Levested

Skarven Phalacrocorax carbo kan træffes overalt i landet ved vandløb, søer, lavvandede kystnære områder og på åbent hav. Skarver lever udelukkende af fisk, men tager til gengæld stort set alle former for fisk – idet fødevalget oftest afspejler de lokalt dominerende fiskearter af passende størrelse.

Udbredelse

Skarver kan ses året rundt i hele Danmark. Skarven er vidt udbredt som ynglefugl i Danmark (se afsnit om skarv under ynglefugle) såvel som i flere af vore nabolande. Arten er også en talrig trækgæst. Ynglefuglene er af underarten mellemskarv, P. c. sinensis, mens trækgæsterne er en blanding af norske storskarver, P. c. carbo, samt mellemskarver fra landene omkring Østersøen samt enkelte andre lande, fx Holland. Flest fugle optræder langs kysterne, men enkeltindivider og små eller store flokke kan også ses i søer og åer. Typisk ses de største koncentrationer i de indre farvande, hvor de fleste ynglekolonier også findes.

Skarv overvåges hvert tredje år i forbindelse med de landsdækkende midvintertællinger samt hvert sjette år i forbindelse med de landsdækkende fældefugletællinger. Arten er i perioden 2012-2017 talt op i 2012 (fældefugle) samt i 2013 og 2016 (midvinter). Desuden overvåges arten på de årlige reducerede midvintertællinger i indeksområderne.

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her og et tilsvarende for den landsdækkende optælling af fældefugle foretaget i 2012 kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra omkring 50 indekslokaliteter fordelt over hele landet.

Overvågningsmetode

Arten er optalt ved totaltællinger og transekttællinger foretaget fra fly samt ved optællinger foretaget fra land.

Trusler

Der er ikke jagttid på skarven, men det er muligt at få tilladelse til at regulere skarver i Danmark med henblik på at beskytte fiskebestande og fiskeriinteresser (Sørensen & Bregnballe 2016). I medfør af dette nedlægges hvert år nogle tusinde skarver i Danmark (Asferg m.fl. 2016), og desuden reguleres hvert år 10-15 % af rederne i den danske ynglebestand, oftest ved at sprøjte planteolie på æggene, så de ikke klækkes (Bregnballe & Sterup 2018). Herudover er der mange skarver, der drukner i fiskegarn (Bregnballe & Frederiksen 2006). Disse faktorer er med til at holde bestanden på et lavere niveau, end hvad der ellers ville være tilfældet.

I vinteren 2013 blev der optalt 12.283 skarver, og i vinteren 2016 blev der optalt 15.345 skarver (Figur 1 og 2, Tabel 1). Fordelingen af skarver ved den seneste midvintertælling i 2016 var meget lig tidligere midvintertællinger. Større koncentrationer blev registreret i områderne Falster-Sydsjælland (fx 1987 skarver langs strækningen Vordingborg–Kalvehave), Bornholm (1.490 skarver), fra Agersø i vest til Knudshoved/Oreby i øst (1.318 skarver), Norddjurs (932 skarver på strækningen Hevring–Stavnshoved), Sydfynske Øhav og Helnæs Bugt (757 skarver) og Limfjorden (642 skarver). Overvintrende skarver ses normalt kun fåtalligt i Vestjylland, men i vinteren 2016 blev der registreret 373 skarver i Felsted Kog og 211 skarver i Skjern Enge.

Indekset for den overvintrende bestand har i perioden 2012-2017 ligget mellem 111 og 266 (Figur 3). Indekset fluktuerer en del, men der er en tendens til et lavere antal overvintrende skarver end der ellers har været siden omkring år 2000.

Ved fældefugletællingen i sensommeren 2012 blev der i alt talt 47.870 skarver (Tabel 2). Skarver blev set i småflokke overalt i landet (Figur 4), dog især i omegnen af ynglekolonierne. Det samlede antal er langt lavere end man skulle forvente med en ynglebestand på 27.246 par i 2012, hvilket dels afspejler, at en del fugle stadig opholder sig inde i kolonierne, når optællingerne gennemføres i sensommeren, og at mange vil opholde sig på andre lokaliteter, der ikke dækkes af tællingerne, eksempelvis i søer og vandløb. Desuden blev store åbne havområder optalt ved transekttællinger, hvor der blev set mange enkeltindivider og småflokke, fx i Aalborg Bugt. Der er ikke foretaget rumlig modellering af antallet af skarver registreret i transektoptællingsområderne, og dermed heller ikke estimeret totalantal for disse områder.

Antallet af skarver registreret ved midvintertællingerne i 2013 og 2016 var lavere end ved tællingerne i 2000, 2004 og 2008. Også i bestandsindekset for midvinter ses en tendens til, at der overvintrer færre skarver i Danmark, end der gjorde fra omkring 2000 og frem til 2009.

Der må forventes en vis variation i resultaterne af de landsdækkende optællinger såvel som midvinterindekset afhængigt af, hvorvidt store flokke af overvintrende fugle bliver registreret. Resultaterne afspejler dog formentlig også, at antallet af overvintrende skarver i Danmark vil falde i forbindelse med kolde vintre, hvor en del af de nordligt overvintrende skarver omkommer. Vintrene 2009/10 og 2010/11 var således relativt kolde.

Artens udbredelse ved midvintertællingerne i 2013 og 2016 adskilte sig ikke væsentligt fra de forudgående midvintertællinger.

Ved fældefugletællingen i 2012 blev der registreret ca. 43 % flere skarver end ved seneste fældefugletælling i 2006. Denne stigning hænger formentlig sammen med en øget ynglebestand i landene omkring Østersøen.

Bestanden af sinensis skarver i Nord- og Centraleuropa er senest blevet opgjort til 615.000 fugle og med en stigende-stabil bestandsudvikling, mens carbo bestanden kun tæller 127.500 fugle og har en faldende bestand (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende og reducerede midvinter- samt fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Asferg, T., Clausen, P., Christensen, T.K., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Elmeros, M., Fox, A.D., Haugaard, L., Holm, T.E., Laursen, K., Madsen, A.B., Madsen, J., Nielsen, R.D., Sunde, P. & Therkildsen, O.R. (2016). Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 140 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 195. 
• Bregnballe, T. & Frederiksen, M. (2006). Net-entrapment of great cormorants Phalacrocorax carbo sinensis in relation to individual age and population size. Wildlife Biology 12(2): 143-150.
• Bregnballe, T. & Sterup, J. (2018). Danmarks ynglebestand af skarver i 2018. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Teknisk rapport fra DCE nr. 125. 
• Sørensen, H.L. & Bregnballe, T. (2016). Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020. Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.