af underarten mellemskarv Phalacrocorax carbo sinensis, mens trækgæsterne er en blanding af norske storskarver P. c. carbo samt mellemskarver fra landene omkring Østersøen samt enkelte andre lande, fx Holland. Skarven lever udelukkende af fisk, men tager til gengæld stort set alle former for fisk – idet fødevalget oftest afspejler de lokalt dominerende fiskearter af passende størrelse. Fiskende enkeltindivider eller flokke af skarver kan således træffes overalt i landet i vandløb, søer, lavvandede kystnære områder og på åbent hav.
Udbredelse
I Danmark træffes skarven hele året rundt. De optræder enkeltvis såvel som i små og store flokke i søer, åer og langs kysterne over hele landet, typisk med større koncentrationer i de indre farvande, hvor de fleste ynglekolonier også findes. Meget store koncentrationer af overnattende skarver findes på enkelte lokaliteter i fx Øresund, men disse registreres kun i nogen grad ved flytællingerne, der gennemføres midt på dagen.
Skarv blev overvåget i forbindelse med den landsdækkende optælling af fugle i de danske farvande i vinteren 2016, herunder også i samtlige 49 indeksområder.
Undersøgelsesområde
Den landsdækkende midvintertælling i 2016 dækkede de indre farvande, de fleste større og nogle mindre søer samt Vadehavet. Den danske del af Nordsøen blev ikke dækket.
Overvågningsmetode
Arten er optalt ved totaltællinger foretaget fra fly, i forbindelse med transekttællinger fra fly samt under optællinger foretaget fra land.
Der blev optalt 15.345 skarver i vinteren 2016 (Figur 1) og beregnet et indeks på 142 for den overvintrende bestand (Figur 2). Det samlede antal er lavere end i 2008 men ellers nogenlunde som ved de foregående landsdækkende tællinger udført siden 1991 (Tabel 1). Indekset er uforandret i forhold til de forudgående tre år men lavere end i flere af de tidligere år mellem 2000 og 2012 (Figur 2). Resultaterne af de landsdækkende optællinger såvel som indekset tyder på, at der er en vis variation i det antal skarver, der ender med at forsøge at overvintre i Danmark. De højere indeks i visse af årene afspejler til en vis grad, at der fra tælling til tælling er variation i, hvorvidt store flokke af overvintrende fugle bliver registreret.
Fordelingen af skarver var meget lig den observerede ved tidligere midvintertællinger. Større koncentrationer af skarver blev registreret i regionerne Falster-Sydsjælland (fx 1987 skarver langs strækningen Vordingborg–Kalvehave), Bornholm (1490 skarver), fra Agersø i vest til Knudshoved/Oreby i øst (1318 skarver), Norddjurs (932 skarver på strækningen Hevring–Stavnshoved), Sydfynske Øhav og Helnæs Bugt (757 skarver) og Limfjorden (642 skarver). I modsætning til tidligere blev der i vinteren 2016 registreret 373 skarver i Felsted Kog og 211 skarver i Skjern Enge.
Antallet af skarver registreret ved midvintertællingen i 2016 var nogenlunde som ved de foregående tællinger. Artens udbredelse adskilte sig ikke væsentligt fra de seneste midvintertællinger.
Skarv Phalacrocorax carbo
Foto: Per Vindis
Skarv som trækfugl Figur 1. Fordeling af 15.345 skarver optalt ved den landsdækkende tælling i midvinter 2016.
Skarv som trækfugl Figur 2. Udvikling i bestandsindeks for skarv ved midvinter fra 1987 til 2016, baseret på optællinger i 49 indeksområder. Indeks er sat til 100 i 1994. De stiplede linjer angiver usikkerhed på den beregnede værdi (se detaljer i metodeafsnittet).
