Levested

Sangsvane Cygnus cygnus forekom førhen primært ved lavvandede fjorde eller beskyttede vige med udbredt undervandsvegetation, men er i dag for hovedpartens vedkommende skiftet til at fouragere på agerjorde, hvor de fouragerer på vintersæd- og rapsmarker samt spild fra høstede roe-, gulerods- og kartoffelmarker (Laubek 1995a). I de seneste år er større flokke set på høstede majsmarker, bl.a. i Sønderjylland (Holm m.fl. 2016).

Udbredelse

Sangsvane er i dag en udbredt og relativt talrig vintergæst i hele landet, hvortil de kommer fra yngleområder i Sverige, Finland, Polen, de Baltiske Lande og Rusland (Bønløkke m.fl. 2006). Arten er en meget sjælden ynglefugl i Danmark (se Sangsvane i ynglefugleafsnittet).

Sangsvane har siden 1992 været overvåget årligt i forbindelse med landsdækkende midvintertællinger af gæs og gulnæbbede svaner. Fra 1980'erne foreligger flere opgørelser af midvinterbestanden, som er blevet gennemgået og kvalitetssikret til denne afrapportering. 

Undersøgelsesområde

Sangsvane optælles primært ved målrettede optællinger af fjordområder, kystlaguner, søer og omkringliggende agerjorde i store dele af landet, som er kendte faste rastepladser. Datagrundlaget suppleres efterfølgende med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt. 

Overvågningsmetode

Arten er især registreret ved optællinger foretaget fra land, sjældnere ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal er registeret i forbindelse med transekttællinger fra fly.  

Trusler

Sangsvanerne fouragerer sjældnere på planter i lavvandede vådområder end  knop- og pibesvanerne, og man kan på den baggrund næppe tale om, at de er udsat for de samme trusler fra eutrofiering, som er omtalt under disse arter. 

Lokalt er der eksempler på at sangsvaner omkommer ved kollision med højspændingsledninger.  

Der blev optalt en samlet bestand på 57.578 sangsvaner i vinteren 2017 (Figur 1), lidt færre end i 2016 (Tabel 1). Bestanden har været jævnt stigende siden 1984, hvor bestandens størrelse næsten årligt er blevet opgjort (Figur 2).

Set i det lange perspektiv er den overvintrende bestand af sangsvane mangedoblet siden midten af 1960'erne  (Joensen 1974, Tabel 1, Figur 2). Udviklingen afspejler en markant forandring i yngleudbredelsen af arten, som i begyndelsen af 1970’erne kun ynglede i de nordligste dele af Fennoskandien og Rusland, men i dag er udbredt i hele Sverige og Finland (Ottosson m.fl. 2012, Valkama m.fl. 2011), og har bredt sig til nye yngleområder i fx Tyskland og Danmark (Koop & Berndt 2014 , se Sangsvane i ynglefugleafsnittet).

Sangsvane var i vinteren 2017 udbredt over hele landet og udbredelsen var meget lig den observerede ved de forudgående tællinger i januar 2015 og 2016 (Holm m.fl. 2016, 2018). Den tidligere overvægt af forekomster i Nordøstjylland og på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn (jf. Laubek 1995b) er således ikke længere til stede.

Sangsvane Tabel 1. Antal af sangsvaner optalt ved de landsdækkende midvintertællinger i perioden 1984-2017. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år.

Antallet af sangsvane registreret ved midvintertællingen i 2017 var lidt lavere end året før, men desuagtet et af de højeste antal optalt i Danmark siden optællingerne begyndte i 1960’erne. Bestanden har således været stigende - både i det korte og lange perspektiv. Arten har i dag en landsdækkende udbredelse og fouragerer især på agerjorde. Arten er kun i begrænset omfang udsat for trusler. 

Den overvintrende kontinentale bestand af sangsvane i Nordvesteuropa har været jævnt stigende siden 1960'erne og blev senest opgjort til 138.500 fugle i januar 2015, hvoraf 45 % overvintrede i Danmark, der er det vigtigste overvintringsområde for flyway-bestanden (Laubek m.fl. 2019).  

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende tællinger af gulnæbbede svaner (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og svanetællingerne) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Bønløkke, J., Madsen J.J., Thorup, K., Bjerrum, M. & Rahbek, C. (2006). Dansk trækfugleatlas. - Rhodos, Humlebæk. 870 s.
• Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Petersen, I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. (2016). Fugle 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 210. 
• Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T. Petersen, I.K., Mikkelsen, P. &  Bladt, J. 2018. Fugle 2016. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center  for Miljø og Energi. 136 s. - Videnskabelig rapport fra DCE nr. 261. novana.au.dk.
• Koop, B. & Berndt, R.K. (2014). Vogelwelt Schleswig-Holsteins. Band 7. Zweiter Brutvogelatlas. - Wachholz Verlag, Neumünster. 504 s.
• Laubek, B. (1995a). Habitat use by Whooper Swans Cygnus cygnus and Bewick's Swans Cygnus columbianus bewickii wintering in Denmark: increasing agricultural conflicts. – Wildfowl 46: 8-15. 
• Laubek, B. (1995b). Udbredelse og fænologi hos rastende og overvintrende Sang- og Pibesvaner i Danmark, 1991-93. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 89: 67-83.
• Laubek, B., Clausen, P., Nilsson, L., Wahl, J., Wieloch, M., Meissner, W., Shimmings, P., Larsen, B.H., Hornman, M., Langendoen, T., Lehikoinen, A., Luigojõe, L., Stīpniece, A., Švažas, S., Sniaukstra, L., Keller, V., Gaudard, C., Devos, K., Musilová, Z., Teufelbauer, N., Rees, E. & Fox, A.D. (2019). Whooper Swan Cygnus cygnus January population censuses for Northwest Mainland Europe, 1995-2015. - Wildfowl Special Issue 5: 102-121. 
• Ottosson, U., Ottwall, R., Elmberg, J., Green, M., Gustafsson, R., Haas, F., Holmqvist, N., Lindström, Å., Nilsson, L., Svensson, M., Svensson, S. & Tjernbarg, M. (2012). Fåglarne i Sverige – antal och förekomst. – Sveriges Orntologiska Förening, Halmstad. 592 s.
• Valkama, J., Vepsäläinen, V. & Lehikoinen, A. (2011). The Third Finnish Breeding Bird Atlas. – Finnish Museum of Natural History and Ministry of Environment. ISBN 978-952-10-7145. http://atlas3.lintuatlas.fi/english