Levested

Fløjlsand er en ret almindelig vintergæst i danske havområder primært i de indre farvande. Arten optræder ofte i de samme områder som sortand.

Udbredelse

Fløjlsand Melanitta fusca yngler i Skandinavien og østpå i det nordlige Rusland. Arten er ikke en dansk ynglefugl, men overvintrer ret almindeligt i danske farvande med de største antal i Aalborg Bugt og Sejerø Bugten.

Fløjlsand blev i perioden overvåget i forbindelse med de to landsdækkende optællinger af fugle i de danske farvande ved midvinter i 2013 og 2016, samt på den landsdækkende optælling af fældefugle i 2012.

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her og et tilsvarende for den landsdækkende optælling af fældefugle foretaget i 2012 kan ses her.

Overvågningsmetode

Optællingerne udføres som transekt– og totaltællinger foretaget fra fly samt optællinger foretaget fra land. Fløjlsand og sortand ligger ofte i blandede flokke til havs, hvor sortand er den mest talrige. De to arter ligner hinanden meget, hvorfor fløjlsand i nogen grad underregistreres. Kun under optimale observationsbetingelser er det muligt at bestemme de to arter, hvis de forbliver liggende på vandet. På fældefugletællingen, hvor dele af de optalte fugle fælder deres svingfjer og således ikke kan flyve, besværliggøres bestemmelsen således betragteligt. 

Trusler

Fløjlsand er underlagt en række påvirkninger, som kan have haft betydning for bestandsudviklingen. Der er gennemført en række studier af trusler på sortand og det må formodes at de fleste kan overføres direkte til fløjlsand. Arten er jagtbar, om end ikke noget vigtigt bytte for danske jægere. Derudover omkommer et antal fugle som bifangst i fiskeredskaber (Degel m.fl. 2010). Renere vand omkring Danmark kan have ført til reduktion i fødemængden, samtidig med at varmere klima kan have ført til reduktion i fødekvaliteten. Arten er i øvrigt sårbar over for olieforureninger.

Der blev i alt registreret henholdsvis 6.775 og 3.682 fløjlsænder på de landsdækkende midvintertælling i 2013 og 2016 (Figur 1, Tabel 1). Arten registreres i høj grad i de samme områder som sortand med primære overvintringsområder i Aalborg Bugt, Sejerø Bugten og Isefjord. På de to førstnævnte lokaliteter optælles fuglene efter linjetransektmetoden, hvorfor de totale antal for områderne er betydeligt højere. Isefjord optælles derimod som en totaltælling. I 2013 var der desuden koncentrationer nord for Langeland og i Aarhus bugt og Ebeltoft Vig. I 2016 blev der registreret høje antal af fløjlsænder på Rønne Banke, men dog uden at der samtidigt blev registreret sortænder.   

Optællinger foretaget som linjetransekttællinger registrerer et udsnit af de tilstedeværende fugle. Der er hidtil ikke foretaget rumlig modellering af antallet af overvintrende fløjlsænder i de danske farvande, fordi det ikke har været muligt at tilpasse de statistiske modeller ud fra det relativt begrænsede antal af observerede fugle. Det bevirkede, at man ved den seneste Artikel 12 afrapportering til EU kun indsendte det reelt optalte antal fugle på 600 fugle i 2008, uden at tage højde for at dette er et klart underestimat for det reelle antal. Til denne rapport er der i mangel af artspecifikke modeller for fløjlsand derfor benyttet tentative estimater for ratioer imellem antallet af observerede fløjlsænder og totale antal, der baseres på middelværdier fra 2004 og 2008 for henholdsvis sortand (ratio 4) og havlit (ratio 10). De benyttede værdier er afrundede til heltal og repræsenterer henholdsvis mindste og største værdi fra modeller beregnet for havdykænderne (jf. data fra Petersen m.fl. 2006, Petersen & Nielsen 2011).

Fløjlsand og sortand er svære at bestemme fra hinanden fra en flyver, specielt under mindre optimale observationsbetingelser eller hvis ikke de letter fra vandet. Flertallet af de overvintrende fløjlsænder forekommer forholdsvist koncentreret i Aalborg Bugt, Sejerø Bugten og Isefjord. En del af år-til-år variationen skyldes således nok også at arten kan være svært bestemmelig ift. sortand under suboptimale observationsforhold.      

Ved at bruge disse ratioer blev der for vinteren 2013 estimeret et totalt antal af 26.000 til 65.000 fløjlsænder inden for områderne dækket af transekter. For vinteren 2016, hvor der blev optalt betydeligt færre fugle på transekttællingerne, er de tilsvarende estimerede totale antal 9.000 til 23.000. Arten ses i modsætning til sortand kun fåtalligt i Nordsøen og i totaltællingsområderne. Ved tællingen i 2013 indgår således under 200 fugle estimeret fra transekter i Nordsøen og 49 fugle fra totaltælling i ovennævnte estimat. I 2016 blev der optalt 1.187 fløjlsænder ved totaltællinger, især i Isefjorden, hvorfor den skønnede landstotal bliver på 10.000 til 24.000 fugle for dette år. 

Der blev registreret 420 fløjlsænder på den landsdækkende fældefugletælling i 2012, næsten udelukkende i Aalborg Bugt (Figur 3). Antallet af fældende fløjlsænder i Danmark har været støt faldende siden de første flytællinger omkring 1970, hvor det totale antal blev estimeret til 60.000 fugle (Joensen 1973)(Tabel 2). I perioden 1987-1989 blev der optalt mellem 1.540 og 7.606 fældende fløjlsænder i Danmark med de største koncentrationer i Aalborg Bugt (Laursen m.fl. 1997). I 2006 blev der registreret 236 fugle (Pihl m.fl. 2013). Det reelle antal fældende fløjlsænder er sandsynligvis noget højere end det registrerede, da arten i høj grad overses i blandede flokke med sortænder og i endnu højere grad i fældningssituationer.  

Det er svært at sammenligne resultaterne fra de landsdækkende tællinger fra før 2004 med de nutidige, fordi størstedelen af fuglene i dag tælles ved brug af linjetransektmetoden, hvor man førhen benyttede totaltællinger af områder, hvor fløjlsænder og andre havdykænder forventedes at forekomme. De større år-til-år variationer i antal vil således både afspejle ændringer i opgørelsesmetode og dækning i kombination med reelle bestandsændringer.

Ud fra det foreliggende datagrundlag kan bestandsudviklingen i den lange tidsperiode fra 1987-2016 kun vurderes som usikker.

Antallet af fløjlsænder registreret på de landsdækkende optællinger i perioden 2000-2008 var meget lavt, men antallet af registrerede fugle er steget på de to seneste optællinger. Samme udvikling er registreret i Laholmsbukten i Vestsverige (Haas & Nilsson 2018), hvorfor det må formodes, at antallet af fugle er steget i den korte periode. Det er usikkert, om dette måske kan skyldes en omfordeling fra andre overvintringsområder.  

I vinteren 2016 blev der foretaget en optælling af det meste af Østersøen i samtlige lande. Data fra denne tælling vil danne grundlag for en samlet modellering af antal og fordeling fra bestandens vigtigste overvintringsområde.

Den samlede bestand af fløjlsand i Nordvesteuropa blev vurderet til 1 mio. fugle i 1995. Dette antal var faldet til 320.000-550.000 fugle i 2015 (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018). Som for de andre havdykænder er de tidligere bestandsestimater behæftet med en vis usikkerhed og må forventes opdateret, når resultaterne fra optællingen i Østersøen i 2016 er klar.

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende midvinter- og fældefugletællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og fældefugletællinger) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser. 

• Degel, H., Petersen, I.K., Holm, T.E. & Kahlert, J. (2010). Fugle som bifangst i garnfiskeriet. Estimat af utilsigtet bifangst af havfugle i garnfiskeriet i området omkring Ærø. – DTU Aqua-rapport nr. 227-2010. 56 s.

• Haas, F. & Nilsson, L. 2018. Inventeringar av rastande och övervintrande sjöfåglar, och gäss I Sverige. Årsrapport för 2017/2018. - Biologiska institutionen, Lunds Universitet. 50 s.