Levested

Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus træffes i Danmark fouragerende på marker og enge, og overnattende på lavvandede kollektive rastepladser langs kysten. I de senere år er arten begyndt at foretage lange daglige fourageringstogter ind i landet i jagten på højenergi føde, og andelen der overvintrer i Danmark er steget markant efter 2010.

Udbredelse

Kortnæbbet gås yngler hovedsageligt på Svalbard, og trækker gennem Norge til overvintringspladserne i Nordvesteuropa - særligt Danmark, Holland og Belgien. Arten er udbredt som træk- og vintergæst i Vest- og Nordjylland, men er i stigende grad registreret i Østdanmark, bl.a. på Sydfalster.

Kortnæbbet gås overvåges årligt gennem landsdækkende optællinger i midten af januar, og hvert andet år ved optællinger i marts (siden 2005) og november (siden 2017). Ved midvintertællingen i januar tælles kortnæbbet gås på lige fod med de andre gæs som optræder i Danmark. Optællingerne af kortnæbbet gås i marts og november er nationale tællinger, som sigter mod at overvåge kortnæbbet gås i de fuglebeskyttelsesområder, hvor arten indgår i udpegningsgrundlagene. Alle optællinger afrapporteres til Wetlands International, og danner baggrund for de løbende vurderinger af bestandsstørrelsen af kortnæbbet gås. Forekomsten af kortnæbbet gås i Danmark kan ved både januar- og martstællingen påvirkes kraftigt af vinterens hårdhed. Arten bliver stadigt sværere at overvåge, fordi store flokke flyver væk fra kystområderne og langt ind i agerlandet for at søge føde særligt på stubmarker af majs og korn.

Undersøgelsesområde

Kortnæbbet gås optælles på traditionelt benyttede raste- og fourageringspladser over hele landet ved midvinter. Optællingsindsatsen i marts og november fokuseres hovedsageligt på de vigtige områder i Nord- og Vest- og Sønderjylland. 

Overvågningsmetode

Arten registreres ved landbaserede totaloptællinger. Optællingerne gennemføres af et netværk af observatører på kendte rastepladser for arten, som en totaltælling af fugle enten ved udflyvning fra rastepladser eller i fourageringsområderne. Da forekomsterne af fouragerende fugle i agerlandet er meget spredte og sporadiske i et stort geografisk område, er metoden med tælling af udflyvende gæs fra de kendte og vigtige rastepladser ofte mere fyldestgørende end optællinger af fouragerende fugle. Ved alle tællinger suppleres datagrundlaget med et kvalitetssikret udtræk af data fra DOFbasen fra lokaliteter, der ikke benyttes årligt.

Trusler

Alle jagtbare arter af gæs vurderes at være følsomme overfor forstyrrelser fra jagt, men denne problemstilling er i dag i vidt omfang tilgodeset gennem reservatnetværket (se uddybning under grågås).     

Kortnæbbet gås har igennem årtier været stigende i antal i Vesteuropa og herunder også i Danmark. Arten er genstand for en stor jagtlig udnyttelse, som dog indtil videre må anses for værende bæredygtig (Clausen m.fl. 2017).

Antallet af kortnæbbede gæs optalt ved midvinter i perioden 2012-2017 har varieret mellem ca. 20.000 og 56.000 individer, og generelt været højere end i tidligere år (Tabel 1, Figur 2). De højere antal afspejler hovedsageligt at en større andel af den samlede bestand optræder i Danmark ved midvinter end førhen (Clausen m.fl. 2018). Årsvariationerne kan dog være betydelige som følge af vejrliget i perioden op til tællingen i januar. De relativt lave antal i 2016 og 2017 sammenlignet med årene før, kan sandsynligvis forklares ved at begge år havde en relativ kold periode omkring tællingerne i januar måned, men muligvis også relateres til gæssenes brug af nye vigtige rasteområder (f.eks. i Vadehavet), hvor fouragerende fugle er spredt over det meste af Sønderjylland i et område der traditionelt er mindre godt dækket af frivillige optællere. Ved midvintertællingen i 2017 blev hovedparten af de 19.968 kortnæbbede gæs registreret omkring Limfjorden og langs den jyske vestkyst (Figur 1).

Marts-tællingen af kortnæbbet gås udføres fra 2016 kun hvert andet år, og der er således ikke indsamlet nye data for denne tælling siden udgivelsen af sidste rapport. Antallet af kortnæbbede gæs ved tællingerne i marts har i perioden 2012-2017 varieret mellem ca. 37.000 og ca. 79.000 fugle (Figur 4). Størstedelen af fuglene blev i 2016 observeret i det nordlige Jylland omkring Limfjorden (Figur 3). År til år variationen kan være betydelig som følge af variation i forårstrækkets progression, men de generelt højere antal sammenlignet med tidligere perioder kan tilskrives en stigning i bestandens størrelse (Madsen m.fl. 2018).

Fra 2017 og frem gennemføres en tælling af kortnæbbet gås i november måned. Antallet af kortnæbbede gæs i november 2017 blev 46.157 fugle, med hovedforekomster ved Limfjorden, Ringkøbing Fjord og i Sønderjylland (Figur 5). Det samlede antal er en smule mindre end det optalte antal individer ved en nogenlunde samtidig tælling foretaget i forbindelse med den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås, men indikerer at dækningen har været rimelig god (Madsen m.fl. 2018).

Kortnæbbet gås Tabel 1. Antal af kortnæbbede gæs optalt ved de landsdækkende midvinter gåsetællinger i Danmark 1981 til 1983 og 1987 til 2017. De anførte antal er gennemsnit af landstotaler for de nævnte år.

Kortnæbbet gås har i Danmark været optalt næsten årligt siden 1980erne, og to gange årligt siden 2004. Set i det lange perspektiv er bestanden steget både som helhed og i Danmark, og tæller nu omkring 86.000 individer (Madsen m.fl. 2018, Wetlands International 2018). De eksisterende år-til-år udsving skyldes givetvis en kombination af forskelle i vintrenes hårdhed og forskelle i fuldstændigheden af de rapporterede antal grundet artens store aktionsradius.

Den relativt store stigning i antallene der registreres i Danmark efter 2010 afspejler først og fremmest en øget brug af Danmark som overvintringsområde, og kun i begrænset omfang en stigning i den samlede bestands størrelse.

• Tidligere rapporter om resultater af de landsdækkende gåsetællinger (se referencerne i metodeafsnittet, hhv. midvintertælling og martsoptælling).

• Madsen, J., Jensen, G.H., Cottaar, F., Amstrup, O., Bak, M., Bakken, J., Balsby, T.J.S., Christensen, T.K., Clausen, K.K., Frikke, J., Gundersen, O.M., Kjeldsen, J.P., Koffijberg, K., Kuijken, E., Månsson, J., Nicolaisen, P.I., Nielsen, H.H., Nilsson, L., Reinsborg, T., Ødegaard, P.-I., Pessa, J., Shimmings, P., Tombre, I., Verscheure, C. (2018). Svalbard Pink-footed Goose: Population status report 2017-2018. AEWA European Goose Management Platform Data Centre.

• Clausen, K.K., Madsen, J., Cottaar, F., Kuijken, E. & Verscheure, C. (2018).  Highly dynamic wintering strategies in migratory geese: coping with environmental change. - Global Change Biology 24: 3214-3225.
• Clausen, K.K., Christensen, T.K., Gundersen, O.M. & Madsen, J. (2017). Impact of hunting along the migration corridor of pink-footed geese Anser brachyrhynchus - implications for sustainable harvest management. - Journal of Applied Ecology 54: 1563-1570.