Levested

Krikand Anas crecca er en talrig og udbredt trækgæst. Små antal af krikænder kan, når trækket kulminerer, træffes selv i meget små vandhuller, men store tusindtallige flokke findes især ved fjorde og lavvandede kyster, som rummer større arealer med enge og sumpe.

Udbredelse

Krikand findes i træktiden ved de fleste egnede lokaliteter. De vigtigste rastepladser ligger ved de vest- og nordjyske fjorde og lagunesøer, ved Ulvshale-Nyord på Møn samt ved fjorde og nor på Sydsjælland. 

Krikand optælles som alle andre vandfuglearter ved både de landsdækkende og reducerede midvintertællinger og blev således optalt i hele landet i 2013 og 2016 samt på indekslokaliteterne i de øvrige år. Normalt afrapporteres de overvintrende antal ikke i NOVANA rapporterne, da der er tale om små antal sammenlignet med forekomsten om efteråret, men der er foretaget en bearbejdning til denne rapport forud for Artikel 12 afrapporteringen om fugle til EU, fordi arten skal medtages i denne. Alle tal fra midvintertællingerne indrapporteres til Wetlands International og benyttes til vurdering af bestandsudviklingen for arten.  

Den primære optælling for krikænder er en næsten landsdækkende optælling i første halvdel af oktober, som er udført årligt fra 2004-2016. Tællingen blev ikke foretaget i 2017, fordi den i NOVANA-programmet 2017-2021 udføres hvert andet år, næste gang i 2018. Disse tællinger udgør et nationalt program, der sigter mod at optælle svømmeænderne, når der forventeligt er flest her i landet om efteråret. De indgår ikke i internationale optællinger, men er vitale for den nationale monitering af artens forekomst, fordi fuglene trækker helt bort i kolde vintre og ellers kun ses i beskedne antal ved midvintertællingerne. Nationalt bruges tællingerne bl.a. til overvågning af arten i fuglebeskyttelsesområder, hvor den indgår i udpegningsgrundlaget.

Undersøgelsesområde

Undersøgelsesområdet for de to landsdækkende optællinger af vandfugle foretaget ved midvinter i perioden (2013 og 2016) kan ses her. Den årlige, reducerede midvintertælling består af optællinger fra omkring 50 indekslokaliteter fordelt over hele landet.

Optællingerne i oktober udføres ved ca. 120 udvalgte optællingsområder, der forventeligt rummer langt størstedelen af landets bestande af svømmeænder, herunder alle fuglebeskyttelsesområder, der er udpeget for en eller flere svømmeandearter. Optællingsområderne omfatter fjorde, lavvandede bugter, kystlaguner og søer jævnt fordelt over hele landet, herunder alle større reservatområder samt de fleste større naturgenopretningsområder.

Overvågningsmetode

Midvinteroptællingerne af krikand udføres især fra land og ved totaltællinger foretaget fra fly. Mindre antal registreres også ved transekttællinger fra fly.  

I oktober  optælles hovedparten af områderne fra land. Der foretages dog flytællinger i Vadehavet, det Sydfynske Øhav samt Hyllekrog-Rødsand området syd for Lolland. Især Vadehavet og Saltholm kan ikke altid overvåges, da udførelse af tællingerne her fordrer meget ideelle vejrforhold.  

Trusler

Krikand er jagtbar og som alle svømmeænder i Danmark følsom overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Arten er i den forbindelse blevet begunstiget af de mange nye reservater, der blev etableret fra 1989 til 2000. Se uddybning heraf under pibeand.

Arten er jagtbar og det årlige jagtudbytte har i perioden 1969-2016 været gennemsnitligt 75.000 fugle (minimum 42.000, maksimum 106.000). Der er betydelige år-til-år variationer, men ingen tendens, så udbyttet må betragtes som stabilt (Vildtudbyttestatistikken). Da den rastende bestand af krikænder i samme periode her været stigende, er den jagtlige udnyttelse af arten blevet mere bæredygtig.

Der blev registreret henholdsvis 2.382 og 4.091 krikænder på de landsdækkende optællinger ved midvintertællingen i 2013 og 2016 (Tabel 1). Det lavere antal fugle registreret i 2013 kan skyldes, at der ikke blev gennemført en optælling af Vadehavet, der er en vigtig rasteplads for arten, hvorfor der kun er vist et kort med fordelingen i 2016 (Figur 1). 

Indeks baseret på de reducerede midvintertællinger for den overvintrende bestand lå i perioden 2012-2017 på mellem 91 og 1.043 (Figur 2). I perioden 1987-2017 viser indekset en stigende tendens, men med tydelige udsving i relation til hårde vintre, hvor der fx blev set færre fugle i 2010, 2011 og 2013. Set i et endnu længere perspektiv er der set stigende antal opgjort ved de landsdækkende tællinger fra 1968-2016 (Tabel 1), hvilket givetvis afspejler den hyppigere forekomst af mildere vintre nu end førhen.

Arten kan om vinteren ses over det meste af landet (Figur 1), og der er ikke som om efteråret den samme overvægt af forekomster af store antal i reservaterne.  

Krikand forekom ved den seneste oktobertælling i 2016 i store antal i Vadehavet (8.327 talt fra land, faktisk et højt antal for området), Ringkøbing Fjord med Skjern Enge (4.780), Nissum Fjord (2.068), Agger Tange (2.530) og i de Østlige Vejler (2.971). På øerne blev de største antal truffet ved de naturgenoprettede områder ved henholdsvis Gyldensteen Strand (3.029) og Firtalstrand-Ølund området ved Odense Fjord (1.102), der var de eneste forekomster med mere end 1.000 fugle øst for Lillebælt (Figur 3). Set over årene 2012-2016 har der regelmæssigt været forekomster af mere end 2.500 krikænder i  Vadehavet, Ringkøbing Fjord med Skjern Enge, Vest Stadil Fjord, de Østlige Vejler og Ulvedybet. 

Det samlede antal af krikænder i oktober 2016 var på 38.933 fugle, noget færre end årene før, men på niveau med middelforekomsten i 2004-2009 (Tabel 2), hvorfor det vurderes, at antallet af krikænder optalt i oktober i perioden 2004-2016 har været stabilt-stigende. Den manglende flytælling af Vadehavet kan være medvirkende til det levere antal i 2016, men antallet af krikænder i Vadehavet er sjældent over 10.000 fugle, så det er ikke hele forklaringen. Antallet af krikænder i Danmark påvirkes bl.a. af sommerens ynglesucces, hvilket er påvist både for Vadehavet og Ringkøbing Fjord (Laursen & Frikke 2006, Meltofte & Clausen 2011). Set i det lange perspektiv er der, bedømt ud fra 62 regelmæssigt overvågede lokaliteter, en stigende bestand (Figur 4). 

Krikand Tabel 2. Antal af rastende krikand i Danmark i oktober 2004-2016. Venstre del angiver variationen i første 6-årige NOVANA-periode. I år markeret med * er der ikke udført en flytælling i Vadehavet. Disse år er der i stedet medtaget data fra landbaserede tællinger, der kun udgør en delmængde af det samlede antal i Vadehavet.

Krikand har været optalt regelmæssigt siden 1968 og årligt i perioden 1987-2017 (midvinter) og 2004-2016 (oktober). Tællingerne indikerer en stigende bestand både vinter og efterår, men antallene fluktuerer meget fra rå til år, om vinteren i forhold til temperaturforholdene og om efteråret bl.a. i relation til artens ynglesucces. Fremgangen om efteråret tolkes især som en respons på de mange nye reservater, der blev etableret fra 1989 til 2000 (Clausen m.fl. 2013, 2014). 

Bestanden af overvintrende krikænder i Nordvesteuropa er senest blevet opgjort til 500.000 fugle, muligvis med en stigende bestandsudvikling (Nagy & Langendoen 2018, Wetlands International 2018).   

• Tidligere rapporter om resultater af landsdækkende svømmeandetællinger (se referencerne i metodeafsnittene om midvinter- og svømmeandetællingerne) samt afsnittet om internationale bestandsopgørelser.
• Laursen, K. & Frikke, J. (2006). Assessment of sustainable management of staging waterbirds in the Danish Wadden Sea. – Wildfowl 56: 152-171.
• Meltofte, H. & Clausen, P. (2011). Svømmefuglene på Tipperne 1929-2007. - Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 1-120.